Kategoriarkiv: Efterår

Derfor gik jeg 25 km. i weekenden

change

Jeg har aldrig brudt mig om noget, der var ubehageligt. Jeg har aldrig kunnet lide, når noget gjorde ondt. Det handler om, at jeg instinktivt har blandet rundt i begreberne grænseoverskridende over grænsebrydende. Jeg tænker, at jeg har opfattet de to som én og samme ting. Det er blevet indkodet i mig i en tidlig alder, uden jeg kan sige præcis hvorfor og hvordan. Når jeg har fået overskredet mine grænser, har jeg mærket ubehag og har forbundet det med fare. Så snart jeg har forsøgt at bryde mine grænser, er jeg stødt på ubehag, som så er lig med fare. Ubehag har derfor fået mig til at gå i stå, så jeg ikke oplevede fare. Giver det mening?

Humlen i det er her så, at få mig om programmeret, så jeg ikke længere forbinder al slags ubehag med fare, men kan skelne mellem den gode og den på ingen måder gode ubehag. Det kan lyde som en stor opgave, og det er det måske også, jeg ved det ikke helt endnu. For det kan også være, opgaven allerede er løst, nu hvor jeg har opdaget, at det er sådan det hænger sammen. Kender du det? Det der med, at så snart man opdager problemet, så opløser det sig selv? Så har det ikke længere nogen magt? Det har jeg oplevet flere gange, siden jeg startede på ID Life-coach uddannelsen.

En del af opgaven for mig lyder på, at få brudt nogle grænser, mærke noget ubehag som viser sig slet ikke at være farlig. Det skete f.eks. da jeg startede uddannelsen. Det var det mest grænsebrydende, jeg har prøvet i mange år. Jeg var så bange!! Jeg troede, jeg ville stoppe med at trække vejret, helt bogstaveligt. Jeg var bange helt ind i knoglerne. Her kunne jeg slet ikke skelne i mellem, om det var ud af komfortzonen grænsebrydende, eller om det var en reel fare for mit liv. Det blev én og samme ting. Og så længe de to oplevelser af ubehag ikke er skilt, så vil jeg sidde fast, hvor jeg er. For det meste grænsebrydende er forbundet med ubehag i en eller anden form.

Jeg er så småt ved, at kunne skelne nu. Jeg er ved at opdage, at ikke alle former for ubehag er forbundet med fare og dermed en trussel på mit liv. Det har haft en kæmpe magt over mig, og det har infiltreret det meste af min hverdag. Det har fyldt på rigtig mange områder, både de helt store, og de meget små, det ser jeg nu. Jeg er gået glip af rigtig meget på den konto.

Et helt konkret område er motion. Og nu er vi så ved at nærme os overskriften på det her indlæg, nemlig hvorfor jeg gik 25 km (det blev nu til mere, men hvem tæller) i lørdags. Eller, nej, vi tager lige en omvej mere.

I juni begyndte jeg at løbe, sådan rigtigt. Jeg har forsøgt så mange gange, og det har ikke virket, både pga. min elendige ryg, der nu er rettet nogenlunde op, og fordi det har været enormt ubehageligt. Men jeg prøvede igen, nu hvor ryggen har det bedre. Og det var ubehageligt! Den her gang var der bare noget, der var anderledes. Noget i mit mindset havde ændret sig. Jeg løb ikke længere og tænke “nu dør jeg, nu dør jeg”, som jeg gjorde tidligere (det gjorde jeg rent faktisk!). Nu tænkte jeg, at det var fedt! Og endnu vildere var det, når jeg nogle gange tænkte på noget helt andet. Problemet var bare, at jeg fik ondt i mine skinneben. Jeg løb videre alligevel, for jeg var ikke længere bange for ubehaget og smerten (uklog beslutning måske, men det var nødvendigt for mig). Det i sig selv var ret vildt for mig. Jeg tænkte meget på Annette Fredskov, der løb et maraton om dagen i et år, med sclerose. Hvis hun kan det, så kan jeg fandeme også løbe min korte tur hver 2. dag!

