Kategoriarkiv: Dagen i dag

Stenalderbrød og lchf boller som redningsplanke

Jeg er røget i sukkerfælden. Bum. Og det møg er som narko for mig. Jeg forsøger, at kæmpe mig ud på den anden side, og ja, det er virkelig en kamp. For jeg vil bare have sukker! Jeg skal love for, at jeg endnu en gang, har fået bekræftet, at både sukker og korn ikke dur for mig. Uanset hvor meget jeg gerne vil leve side om side med bare lidt, så kan jeg mærke, at det bare ikke dur. Jeg er træt, oppustet så jeg ligner én i 5. måned og jeg har ondt i maven. Øv, hvor er det træls. Jeg har kunne klare mig længe med lidt sødt, men uden korn. Men der skal ikke meget til. Et par fødselsdage og en påskeferie, så var jeg fanget igen. Det ER bare svært at undgå sukker og korn, når man er til fødselsdag og påskefrokost. Jeg må simpelthen finde nogle redskaber til fremtiden, for det er en alt for stor kamp, det her.

Jeg er jo så også røget i brød fælden. Og i et forsøg på at slippe ud af det igen, ved jeg ikke om det er smart, at bage nogle erstatninger eller om jeg helst skal undgå det. Jeg satser på det første, for jeg kan ikke helt overskue at slippe alt på en gang igen. Så jeg har bagt stenalderbrød og nogle melfri boller i dag. Så må det få mig igennem den værste tid, hvor jeg skal slippe de kulhydrater igen.

Blanding til Stenalderbrød

Stenalderbrød klar til ovnen

Min Ronja mus

Stenalderbrød og low carb  boller

Stenalderbrød og low carb boller

Jeg fik hjælp af min lille mus. Hun er god til at hælde, røre, holde med selskab og stille spørgsmål.

Til et stenalderbrød brugte vi:

100 gram græskarkerner

100 gram solsikkekerner

100 gram sesamfrø

100 gram mandler (eller andre nødder)

100 gram hørfrø

50 gram chiafrø (kan udelades)

1 dl. oliven olie

5 små æg

1/2 tsk. salt

Vi blandede det hele i en skål, og hældte det derefter i en lille brødform. Det bagte i knap en time ved 160-170 grader.

Jeg påstår absolut ikke, at jeg har opfundet den dybe tallerken med den her opskrift, den er set mange andre steder, det her er bare den blanding, jeg lige havde til i dag. Og det smager jo godt næsten uanset hvilke kerner og frø, man bruger.

Jeg bagte også nogle lchf (low carb high fat) boller, I kan finde opskriften her Det er nogle af mine favorit low carb boller. Sådan en nybagt bolle med tandsmør og en tyk skive ost. Så er jeg et skridt nærmere en low carb hverdag igen.

Alene hjemme

Det er lidt underligt, det her. Jeg er alene hjemme. Som i HELT alene! Mine børn er taget på påskeferie hos farmor og farfar, og ham faren er ude og se landskamp. Det er altså stille, når man sådan er helt alene. Jeg både nyder det, og føler det lidt for uvant. Selvom ungerne som regel ville sove nu, så plejer de trods alt at være her.

Min dag er gået med at sy. Nej, først sov jeg længe. Det er altså en vældig sjælden fornøjelse. Jeg lå i sengen, til klokken var næsten 10. Og den eneste lyd her var, var ham faren, der snorkede ved siden af mig. Også meget underligt. Når jeg en sjælden gang sover længe, så plejer det at være med en ordenlig omgang baggrundsstøj nede fra stuen. Ikke i dag. Og heller ikke i morgen.

Men altså, jeg har syet, både i dag og mange andre dage, derfor er her så stille. Når jeg har syet, så er min energi brugt op, for jeg er stadig ikke sluppet af med den pokkers forkølelse. Jeg har fået syet et babytæppe færdig. Det kommer til salg her på bloggen. Jeg har også syet et par muleposer. Jeg har lavet en stak tørklæder, der også kommer til salg i nær fremtid. Jeg vil bare lige have lidt flere i stakken først. Og det skal have sine egne indlæg. Men I må da gerne lige smugkigge.

