Kategoriarkiv: Ego tid

Jeg har syet!!

Og ikke nok med det, jeg har faktisk syet til mig selv. Det er edderbroderme længe siden. Jeg startede op til syning i går, efter en lang sommerferie. Vi var kun 3, det var en ren fornøjelse. Jeg havde min ynglingsbluse med hjemmefra, og fik hjælp til at lave et mønster af den, for den skal jeg have flere af. Jeg nåede både mønster, klip og syning, så jeg havde en færdig bluse med hjem i går.

Den ser måske ikke ud af meget, det kan jeg godt se, men jeg er stolt og tilfreds. Jeg har kun syet på overlock, og det er første gang i jersey. Jeg lærte en del nyt, ved at sy den her bluse, og det er det sytimerne handler om for mig.

Grå er min farve for tiden, så den er selvfølgelig syet i mørkegrå jersey. Ærmerne er ekstra lange, men de er tætsiddende, så de sidder og rynker ved håndleddet, giver det mening? Blusen går lidt op foran, og lidt ned bagpå. Den har en stor bådudskæring, som jeg er vild med. Den er i det hele taget bare rigtig lækker, og det er ikke den sidste, jeg laver af den slags. Næste bluse skal der lidt frække detaljer på, det er jeg spændt på.

At være lopper, er ikke for tøsedrenge

Så blev jeg endelig en del af loppernes verden. I søndag, på årets varmeste dag, havde jeg min debut, hvis man altså ser bort fra dengang jeg som barn sad uden foran rækkehuset med mit legetøj på et tæppe. Det var en sjov dag, og jeg gør det gerne igen, men som den dansker jeg er, så skal jeg jo lige nævne vejret! Shit det var varmt. 7 timer straight uden skygge og uden solcreme, flot Rikke. Tror I jeg var rød i bærret, da jeg kom hjem?  Og hvor tror I kunderne befandt sig? På loppemarked, stranden eller hjemme i skyggen? Det var i hvert fald ikke på loppemarkedet, kan jeg godt afsløre. Der plejer at være sort af mennesker, og det var der så absolut ikke. Men, det var en god dag, jeg kom af med en hel del ting. Jeg havde halvt skrammel, halvt tøj med. Der røg en del af de dyre ting, og ikke så meget skrammel, men jeg endte da med en omsætning på 1400 kr. trods det varme vejr, så jeg kan kun være tilfreds.

Jeg er blevet nogle erfaringer rigere må man sige, så jeg er godt klædt på til næste gang. Og der bliver bestemt en næste gang, for jeg synes faktisk, det var ret sjovt. Men det var også en hård dag, sådan rent fysisk. Jeg brugte en del tid på at forberede, pakke, sortere og gøre klar. Skuret er nu ordnet helt i bund, og det er godt nok dejligt. Loftet nåede jeg aldrig til, for så meget kunne jeg slet ikke have med. Tingene skulle så pakkes ud og sættes frem, jeg havde heldigvis en rigtig god hjælp i min kære veninde Nina. Hun er en handlingens kvinde, og der er altså fart på, når hun er i nærheden. Nina havde en aftale fra kl. 12, så derefter var jeg på egen hånd. Det gik fint, jeg hyggede mig, og krøb ind i mellem i skygge hos min venlige loppenabo, der havde parasol med. Og så kom det med at pakke ned. Jeg var en af de sidste, der forlod pladsen. En hel time var jeg om at pakke bilen. Jeg vinder altså ikke DM i bilpakning, og med en rigtig træt ryg, og 35 graders varme, så var det ikke dagens højdepunkt, men jeg klarede det på egen hånd, og det er jeg faktisk rigtig godt tilfreds med.

Naboloppen var en fornøjelse. Ikke nok med at jeg krøb i skygge hos hende, og fik en hyggelig sludder, så købte hun også op til flere ting hos mig. Så mange at jeg endte med at forære hende en nederdel, hun havde kig på. Desuden hentede hun koldt at drikke til mig på tanken, og da vi var ved at pakke ned, forærede hun mig den fine buket hér. Hun havde lidt blomster med til salg, og den her lille fine buket blev ikke solgt. Den fik jeg, samt et lille bundt andre blomster til udplantning. Det gjorde mig rigtig glad.