Jeg fik nye sko, kompressionsstrømper og andet udstyr, og jeg løb videre. Det gik bare ikke væk, og lige nu er der dømt et par ugers pause. Og jeg er vred og irriteret og frustreret, for nu VIL jeg det løb! Jeg vil bryde de grænser, jeg vil kunne noget, jeg ikke har kunne tidligere, fordi jeg var bange. Men der er ingen vej udenom, jeg holder pause et par uger nu, så jeg kan nå at komme i gang igen inden det bliver for koldt.

Det helt usædvanlige for mig er så, at jeg ikke har givet op, ikke har lagt mig fladt ned og syntes det var synd for mig, og nu kunne jeg nok heller ikke noget alligevel. Nej, den her gang er anderledes, og jeg ville derfor mærke nogle andre grænser. Jeg ville gå langt. Og jeg aner ikke, hvor langt, langt er! Den længste tur, jeg har gået i mit liv har været på omkring 20 km. og det var tilbage på 1. år af HH. Det er 20 år siden.  Siden har jeg vist ikke bevæget mig over 12 km. Målet blev 25 km, det synes jeg lød passende, for jeg skulle lige ud og mærke, hvad 25 km. egentlig var. 25 km. var en fed tur! Jeg havde dejligt selskab af min skønne veninde, vejret var perfekt, ruten var skøn og det gik rigtig godt. Jeg havde lige et par småfejl i udstyret, men det noterer jeg som erfaring, og næste gang (snart!) går jeg længere. Jeg tænker, at 35 km. må være næste mål, bare for at se, hvordan det er. Det slutter ikke der, jeg vil op på mere, men jeg rykker grænsen stille og roligt, så jeg ikke knækker nakken.

Og om en uge eller to, så er jeg ude og løbe igen. Måske en lidt kortere tur kombineret med noget andet træning til at starte med. For nu skal jeg også i gang med styrketræning herhjemme. Det bliver ubehageligt. Og fedt!

Lækker 3 farvet morgenmadssalat med broccoli, radiser og blåbær

broccolisalat

Jeg er lidt udfordret på morgenmadsfronten for tiden. Der er ikke ret meget, jeg har lyst til. Jeg prøver at gemme mine æg til frokost, og jeg holder så vidt muligt en pause fra mælkeprodukter i store mængder, så den græske yoghurt er røget på køl for et stykke tid siden. Det er ved at være på den tid af året, hvor jeg gerne vil have noget varmt, men jeg har ikke helt fundet ud af hvad, endnu.

Så, nu spiser jeg salat. Så er dagen ligesom skudt i gang med en ordentlig omgang rå grøntsager, og det kan ingen vel have indvendinger mod? Den her salat tog 6-7 minutter at lave, og den kan sagtens laves aftenen i forvejen, og så er det bare at tage den ud af køleskabet om morgenen. Den kan selvfølgelig bruges til alle dagens måltider, den eneste grund til, jeg kalder den morgenmadssalat er, at jeg har spist den om morgenen, og så synes jeg morgenmadssalat er et dejligt ord.

Lækker 3 farvet salat:

1/2 broccoli i små buketter

1 håndfuld revet  og hakket gulerod og æble (fordi det havde jeg på køl fra i går)

5 radiser skåret i skiver

1 håndfuld blåbær

pinjekerner

Dressing:

2 store tsk. god mayonaise

3 tsk. creme fraiche 38%

1 spsk. sød chili

salt

Rist pinjekernerne gyldne og stil dem til side. Bland broccoli, gulerødder og radiser. Rør dressingen sammen, hæld den over broccolien og drys med blåbær og pinjekerner på toppen. Det var det. Nemt ikke?

Der er så mange gode grunde til at starte dagen med grøntsager, og jeg kan faktisk ikke komme i tanke om en eneste grund til at lade være?

Hvad tænker du om en stor portion grøntsager til morgenmad?

Lækker rå gulerodsbrownie med chokolade og kanel

Rå gulerodsbrownie

Den her lækkerbisken har rumsteret i mit hoved et stykke tid, og mine forventninger var blevet ret høje, efterhånden som jeg har gået og brygget på den og tænkt mmmm…. Den levede heldigvis op til forventningerne, den var et hit over hele rækken herhjemme, også hos dem, der som regel hellere vil have mormors drømmekage end mors eksperimenter. Den er nu også virkelig god!