Hjemmelavede tørklæderHjemmelavede muleposer

Hjemmesyet babytæppeHjemmelavet babytæppe

Jeg har så mange projekter i gang. Og 10 gange så mange inde i hovedet. Og eftersom struktur aldrig har været mit mellemnavn, så kan I nok forestille jer, at kaos regerer en smule. Jeg vil så gerne det hele, men ting tager tid, især når man er forkølet, og der også findes en verden væk fra symaskinen. Men jeg er virkelig glad for og enormt stolt af, at jeg har fået solgt næsten alle mine nøglesnore. Så jeg må forsøge mig med flere ting jo. Jeg må tro på mig selv, det er der åbenbart andre der gør.

Her til aften har jeg haft min netflix debut, jeg ser Call the Midwife. Jeg har set den anbefalet et par steder her i blogland. Og når nu jeg er helt alene, og jeg er træt af forkølelse, og tv er så elendigt, at jeg stort set ikke ser det længere, så tog jeg mig sammen, og fik sat en serie på. Den er da god! Jeg har set to afsnit, og jeg fortsætter gerne. Jeg er ikke i tvivl om, at ham faren ikke er målgruppen, så jeg fornøjer mig alene. Men det er nu også ok ind i mellem.

Og hey, var der ikke lidt forår i luften i dag? Det tror jeg nok, der var. Jeg sad i haven, med et tæppe omkring mig, og drak MORGENkaffe kl. 10.30. Nøj, det var dejligt. Og på tide. Og jeg stemmer klart for, at vi fortsætter i den retning.

Kære Dagbog – dagens yogi visdom og noget om sygdom

Lille My med dagens yogi tea visdom

Yogi TeaDagens visdomsord yogi tea

Womans yogi tea

Ummenum yogi te

Jeg ved godt, at langt de fleste mennesker, er blevet ekstra slemt ramt af vintersygdommene i år. Det er nærmest absurd, så mange, der bliver syge igen og igen. Men det gør mig ikke mindre irriteret, når det endnu en gang, er mig, det går ud over. Det er meget muligt, at jeg ind i mellem skranter lidt, har lidt undervejs, men så bliver det ikke til så meget mere. Men jeg skal lige love for, jeg får min del i år. Den her gang har jeg fået en rigtig tarvelig forkølelse med hoste on the side. Jeg har nu været træt med træt på siden onsdag morgen, hvor jeg vågnede med en kraftig mistanke om, at noget endnu en gang var undervejs. Og helt ærlig, så gider jeg ikke mere. Lige som alle andre, så sukker jeg efter forår i voldsom grad nu. Jeg har egentlig ikke følt mig specielt vintertræt eller påvirket af vinteren, men nu kører selv jeg altså på reserverne. Jeg trænger til at blive varmet igennem, og jeg trænger til at få batterierne ladt op af solen.

Jeg er ikke ret god til at lægge mig syg. Jeg arbejder jo hjemme, og kan råde ret frit over min dag i forhold til, hvornår det passer mig at lægge mine arbejdstimer. Så i stedet for at tage mig en sygedag, så har jeg det med bare at trisse rundt og gøre alting for halv kraft, og det er i virkeligheden nok en temmelig dum taktik i det lange løb. I hvert fald hver gang. Måske skulle jeg ind i mellem bare tage mig en sygedag. En hel dag, hvor jeg bare drikker te, ser en film, læser i en bog under dynen og hvad man ellers laver på sådan en dag. Men det er svært, når nu, jeg har så meget, jeg gerne vil nå.

Og så var der det der med dagens visdomsord i yogi teen. Kan vi være enige om, at det i høj grad, er perfektionisterne, der gerne vil være perfekte? Og når man så, som perfektionist, trækker lige netop det tebrev, så kan man godt gå hen og føle et vis pres? Pres er der altså nok af, og helt ærlig, så har jeg ikke brug for yderligere pres fra trykkeriet på yogi tea fabrikken! Og kan man overhovedet være perfekt, spørger jeg lige den kære yogi visdomsordsforfatter? Jeg er i hvert fald langt fra, men jeg øver mig virkelig i, at acceptere, at det er sådan det er. Jeg er ikke perfekt, jeg bliver det aldrig damn it, jeg ved ikke engang, hvad det er, jeg ved bare, at det er noget, jeg tror, jeg gerne vil være. Men ville jeg overhovedet være det, hvis jeg kunne? Måske er det perfekt, at være ok med, at man er uperfekt? Er det der, dagens visdomsord i virkeligheden vil hen? Og jeg som perfektionist, ser det bare straks som en løftet pegefinger, og føler mig presset. Mon jeg fik dagens visdomsord netop for at tænke tanken om perfektionisme lidt længere?