Det eneste jeg fortryder fra den dag, var at jeg ikke købte den pokkers poncho i standen overfor mig. En alt for lækker tung, strikket vinterponcho fra DAY. Jeg vidste godt, jeg ville fortryde det, men jeg synes på en måde, det virkede så tåbeligt, at bruge halvdelen af mit overskud på en enkelt ting. Dumt, for stod hun og bankede på med den nu, så købte jeg den på stedet.

En rigtig god dag, jeg gør det meget gerne igen.

Herbjørg Wassmo, here I come

Jeg nåede dælme at læse en hel bog på ferien, og den var endda på 600 sider! Ja ja, jeg valgte ganske vist den nemme løsning og gav mig i kast med Nymåne af Stephanie Meyer, 2´eren i Twillight sagaen, men jeg er nu alligevel overrasket over, at jeg nåede hele bogen. Jeg er ikke helt vild med at indrømme det, men den vampyrhistorie er kravlet godt ind under huden på mig, den er altså spændende! Nu venter jeg på 3´eren, men min kære svigerinde skal lige vende hjem fra ferie, før jeg kan låne den. I mellemtiden har jeg så været så vovet, at kaste mig over den Herbjørg Wassmo bog, som ikke kom med i kuffterten til Bulgarien. Den ville simpelthen være for tung følelsesmæssigt, hvis den er bare lidt i stil med de andre jeg har læst af hende. Men læses det skal den, og jeg tror, jeg er klar nu. Det lyder måske underligt for nogle, men siden jeg var igennem operation og behandling for livmoderhalskræft sidste år, har jeg været på sådan en følelsesmæssig rutsjebanetur, at jeg ikke har kunne læse, se eller lytte til noget, der kostede mig på følelserne og gjorde mig trist. Men jeg tror, jeg er kommet dertil, hvor jeg godt tør prøve kræfter med det igen. Måske bliver jeg ikke færdig med bogen denne gang, men jeg føler noget stærkt ved, at jeg i det mindste, tør give mig i kast med det.

Så nu vil jeg gå i seng og tage Herbjørg Wassmos Et glas mælk, tak med mig. Godnat og sov godt.

Middelfart tur-retur

Ja, det var ganske vist i Lørdags, jeg kom hjem fra Middelfart, men siden da har jeg haft en lille syg dreng og en dårlig ryg, så jeg rev lige et par dage ud af kaldenderen på familiekontoen. Nu er den lille dreng rask, det er ryggen ikke, men den er til at arbejde med. Det var en fed tur til Middelfart. Og den sætning troede jeg egentlig aldrig, jeg ville sige, men der var den altså. Når man først har fået de der børn, rækkehus og en Volvo Stationcar, så kan en tur til Middelfart med en kær veninde pludselig virke meget eksotisk. Allerede inden vi nåede til Fyn, havde vi snakket mere sammen, end vi har formået de sidste par måneder, så turen virkede absolut efter hensigten. Planen var nemlig ingenting. Og det gik faktisk fint med den plan, især når man tænker på, at min veninde Trine kan være temmelig svær at holde i ro. Men udsigten fra den store terasse på vores opholdssted dragede, så selv Trine måtte kapitulere og bare nyde roen.

Vi havde udsigt over Lillebælt og de to broer, oppe fra en bakketop, og det var ikke så ringe endda.

Og ved I hvad? Jeg kom i det der fitnesscenter, som jeg lige vil benytte lejligheden til at omdøbe til et motionsrum i kælderen. Kælder eller ej, så virkede det efter hensigten, så lidt over 8 fredag morgen stod vi dernede og oksede afsted på henholdsvis crosstrainer og løbebånd. Trine er i gang med projekt løb for tiden, det gør hun godt. Mig selv, jeg skulle bare overleve, og det gjorde jeg. Jeg fik onduleret både crosstrainer og løbegåbånd, og jeg fik lavet øvelser for ryg, mave og en gang udstræk. og jeg fik følt på nærmeste hold, hvor lidt der skal til, før min krop bliver forskrækket og ikke kan forstå, hvad der sker. Nøj, hvor fik jeg trætte ben! Men det fik sat endnu en omgang tanker i gang, så tør man mon sætte næsen op efter, at én får meldt sig ind i fitnesscenter efter sommerferien?