Når jeg skriver rå, mener jeg ikke rå som i raw food rå, men at den ikke er bagt. Den kan såmænd sagtens laves rigtig rå, så skal der bare laves et par justeringer.

1 rå gulerodsbrownie:

125 gram fintrevet gulerod

75 gram tørrede dadler

75 gram mandler

50 gram blødt smør (brug kokosolie til raw eller mejerifri version)

2 spsk. raw kakao

1/2 tsk. kanel

50 gram mørk chokolade (udelad for raw version)

1/2 dl. fløde (udelad for raw eller mejerifri version)

Smelt chokoladen i fløden i en lille gryde ved meget lav varme. Blend først dadlerne i foodprocessoren, tilsæt mandler og blend igen, og tilsæt til sidst resten af ingredienserne og blend til det bliver ensartet og cremet.

Hæld browniemassen i en lille form med bagepapir eller lignende, og stil den på køl i et par timer. Skær den ud i små firkanter og server evt. med lidt flødeskum eller en god vaniljeis. Her er den drysset med frysetørret hindbær og ananas, som et dejligt syrligt modspil til den søde brownie.

Lad mig endelig høre, hvad du synes, hvis du prøver opskriften.

P.s. Jeg roder lidt med bloggens design for tiden, og af en eller anden grund, så vender mine billeder sidelæns på mobiltelefoner. Jeg håber, jeg får det løst hurtigt, jeg arbejder på det. Eller, jeg kan overhovedet ikke kan finde ud af, hvad der er galt, så jeg er ved at få nogle andre til at arbejde på det, mmmkaaay. Rigtig god weekend derude.

Raw food frokost salat

Raw food frokost salat

Raw food frokost salat

Jeg havde brug for at gøre lidt ekstra ud af min frokost i går, efter jeg havde lavet den brainstorm på stress symptomer, som endte i en temmelig lang liste. Jeg havde brug for energi, og noget min krop ville sætte pris på. Jeg er meget inspireret af raw food for tiden, jeg læser og lytter, og lærer en masse om, hvad raw food gør ved kroppen. Man kan sige, det er en meget naturlig gren for mig, at bevæge mig ud af, eftersom jeg er vegetar, og stræber efter så ren en kost som muligt. Det er i hvert fald et område, der skal udforskes, der er noget godt at hente der.

Nå, egentlig ville jeg bare dele min salat med jer. Så kan man diskutere, hvorfor jeg vælger at kalde den raw food, og ikke bare en salat, som det jo i bund og grund er. Tja, det er nok mest fordi, jeg er blevet inspireret til den i en af mine raw food bøger, og så er den helt igennem rå og ren. Når jeg spiser sådan en portion til frokost, så er min energi mærkbar forøget efter jeg har spist, i forhold til de dage, hvor jeg ikke rigtig får noget grønt og levende til frokost.

Fis i en hornlygte med det levende mad? Nej, jeg tror det ikke, jeg tror, den er god nok. Jeg kan se pointen i, at rå mad er nemmere at fordøje fordi det indeholder de enzymer, som kroppen ellers selv skal producere, hvis maden er opvarmet, og dermed har mistet de enzymer verdens korteste forklaring på raw food, jeg ved det godt. Og hvis maden er nemmere at fordøje, så er der mere energi i overskud til noget andet, og derfor bliver man ikke lige så træt efter et måltid. Jeg er ikke interesseret i et raw liv som sådan, men jeg er interesseret i at være bevidst om, at en del af min kost skal bestå af rå rene grøntsager og gode fedtstoffer, hvis jeg vil have optimal næring. Hvis du synes, raw food lyder farligt og mystisk, så er man jo velkommen til bare at kalde det en salat.

Jeg har ikke rigtig mål på det, jeg har blandet, jeg brugte, hvad der var i køleskabet. Det hele blev snittet meget fint og tålmodigt.

Jeg brugte:

broccoli

forårsløg

peberfrugt

agurk

gulerødder

avokado

nektarin

mandler

Jeg lavede en dressing af:

1/2 dl. oliven olie

1 tsk. kokossukker (ok, den er faktisk ikke rå, brug evt. rå honning)

1 tsk. tamari

1/2 citron

1 tsk. eddike

Smag den til, måske den skal være mere sur, mere sød.