perfect

I hvert fald fik dagens yogi visdom mig til at tænke på den her, og så er nåede jeg måske alligevel frem til det, som jeg havde brug for at høre i dag. I dag hvor jeg tager mig en halv sygedag.

I mangel af bedre

Jeg ville egentlig have skrevet et indlæg her til aften, eller have vist noget med nogle billeder af nogle toiletpunge, jeg har syet, men helt ærlig, så er jeg bare alt for træt! Jeg er snottet og slatten. Vi har haft en rigtig dejlig hjemmeweekend uden nogle planer. Faktisk har Ronja ikke været uden for en dør siden vi kom hjem fra børnehave i fredags. Jeg har instagrammet stort set hele søndagen, bare fordi. Men altså, noget eftertænksomt eller kreativt bliver det ikke til i aften, jeg vil bare suse lidt rundt på andre blogs og så vil jeg gå tidligt i seng. Det betyder dog ikke, at jeg ikke disker op med underholdning, for for et par uger siden faldt jeg over det her fantastiske klip med Ellen og Gladys på Pinterest og det skal I altså lige se, det er SÅ sjovt!

Så god fornøjelse og god søndag aften herfra.

 

Halsbetændelse og hjemmlavede fastelavnsboller

Tulipaner

Man skulle tro, det var løgn, men nej, jeg er syg for 3. gang siden 22. december. Denne gang har jeg reddet mig en gang halsbetændelse, og jeg er godt og grundig træt af sygdom, skulle jeg hilse og sige. Jeg kan godt en gang i mellem være halvsløj eller have noget undervejs, men sådan rigtig syg, det er jeg altså sjældent. Måske er det fordi, jeg ikke arbejder på en normal arbejdsplads, men arbejder hjemmefra. Jeg sidder ikke i bus og tog frem og tilbage, så der bliver jeg også skånet en del for vira og hvad der ellers flyver rundt i den offentlige transport. Men jeg skal da lige love for, jeg har taget min del de sidste par måneder. Nu må det også være slut. Altså så snart jeg slipper af med den her fordømte halsbetændelse.

Og så er det jo snart fastelavn. Vi holder ikke noget i år, som vi gjorde sidste år. Jeg har bare ikke energien til det lige nu. For meget sygdom og for meget stress de sidste måneder, har taget en stor del af mit overskud. Men fastelavn kommer jo uanset hvad, og hurra for det. Børnene elsker det. I år skal Bertram være grøn Ninjago. Jeg har syet et grønt sæt til ham, det ligner mest bare grønt nattøj, men heldigvis er drengen meget imponeret. Så var det jo, han skulle have haft et ægte Ninjago sværd, men skæbnen vil noget andet. Jeg har ellers købt det én gang, men det kom ham faren til at smide på forbrændingen i papkassen, det blev leveret i. Og nu er det udgået. Noget siger mig, at det ikke, er det sværd han skulle ende med. Løsningen viser sig forhåbentlig snart, for det er på torsdag, det skal være klar. Ronja skal være Klokkeblomt. Hun fik en rigtig fin Klokkeblomst kjole i julegave, som hun gerne vil have på den dag. Så det var der ikke mange ben i. Heldigvis.

Og så er der det med fastelavnsbollerne. De skal laves, om vi holder fastelavnsfest eller ej. Og der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken to gange, så jeg vil bare minde jer om min rigtig lækre opskrift på hjemmelavede fastelavnsboller fra sidste år. De kan laves i god tid og fryses, hvis der er brug for det, det sker der ingen skade ved.

Nu har jeg sådan set ikke mere at sige, men det har også indtil videre været et sindsoprivende spændende indlæg med sygdom og en genbrugsopskrift. Bær over med mig, jeg er på piller, ok!