Nå, der var også det mad der. To gange lækker aftensmad i Middelfart og en tarvelig gang frokost i Fredericia. Frokosten først. Scenen er sat: En helt almindelig provins café, der har samme menukort som alle andre steder. Her har jeg som regel 2-3 valg som fiskespisende vegetar, og som altid er et af de valg en tunsandwich. Jeg havde lige set nabobordet få sådan en, og den så ok ud, men der var klart for lidt salat til, jeg gider altså ikke bare en dåse tun med mayo og en bolle. Jeg spurgte så, om vi kunne få noget ekstra salat til, bare en håndfuld grønt, I ved. Det var hun ikke sikker på, hun måtte lige spørge, men det ville i hvert fald koste ekstra. Godt så. Hun kom meget stolt tilbage og sagde, at det kunne vi godt, men nævnte ingen pris, så jeg tænkte, at mon ikke man bare får sådan en håndfuld, uden ekstra beregning? Øh nej! Da regningen kom, så jeg, at vi havde betalt 15!! kr. ekstra pr. person for en lille klat rucola! Det er jo røveri ved højlys dag. Bevares, jeg bliver ikke ruineret af de 15 kr. men helt ærlig, Café 47, der må I lige stramme lidt op! (og apropos dyre madpriser, har I så bemærket at priserne i supermarkedet har taget endnu et nøk op? Jeg har været i Irma i dag, hvor dåsetun var steget fra 40 til 45 kr for 3 stk, og de er altså lige steget fra 35 kr. for 3 stk. og økologisk hvedemel koster nu 43 kr. for 2x2kg i stedet for de sædvanelige 35 kr. Det er da nogle voldsomme prisstigninger?)

God mad fik vi bestemt også, og det var rent faktisk i Middelfart. Der ligger en lækker italienk restaurant nede ved vandet, Dolce Vita hedder den. Der spiste vi begge aftener. Den første aften fik vi en lækker risotto med rejer (jeg lærer vist aldrig, at risotto er den vildeste bombe i maven, eller også mener jeg måske bare, at det er det værd, for nøj, hvor jeg elsker risotto!) den anden aften valgte vi laks bagt med ingefær og citrus, med grønt til. Og anden aften kunne vi tilmed sidde udendørs med fantastisk udsigt over Lillebælt og Middelfarts noget så fine havnefront. Der må virkelig være pøset nogle penge i den havn, men flot, det var det.

Jeg havde godt læst, at der skulle ligge en bank ved fronten, i en bygning der har fundet adskillelige priser, (man er vel turist) og da jeg så den, kunne jeg godt forstå hvorfor. Jeg var helt betaget af den. Om den passer ind, kan diskuteres, men fornyelse må der til en gang i mellem.

Jeg synes, det er en fantastisk smuk bygning, og den er i hvert fald noget mere interessant end min lokale Danske Bank, hvor jeg hører til. Jeg kunne kigge på den længe.

Sidst, men ikke mindst, så fik jeg da lidt godter med hjem. Til mig selv. Jeg fik tanket op på t-shirts, og en enkelt sommerbluse, et par nye sko blev det også til, det er vist lige dem jeg har ledt efter i et års tid. Og så købte jeg sørme et lille stykke kunst til mig selv, på et fint galleri ved den gamle lillebæltsbro. Jeg har tidligere set sådan en lille fætter i samme serie på en anden blog, hvor jeg straks forelskede mig i den, så da jeg så familien, kunne jeg ikke modstå fristelsen. Søjledyr hedder de små filurer.

Fin lille fyr ik? Han er fuld af spræl og udtryk, jeg er helt vild med ham.

Og sådan gik turen i store træk til Middelfart. Jeg nød det, Trine nød det, jeg gør det gerne igen.