Det var faktisk det. Det var den bedste frokost, jeg længe har spist.

Har du nogle tanker omkring raw food, du gerne vil dele, så er du mere end velkommen.

Kom til krea-julemarked i morgen i Brønshøj

By kaos

I morgen i Pilegården i Brønshøj er der krea-julemarked i Brønshøj. Her kan du møde mig og 33 andre kreafolk, vi hvor vi hver har en stand med vores egne hjemmegjorte ting. Der vil hverken være loppevarer eller partivarer, kun ting vi selv har lavet. Jeg selv har blandt andet huer og halstørklæder med, og så har jeg mine toiletpunge, nøglesnore og et par nye designs. Der ud over kan du både finde keramik, strik, marmelader, filt og hvad folk ellers har fundet på.

Vi har fået hele 1. salen i Pilehuset, fordi tilslutningen har været så stor, og vi håber alle, at der vil komme mange forbi og kigge. Der vil i hvert fald være rig mulighed for at få taget hul på julegaveindkøbene og få en hyggelig dag og en kop kaffe i caféen. Du er meget velkommen til at dele budskabet, så vi får rigtig mange til at kigge forbi.

Jeg håber, vi ses. Jeg glæder mig i hvert fald rigtig meget.

Og så lige et p.s. til sidst. Hvis du kommer og hilser på, og vi kender hinanden fra instagram eller bloggen, så tag det ikke personligt, hvis jeg ikke kan kende dig. Sådan er jeg bare! Men har du lyst, kan du sige, hvem du er, og så er jeg helt sikkert med.

Efterårstur til Frilandsmuseet

Frilandsmuseet

Frilandsmuseet

Frilandsmuseet

Frilandsmuseet

Frilandsmuseet

Frilandsmuseet

Frilandsmuseet

Frilandsmuseet

Frilandsmuseet

Frilandsmuseet

Frilandsmuseet

Frilandsmuseet

Frilandsmuseet

Frilandsmuseet

Frilandsmuseet

Frilandsmuseet

Frilandsmuseet

Frilandsmuseet

Frilandsmuseet

Frilandsmuseet

Frilandsmuseet

En gang om året er vi en tur på frilandsmuseet med mormor i Brede ved Lyngby. Det er altid en rigtig dejlig tur som ikke koster alverden. Indgangen er gratis, men efterhånden er der kommet en del ting undervejs, der koster. Vi har altid en madpakke og en kande kaffe med som vi spiser ved en lille legeplads, hvor der er opstillet borde og bænke til formålet. Naturen er fantastisk, ungerne synes det er sjovt, at kigge på det gamle huse, og så er der altid lidt sjov og spas på den store plæne. Efterhånden synes jeg dog, at noget af det sjov og spas er lige lovlig bekosteligt. Det meste man kan prøve eller købe koster 20 kr. pr. barn. Og når man så gerne vil prøve både det ene og det andet, så løber det op, og vi må sige stop for i dag. På den ene side, så forstår jeg jo godt, at tingene koster, og jeg (og mormor) betaler gerne for en tur i den gamle karrusel, og for at fiske i andedammen, men når det koster 25 kr. for en ridetur, der varer ca. 40 sek. (og det er ikke løgn, den tur tager altså under et minut), så bliver det altså for meget for mig. En hestevognstur rundt på hele arealet koster 20 kr. pr. person, så hvordan de har regnet sig frem til, at 25 kr. for 40 sekunder på en hest er rimeligt, det gad jeg godt vide.