Jeg håber, I får en forrygende weekend derude. Der er jo helt forårsagtigt udenfor, skønt. Om jeg kommer mere ud i dag, det vil vise sig. Jeg kan da drømme om det. Og ellers vil jeg nyde mine tulipaner, som jeg købte i går. Jeg orkede ikke kun at komme hjem med penicillin, jeg måtte også have noget rart.

Endnu en kontrol veloverstået på en iskold smuk vinterdag

Sikke en smuk morgen vi havde i dag hva? Her var helt stille, iskoldt og bare så flot. Jeg fik taget et par billeder på vej hjem fra børnehaven. Ja, I har sikkert set det samme, der hvor I var, men jeg deler nu alligevel.

Jeg har været til min sidste 3 måneders kontrol i dag. Det gik godt. Jeg endte faktisk med at føle mig ekstra fin down there, så meget ros fik jeg af onkologen. Nu er der 6 måneder til næste kontrol. Det betyder, at jeg er rykket i en anden statestik over tilbagefald, og det er længe ventet. Og jeg føler mig heldig. Jeg gik rundt derinde på Rigshospitalet og så så mange skæbner. Børn, unge, voksne og olderne. De fejler alt herfra og til månden. Og jeg følte mig heldig. Jeg gik også tænkte på Mira Wanting, hun har vel også haft sin gang derinde. Ligesom så mange andre har. Nogle slipper igennem, så heldig var jeg. Nogle er syge i mange år, nogle bliver aldrig raske. Der er mange skæbner sådan et sted, og jeg følte mig i den grad heldig.

Og jeg skal lige love for, jeg var lettet efter min kontrol. Jeg vidste faktisk ikke, hvor meget det havde presset mig i de sidste dage, men da jeg var færdig, forsvandt min kvalme og en stor knude i maven. Så selvom jeg egentlig ikke troede det, så havde jeg været nervøs. Nu er jeg ikke længere nervøs, nu føler jeg mig ekstra fin. Og heldig.

Vinter januar 2013 Vinter januar 2013 Vinter januar 2013 Vinter januar 2013 Vinter januar 2013 Vinter januar 2013 Vinter januar 2013 Vinter januar 2013 Vinter januar 2013 Vinter januar 2013 Vinter januar 2013

Lidt fredagssnak om sygdom, kage, kys og kram.

Lys i januar

Herhjemme er vi syge igen. I hvert fald halvdelen af os. Nogen har feber, og nogen skal holde sig i temmelig fornuftig afstand af toilettet. Vi er faktisk ikke kommet os rigtig over juleferiens influenza, og måske det gør os ekstra sårbare, for vi er ellers ret sjældent syge herhjemme. I hvert fald ikke noget i stil med en influenza. Nej, her har det de sidste par år været kræft, diskus prolaps, et skævt bækken og andet i den stil. Man kan i virkeligheden blive helt taknemmelig for bare at have mavepine.

Jeg skulle have været på Riget i dag. Min sidste 3 måneders kontrol. Herefter overgår jeg til 6 måneders kontrol, det glæder jeg mig til. Så føler jeg, jeg hører til en anden statestik. Jeg hører til en gruppe, hvor der er endnu mindre risiko for tilbagefald. Den gruppe vil jeg gerne være en del af. Kontrollen på Riget i dag er udsat et par uger. Jeg ville ellers gerne have det overstået. Om et par dage, er det to år siden jeg fik konstateret livmoderhalskræft, så ligesom sidste januar, så fylder det lidt ekstra i min bevidsthed i de her dage. Der er bare noget ved mærkedage, der gør noget ved én. Man tænker lidt ekstra, det fylder lidt mere. Og den sørgelige besked om Mira Wanting gjorde selvfølgelig også noget ved mig. Jeg må endnu en gang opfordre både kvinder og mænd til at få den HPV-vaccine. Der er faktisk ikke nogen undskyldninger. Jeg vil virkelig gerne høre fra den, der har en undskyldning, der holder vand? Bare afsted med jer, og husk også at få de årlige celleskrab, ik?