Kursen er sat: Middelfart

Når nu man finder sine træningsbukser i bunden af føromtalte bunke i stolen i hjørnet, så siger det ligesom lidt om, hvor længe det er siden man har trænet. Og ja, med man, mener jeg mig. Damn it! Faktisk har jeg ikke haft et par træningsbukser på, siden den sidste cykeltur, hvor det gik helt gak med ryggen, og det er hmm bom bom, længe siden i hvert fald. Og før det, var det jo ikke fordi jeg var flittig bruger af træningsbukser, vel! Og jeg kan da også kun finde det ene par lige nu, selvom jeg faktisk har tømt et helt klædeskab OG en stol i hjørnet. Nå, men ikke desto mindre, så skal jeg i dag afsted på træningslejr i Middelfart. Ej, det er bare så meget løgn, jeg skal afsted på venindetur til Middelfart, men det var ligesom rart at prøve at sige det andet. Og træningstøjet skal faktisk med. Der er fitnesscenter on location, så mon ikke man skulle teste, hvad den her halvgamle forholdsvis ubrugte krop kan trække efterhånden? Det er på tide at komme i gang. Jeg er ligesom bare ikke fitnesstypen. Eller pulsen op typen i det hele taget, men det kan man måske blive? Jeg er mere couch potato typen, men hvis nu motion og jeg bare kunne finde en fin lille overenskomst, hvor vi kan leve stille og roligt side om side, uden nogle af os stiller alt for store krav, og laver alt for meget besvær, mon så ikke det kunne lade sig gøre? Min krop vil i hvert fald gerne, det er mit hoved, der skriger nej.

Anyway, om en times tid smutter jeg mod Middelfart i et par dage. Vi skal bo et sted, hvor der faktisk ikke rigtig er andet at lave, end at spille bordfodbold og give den gas i føromtalte fitnesscenter. Vi håber på godt vejr, en tur til Fredericia og ellers bare ro. Tasken er pakket, jeg har lige hevet et rugbrød ud af ovnen, og et grahamsbrød er sat derind, (for familien skal i hvert fald ikke gå ned på brød, mens jeg er væk) ungerne er kysset farvel, jeg mangler bare et par småting, og en veninde der har fri fra arbejde, så kører vi sydpå, gør vi. Jeg glæder mig.

London tur-retur

Jeg glemte helt at sige det, men jeg smuttede altså til London i mandags. En 4 dages tur med min kære svigerinde. Det har været en dejlig tur. En tur med fuld fart på, vi har gået 9-10 timer hver dag, heldigvis stort set i tørvejr. Jeg har været i London en enkelt gang før, og jeg kunne huske overraskende meget. Det var første tur for Gittes vedkommende, hun har længe ville opleve London, jeg tror, hun nød det. Vi fik set stort set det, vi havde planlagt, og vi var så heldige med vejret, at vi næsten ikke turde tro det. Første dag var kold og våd, men resten af dagene fik vi både tørvejr, sol og blå himmel. Her er en lille bid af London gennem min linse.

Covent Garden området er klart mit favorit kvarter. Selvom der er en kvart milliard mennesker, så snart solen skinner, så er der alligevel langt mere roligt end nogen andre steder i London. Stemningen er afslappet, der er de bedste butikker, der dufter af mad, og man kan altid finde en eller anden performer at kigge på eller lytte til. Vi havnede dernede hver eneste dag, gik og snuste lidt i markedstingene, luntede bare rundt og nød det.

Vi boede lige “over” Soho, på den anden side af Oxford street. Det var et fint sted, hyggeligt lille hotel, godt placeret i gå afstand til det hele. Og vi gik og vi gik og vi gik. Men er det ikke det man gør? Jeg har i hvert fald aldrig været på storbysferie uden at gå og gå og gå. Men jeg må nok indrømme, at jeg var træt om aftenen! Og jeg var vist ikke den eneste. Men Gitte var også oppe lang tid før jeg var, om morgenen. Jeg lå længe i sengen og vågnede, sov lidt, vågnede lige, vendte mig om, vendte mig igen, bare fordi jeg kunne. Der var RO! (og med længe mener jeg, at vi senest var nede til morgenmad kl. 9, men det er såmænd også længe og roligt nok for mig) Men altså Gitte, hun var oppe et par timer tidligere. Hun var nede for at hente morgenkaffe rundt om hjørnet, men kom inden de åbnede, og de åbnede altså kl. 6, så det sagt. Gitte bruger ikke tiden på at sove, når hun er på ferie!