Nå, vi havde en dejlig dag. Vi er der som regel i sommerferien, men i år blev det til en tur i efterårsferien i stedet. Ungerne var derinde med børnehaven i sommeren, så vi ventede et par måneder. Så fik vi set stedet i efteråret, og det var også utrolig smukt. Vi var en tur med hestevognen, som blev trukket af prutte Niels og Gunilla. Bertram og Ronja har fortalt meget op prutte Niels, siden de mødte ham i sommeren med børnehaven. Og jeg skal love for, han fik vist os, hvorfor han hedder sådan. Bertram og Ronja var heldige at få de særlige pladser foran, hvor de fortalte historier og hilste på folk hele vejen rundt på området. Både undervejs og efter turen havde Bertram spørgsmål efter spørgsmål, og et af dem var selvfølgelig, hvor Gunillas tissekone var ja vi er stadig i tissekone, tissemand, numse fasen. Hvor lang tid varer den mon??!! . Kusken var sød og tålmodig og svarede Bertram på det hele. Den dreng går aldrig ned på spørgsmål, det er helt sikkert.

En varm anbefaling af Frilandsmuseet herfra, men husk at tage godt med 20′ ere med.

Frilandsmuseet er lukket for i år, men åbner igen til foråret.

Stavgang

Det der med motion har godt nok svært ved at falde mig helt naturligt. Jeg kan godt lide følelsen bagefter, jeg kan godt lide, hvad det gør ved min krop, jeg elsker at være ude i naturen og alt det, men jeg er virkelig god til at sætte det nederst på dagsordnen. Og det hører bare slet ikke til helt dernede. Der er faktisk ikke rigtig noget dårligt at sige om bevægelse. Og slet ikke den slags, der foregår i naturen. Jeg synes bare, det kan tage så pokkers lang tid nogle gange.

Netop pga. tiden har jeg endnu en gang forsøgt mig med løb på trods af virkelig dårlige erfaringer og skader. Det gik ikke. Efter 2. gang fik jeg smerter i venstre skinneben og det blev siddende i 5 dage. Venstre skinneben er det værste faresignal for mig i forhold til ryggen, det er der, smerten sidder, inden det kan gå rigtig galt for mig. Så jeg droppede det igen. Jeg ville bare gerne spare tid og løbe mine kilometer frem for at gå dem altid.

Nu tror jeg, at jeg har fundet en mellemvej. Stavgang. Jamen, er det ikke sådan noget pensionister gør, spørger du? Jo, det er det vist nok. I hvert fald er jeg ret overbevist om, at melder jeg min ind i en stavgang klub hvis den slags findes, så vil jeg være absolut yngste medlem. Og jeg kan nu med erfaring sige, at det forstår jeg overhovedet ikke! For det er jo rigtig godt!! Jeg har fået et par stænger i fødselsdagsgave, og jeg skulle lige tage tilløb, men nu har jeg prøvet det nogle gange, og sikke en forskel fra almindelig gang. Jeg får langt mere fart på, jeg får meget mere bevægelse i kroppen, jeg kan mærke det i både arme og i mavemusklerne. Jeg får en anden rytme og et fast tempo. Det er ikke helt så nemt at stoppe op og dufte til blomsterne. Jo vist, der skal også være plads til at dufte, men ikke hver gang og ikke flere gange, for så render tiden altså fra mig.

Grunden til jeg var længe om at komme i gang, var at flere sagde til mig, at så skulle jeg på kursus og lære det. Åh! Det har jeg altså hverken tid, overskud, tålmodighed eller økonomi til lige nu. Men så fandt jeg i stedet en instruktionsvideo på youtube, som hjalp mig i gang, og så gik det bare derud af.

Sådan et par stænger koster under 300 kr. og det er mindre end en måneds abonnement koster i et fitnesscenter. Det er vigtigt at vælge teleskopstænger med håndtag, så de kan indstilles præcis efter højde, og så kan de nemt gøres korte og f.eks. tages med i kufferten på ferie.

I morges var jeg ude igen. I regnvejr. Og jeg glemte at skifte til regnjakke, da jeg havde afleveret ungerne, så jeg kom ved en fejl af sted i vinterjakken. Så får man varmen kan jeg afsløre. Og våd blev jeg godt nok også. Men sikke en dejlig tur, selv i regnvejr.