Nå, nu skal det hele ikke gå op i sygdom elendighed vel, det er trods alt fredag, det er da også noget. Jeg har planer om en fredagskage, nu må vi se, om det bliver til noget. Jeg har gået rundt med en kage i hovedet i en uges tid, og den trænger til at blive bagt meget underlig sætning, jeg kan godt høre det! Uanset sygdom, så er der jo nogen, der insisterer på fredagsguf, jaja, det gør jeg også, så jeg skal have bikset noget sammen. Og en klistret chokoladekage med creme fraiche til lyder da temmelig fornuftig, ik? Kig ind senere, så er der måske kage på menuen.

Så du for øvrigt det nye program “Du skal dø” med den skønne Anders Lund Madsen i går? Tankevækkende program. Det kan vist nok få nogle til at give et ekstra kys eller kram.

Og hey, det slår mig lige, at 3 af mine absolut top favoritter inden for tv og underholdning hedder Anders. Anders Lund Madsen, Anders Matthesen og Anders Agger. Lidt skørt.

Og så har jeg vist ikke mere at sige for nu, bortset fra at I skal huske at nyde fredagen og hinanden og lidt kage derude. Giv et kram, fordi I kan. Giv et kys, fordi I har lyst. Rigtig god weekend til dig og dine.

Jeg holder af hverdagen, mest af alt holder jeg af hverdagen.

Silhuetter 1. jan

Eller i hvert fald skal der ikke være så langt mellem hverdagene, og så mange planer, som der er i sådan en juleferie. Så savner jeg i den grad hverdagen. Det har været en hård ferie. To uger med syge børn, en syg mor, en jul, fødselsdage og nytår. Det var vist mere, end jeg kunne rumme. I hvert fald synes jeg, jeg endte som sure nej mor, og det gav ikke ligefrem medgørlige børn. I går, d. 1. januar, var faktisk den bedste dag i hele ferien. Alt hurlumhejet var overstået, der var ingen forventninger, ingen planer, og der var faktisk ro.

Jeg har lært en masse i den her jul, og sådan her bliver det ikke næste år. Der er i den grad nogle ting, der skal ændres på. Jeg skriver det ned, så jeg husker det. Og så vil jeg glæde mig over, at hverdagen nu er tilbage. Jeg rydder op, og rydder væk. Jeg vasker sengetøj og lufter ud. Jeg har brug for orden og system i højere grad end tidligere. Ferien har giver rod i mit hjem, og rod i mit hoved. Der er en ny ferie lige om hjørnet, den glæder vi os til.

Så er der det der med nytårsfortsætterne. Det hører sig vel til. Nogle siger, de ikke tror på dem. Jeg ved ikke, om det handler om at tro. Og jeg tror heller ikke, det handler om, at alt nødvendigvis skal føres ud i livet. For mig handler det om status. Et kig tilbage og et kig frem. Det er vel ikke så tosset. Hvad gik godt, hvad kunne være bedre og hvad mon det næste år byder på. 2012 var ikke et brag af et år. Et leverpostejsår, vil jeg kalde det. Jeg gik ikke bankerot som Spanien, jeg er ikke smidt på gaden som grækerne, jeg fik ikke kræft som i 2011, jeg var på en drøm af en ferie, jeg har i virkeligheden ikke så meget at klage over. Men 2013 må gerne byde på lidt mere sjov og ballade. Jeg har ikke som sådan nogle fortsætter i år, jeg har mere lavet nogle stikord. Stikord som glæde, orden, struktur, organisering, venskaber, udvikling, hygge, fridage, benene op, dybe vejrtrækninger, leg, dans og grin. Det er vel ikke de værste ord at sætte på et år. Det er mange ord, det ved jeg, men vigtige ord for mig lige nu.

Jeg hørte Dronningens nytårstale. eller jeg hørte dele af den. Vi spiste kransekage og drak champagne med ungerne, så det blev kun til brudstykker. Men jeg hørte det med, at vi har en tendens til at vise vores perfekte liv frem. Det må jeg give hende ret i. Og er der et sted, man støder på det, så er det i blogland og på instagram . De andres liv kan se vældig perfekte ud, men jeg må bare huske på, de har et filter, nøjagtig som jeg har. Jeg forstår jo fint, man ikke viser sit beskidte undertøj frem, og det ville måske også blive en smule anstrengende med tiden, men man kan også gå og bilde sig selv ind, at det er alle de andre, der har tjek på det hele. Derfor har jeg været glad for at læse de forskellige nytårsfortsætter rundt omkring i blogland. De er faktisk meget ens mange steder, det ser ud til, vi ønsker det samme i grove træk. Det er egentlig meget rart at vide.