Stavgang

Stavgang

Jeg er så heldig, at have den dejligste natur lige ude for min dør, og jeg har svært ved at forestille mig, at jeg nogensinde bliver træt af, at gå lige præcis der. Det med at motionere i naturen frem for i et fitness center, har den store fordel for mig, at jeg får ro! Jeg har aldrig musik i ørerne, for det er ikke noget, der gør mig rolig, tvært i mod. Jeg kan ind i mellem godt lytte til en lydbog, men det er sjældent efterhånden. Jeg har virkelig fundet ud af, at der bare er nogle tidspunkter, hvor der skal være helt stille. Og jeg skal helst gøre det alene. Det er ofte her, jeg får de gode idéer, det er her, jeg får tænkt nogle tanker til ende, for jeg har jeg ikke ret meget andet at lave. Som særlig sensitiv er det ekstra vigtigt, at finde nogle områder, hvor der ikke er snak, musik eller andre indtryk. Da jeg var i fitnesscenter kunne jeg sagtens gå derfra mere stresset end da jeg kom, for der var tid på alt og der var mange mennesker, musik der spillede og ofte også tv der kørte. Det gjorde ikke noget godt for mig. På mine gåture lader jeg op i stedet for at blive drænet. Det har taget mig lang tid at finde ud af, at det er sådan det hænger sammen for mig, men pyt, nu har jeg lært det og jeg nyder det.

Så blev det vist vejr til en vaffel eller to…

hjemmelavede vafler

Jeg har købt mig et vaffeljern for 30 kr. på et loppemarked. Det har længe stået på ønskelisten, men det er ligesom ikke rigtig blevet til noget af den ene og den anden årsag. Men så fandt jeg et for et par uger siden, og sikke et fint køb. Jeg har lavet vafler to gange. Første omgang lavede jeg af dejen til min favorit pandekager uden hvedemel. Der var rigtig god smag i, jeg laver dem gerne igen, som sådan en hverdagsvaffel f.eks.til morgenmad, men faren savnede noget knas, så i går lavede jeg en portion med hvedemel. De blev rigtig gode, men det koster mig som regel en omgang mavepine og lidt ekstra træthed dagen efter. Det er utroligt så hurtigt kroppen vænner sig til at leve uden korn, og den kvitterer med en glad og mæt mave til hverdag.

Vaffelopskriften passer til 9 rigtig gode vafler.

300 gram hvedemel

2 tsk. bagepulver

1-2 tsk. vaniljepulver

4 tsk. sukker

3 små æg

100 gram smeltet smør

4 dl. mælk (jeg brugte sødmælk)

Bland de tørre ingredienser og de våde ingredienser hver for sig og bland dem til sidst samme, pisk godt så du slipper for klumper. Bag dem i vaffeljernet til de er gyldne. Når de er færdige, så læg dem på en bagerist, ellers bliver de bløde.

Jeg serverede dem med flødeskum og jordbærsyltetøj. Alle mand var vældig tilfredse og ham faren sagde “kan du høre det…” da de knasede sprødt og godt. I dag er det hverdag igen, og den foregår for mit vedkommende uden korn, men en sjælden gang i mellem, så tager jeg mine hvedemelstømmermænd.

Så er der feriebilleder fra Portugal

Vi har været en tur i Portugal. Egentlig en lidt spontan ferie. Den har kun været planlagt i en måneds tid. Men efter vores sommerferie som bestod af en uge i Sverige og to uger hjemme, der manglede vi altså noget eventyr. Ham faren fandt nogle billige flybilletter til Lissabon, så det blev målet. Vi var 3 dage i Lissabon, og derefter 4 dage på en fredet halvø, der hedder Troia. Lissabon var sådan ok. Det var vores storbys debut med to 5 årige, så vi havde ikke de store ambitioner, og det var nok meget godt, for det blev altså heller ikke til så meget bytur. Eller, vi kom da omkring hver dag. En tur i botanisk have, en tur med sporvogn, ud og spise og sådan. Vi var også i Lissabons Expo område, hvor vi besøgte et virkelig flot ocenarium, prøvede en svævebane og spiste en helt igenne forfærdelig frokost. Expo området var alletiders.  Troia var et rigtig dejligt sted. Ro, strand, vand, helt modsat storbyen. Vi havde den mest fantastiske udsigt over vandet, og den første aften var vi så heldige, at der kom en delfinfamilie svømmende forbi. Vi kiggede efter dem hver aften siden, men de kom ikke igen. Ikke at jeg klager, for hvor følte jeg mig heldig. Vi fandt siden hen ud af, at det er en flok der bor i området, hyggeligt ik?

Vi er enige om, at vi godt kunne tage en tur tilbage til Troia en dag. Vi er vist ikke helt færdige med deres strande. Det er absolut de bedste strande (ja, der var faktisk 7 strande med forskelligt sand) vi har oplevet i Sydeuropa.

Portugal

Portugal

Portugal

Portugal

Portugal

Portugal

Portugal

Portugal

Portugal

Portugal

Portugal

Portugal

Portugal

Portugal

Portugal

Portugal

Portugal

Portugal

Portugal

Portugal

Portugal

Portugal

Portugal

Portugal

Portugal

Det var den ferie. Vi var kun væk i en uge, og pludselig var det efterår, da vi kom hjem, bare sådan bum. Det er jeg altså ikke helt klar til. Jeg plejer at hilse efteråret velkommen, men sidste vinter var rigtig hård for mig, og jeg er ikke helt parat til at gå den i møde endnu. Jeg holder fast i sommeren, så længe jeg kan i år.

Hjemmelavet chai ekstrakt

I de her dage står der konstant en gryde og smire med chai ekstrakt på mit komfur. Det tager et par timer fra start til slut, men det passer heldigvis sig selv det meste af tiden. Og sikke en duft, det er vist tæt på at være den bedste vinterduft, jeg ved. Og hvorfor laver jeg så så meget? Jo, først og fremmest, så drikker vi det selv, en hel del faktisk. Desuden, så fik de voksne på Ronja og Bertrams stue en flaske hver sidste år, med te til, i julegave, og den ene har forsigtigt ytret ønske om en gentagelse af successen. Nu er det bare sådan, at antallet af voksne på stuen er vokset fra 2 til 3,5, dvs. jeg skal gerne diske op med 4 julegaver. Og det kræver altså en hel del chaibrygning, skulle jeg hilse at sige. Og det dur bare ikke, når man bare ganger op, det bliver den slet ikke kraftig nok af, nej den skal laves i omgange af max 2 liter, siger min erfaring. Og det koger jo ind, det skidt, så der kommer altså ikke 2 liter ud i den anden ende.

Jeg har taget udgangspunkt i den kære Camilla Plums opskrift, hun er altid fantastisk når det kommer til smag og krydderier.

Chai ekstrakt:

2 liter vand

6 hele kanelstænger

2 spsk. hele nelliker

25 hele allehånde

25 hele kardemomme

1-2 stjerneanis

2 dl. sukker

Krydderierne koges op med vandet og småkoger i min. 1 time og lad det derefter stå og trække lidt, måske 10 min. måske 1 time, det er op til dig. Si krydderierne fra, sæt gryden på varmen igen, tilsæt sukker og rør rundt til sukkeret er opløst. Lad det nu stå og koge lidt ind i en halv times tid.

Hvis du skal gemme det eller give det i gave, så hæld det på skoldede flasker.

Når du skal drikke en kop chai, så blander du chai ekstraten med stærk sort te og varm mælk, 1/3 af hver. Det smager af jul, vinter og varme, og det er vel i rimelig høj kurs for tiden. Eller dvs. lige nu er julen ikke i ret høj kurs herhjemme. Hvorfor glemmer jeg hvert år, at jeg faktisk ikke kan lide at bage småkager? Jeg elsker småkager, men der er noget over det der med gentagelsen i småkagebagningen jeg bare ikke er god til. Og i år har jeg endda begrænset mig gevaldigt, og laver kun vanillekranse og pebernødder. Vanillekransene bliver ganske vist ikke kranse, men runde småkager med mandler på, men sådan kan det jo gå, når dejen ikke bliver som den skal, og man kun har en elendig sprøjtepose og et voldsomt temperament at gøre godt med. I dag bager jeg de sidste, og så slut prut med det. Der er sgu heller ingen der har godt af det skidt.

Nu vil jeg ud i verden og få købt et par gaver mere. De er sådan set heller ikke i ret høj kurs lige nu. Jeg har i hvert fald ikke lært noget af at være stresset sidste år i julen. Overhovedet. Måske næste år?