Og så har jeg ikke mere at sige i dag. Jeg er flad og eftertænksom. Jeg prøver at lade op, stille og roligt.

Og btw, så er dagens titel lånt af Dan Turells digt om hverdagen

Send mere gløgg

Angry Birds honningkageby. Den stod i lobbyen på vores skønne hotel i Finland. Dejligt med et sted, der ikke er finere, end man har plads til at tage pis på det hele.

Så fik den weekend, da lige ben at gå på. Den har været temmelig julet, skulle jeg hilse og sige. Og hvis man tænker på, at vi både har købt juletræ, smidt kæde på det i haven, bagt æbleskiver, kælket, haft besøg til de der æbleskiver, julepyntet, været til fødselsdag, spist sirupslagkage og klejner, kunne man så ikke forestille sig, at jeg var i et humør og i en tilstand, hvor jeg godt kunne trænge til at ligge på sofaen og læse om Bella og Edward og drikke hjemmelavet gløgg og spise nogle brunekager? Og hvad har jeg lige præcis ikke lavet den her weekend? Gløgg og småkager. Christ.

I næste uge er juleplanerne at få bagt nogle småkager ikke for mange dog, og lave gløgg og chaiekstrakt. Og så skal jeg have testet nogle af Madbandittens fantastiske opskrifter på julekonfekt. Jeg har ikke overskud til selv at opfinde den dybe tallerken, når nu Jane allerede har gjort det, og jeg tester med glæde hendes opskrifter, hun kan sit shit, jeg sværger!

Og så skal jeg have syet noget julegave til Bertram, og jeg skal overveje at sy noget til Ronja. Vi er ude i noget Ninja kostume til Bertram, og det skal nok være grønt, for så kan han jo være grøn Ninjago. Ninjago styrer herhjemme. Og nu vi er ved emnet, er der så nogle, der ved, hvor jeg kan skaffe Ninjago figurer uden at købe store fly eller robotter eller noget med? Han vil gerne bare have de små lego mænd og slangerne. Anyway, en grøn ninjadragt, det må jeg prøve. Det kan der ikke være mange ben i. Vel?

Og Ronja, ja hvilken slags kostume mon hun drømmer om? Et hint kunne være noget der passer til de der skinnende lyserøde klæde ud sko med høje hæle, som hendes mor har købt til hende for en formue. Hun har ikke ønsket sig andet i 3 måneder, og 3 måneder er altså lang tid at ønske sig en eneste ting, når man er 4,5 år.

Der kom vi vist ud på et sidespor. Eller, jeg ved faktisk ikke helt, hvad sporet var til at starte med. Bær over med mig, jeg er træt. Og også lidt tvær over, at jeg ikke har noget gløgg. Og så er der nogen, der har rodet herhjemme. Jeg er sikker på, det er drillenissen, der har været på spil, mens vi var til fødselsdag. Og nu vi er ved drillenissen, så så jeg på Instagram den anden dag, at det åbenbart var en klassiker, at drillenissen farver mælken blå. Det trick kendte jeg så ikke lige, men hey, så farvede jeg da mælken blå. Årh ja de blev overrasket, da det kom ud af kartonen. De er vilde med drillenissen. Jeg tror faktisk, drillenissen ( kom lige til at skrive drikkenissen høhø) er bedre end pakkekalenderen. Måske er det også drillenissen, der har sørget for den omgang lus vi har også lige har klaret i weekenden? I så fald, er jeg pænt træt af drillenissen. (og der kom jeg så til at skrive drillenossen hahaha)

Ok, jeg tror bare, jeg smutter ud herfra, jeg er tydeligvis ikke gammel nok til at skrive herinde i dag. Man skulle tro, grunden til jeg ingen gløgg har, er fordi jeg allerede har drukket det. Det er desværre ikke tilfældet.

Jeg håber, I har haft en forrygende weekende derude i det smukke vinter Danmark.

Post cancer snak

I går havde jeg en aftale med min frisør. Jeg skulle hverken klippes, farves eller dulles op på nogen måde. Vi skulle snakke om livet efter kræft. Vi har nemlig en særlig ting til fælles. Vi har begge haft livmoderhalskræft. Hun fik det konstateret, lige som jeg var færdigbehandlet. Vi har været igennem stort set det samme forløb i forhold til operation, kemo og stråler. Vi har begge mand og to små børn. Vi er præcis samme alder.

Efter endt behandling har vi haft to forskellige forløb. Jeg har haft alle de forventede bivirkninger (og den liste er lang, den vil jeg skåne jer for) indtil 4 måneder efter endt behandling, hvor jeg fik en ganske usædvanelig bivirkning. Mine syninger i underlivet sprang op. Mit væv var så ødelagt af stråler, at det ikke kunne holde sammen længere. Det var en helt absurd omgang, jeg var igennem der, også det vil jeg skåne jer for, for det er egentlig ikke så meget det, jeg ville snakke om. Jeg ridser bare lige de grove streger op for jer.

Min frisør var igennem et noget andet forløb. Hun fik infektioner i kroppen, som lægerne desværre opdagede meget sent og nærmest ved et tilfælde. Og grunden til man kan overse den slags er jo, at man i forvejen har det rigtig skidt og hele kroppen er ude på et skråplan, når man får kemo og stråler. Hendes infektioner sendte hende ind og ud af hospitalet i 4 måneder straight. Når hun endelig fik lov at være hjemme, skulle hun alligevel møde på Riget 3 gange i døgnet til behandling. Også det forløb er en meget lang og barsk historie. Hun er endt ud med en af de rigtig sjældne bivirkninger af strålebehandlig, nemlig lymfeødem i benet. Og det er for livet. Det er barsk, det siger jeg bare. Jeg kan huske, jeg selv var hundeangst for den bivirkning, men jeg slap indtil videre. Det gjorde hun ikke.

Det var lige den virkelig korte version af vores 2011 sammenlagt. Jeg startede mit forløb i starten af januar 2011, hun sluttede i slutningen af december 2011.

Og hvad så, når man er færdig? Ja, hvad så! Så står man der, og har haft kræft. Det hele er vendt på hovedet. Verden er gået videre, hverdagen vender langsomt tilbage. Er man glad? Er man ked af det? Er man vred? Er man bange? Hele det forløb efterfølgende går man med alene. Uanset hvor mange og hvem jeg har talt med om, hvad der sker inde i mig, så er jeg i bund og grund alene med det. Jeg kan aldrig på nogen måde, få forklaret andre, hvordan der er inde i mig. Lige med den undtagelse af andre, der har været igennem præcis det samme. De ved det. De kan mærke det. Og i går var første gang, jeg for alvor gjorde brug af det. Det har været længe undervejs, men jeg har ikke været klar. Min kære frisør har været til gruppekurser på Herlev sygehus nogle gange, og ses nu med de andre damer privat hver 3. måned. Jeg skal med næste gang. Jeg har taget et langt tilløb. Hver gang jeg så meget som overvejede, at mødes med andre, der har været det samme igennem, så fik jeg kvalme. Nu prøver jeg. Nu tror jeg godt, jeg kan.  Og i går var en blid start. Det var nogle gode, men bestemt også hårde timer. Jeg var helt færdig, da jeg kom hjem. På en måde fyldt op og på en måde fuldstændig drænet.

I dag er mit hoved stadig fyldt af tanker. Hvis jeg kunne, så satte jeg mig, og stirrede ud af vinduet hele dagen. Det kan jeg ikke, og det er nok meget godt i sidste ende. Jeg vil bruge min tid på noget andet. Jeg vil gå i gang  med at lave julehemmeligheder med ungerne. Og i sidste ende, er det jo det, der tæller. Tid med børnene, tid til livet, og tid til julehemmeligheder ikke mindst. Og når vi nu er ved snakken om tid sammen, så har Ronja stået og hevet i mig i lang tid nu, fordi hun vil lave perleplader med mig. Så det vil jeg lave nu. Perleplader. Og senere gælder det julehemmeligheder. Og måske noget varm kakao med flødeskum. Sammen.