Jeg har længe været meget vild med Fly London sko! Og i London Har de selvfølgelig en hel Fly butik. Der måtte jeg ind og kigge. Intet var der til mig, intet siger jeg! Come on, en hel butik med Fly sko, og der var ikke noget, jeg bare måtte have. Nå, så var de penge sparet. Til gengæld kunne jeg godt have købt mig et par danske Duckfeet i The Natural shoestore, men det virkede alligevel en smule tåbeligt, især når de ikke var markant billigere end herhjemme.

Vi burde have fået en eller anden form for stjerne af Starbucks, efter alle de besøg, vi har haft hos dem på bare 4 dage. Der er jo ingen tvivl om, at de laver noget nær verdens bedste kaffe (in my book i hvert fald), og der er ikke sparet på Starbucks caféer i London, som der er herhjemme. Der er stort set altid én inden for synsvidde. Fantastisk. Jeg spiser ikke meget af deres kage og sådan, det siger mig ikke ret meget, men deres kaffe! Den ryger lige ned i løgnhalsen, og med de priser, de holder sig derovre, så er det bare om at give den gas, så længe man kan. Ummenum, siger jeg bare!

Bedste måltid var en vegetarburger hos Maxwell i Covent Garden. Der spiste jeg et par gange, da jeg var der med ham den kære mand, dengang inden vi fik børn. Vi kom tilfædigt forbi den sidste dag lige til frokost, og mellem en milliard mennesker, var det ene af de tre borde i solen ledigt. Perfekt afslutning på en dejlig tur. At jeg så trænger til et par dages ferie nu, det er en anden historie…

Søndag er ikke det værste vi har, og om lidt er teen klar

 Det er søndag formiddag og jeg er næsten lige stået op. Ungerne er ganske vist på weekend hos farmor og farfar, men det plejer nu ikke at forhindre mig i at vågne kl. 7.30. I dag var den 9.15 før jeg fik set på uret, og den var 10.05 før jeg fik rejst mig. Det er en sjælden fornøjelse, som jeg sætter pris på, når den er der. Benjamin bliver altid liggende længere, så jeg har hele morgenen for mig selv. Ja, faktisk også det meste af formiddagen. Det eneste jeg kan høre, er at fuglene synger, på trods af sneen der daler, tørretumbleren der summer i baggrunden og min tlf der jævnligt brummer med besked om, at det er mit træk i de wordfeudspil jeg nu er i gang med. De tre ting er det samme som stilhed for mig. Det er lige så det summer i ørerne, men det har måske mere noget at gøre med, at jeg har fået ondt i halsen, og resten af kroppen beklager sig også så småt. Men det skal ikke forhindre mig i, at nyde min stille søndag på bedste vis. Først vil jeg sidde her og drikke min rigtig dejlige grønne Kusmi te med mandelsmag, ren luksus for smagsløgene. Så vil jeg lave noget morgenmad til mig alene, og derefter venter køkkenet. Der skal syes og bages. Jeg har et par nye syprojekter i tankerne, og jeg har et par stykker der skal færdiggøres. Jeg skal også have testet fastelavnsboller. Tre forskellige versioner. Så må vi vælge, hvilke vi skal servere, når vi næste søndag holder fastelavn for ungerne her på vejen(eller dem der nu kommer, men det er en anden historie). Og når alt det er nået, så er jeg helt sikkert klar til at tage manden under armen og køre ned til farmor og farfar med en portion blandede fastelavnsboller og kysse og kramme mine små musser. Ja, søndag er altså ikke det værste vi har. Jeg håber, din bliver lige så dejlig, som min ser ud til at blive.

Fredag aften i PINK og Dalle Valle

Fredag aften var jeg en tur i Kjøwenhavnstrup. Det er ikke så tit jeg kommer helt ind til storbyen, jeg ved egentlig ikke helt hvorfor. Det er jo der de fedeste forretninger er, ik? Jeg tror, det er fordi det altid koster enorme mængder af tid og penge lige netop af før nævnte årsag. Nå, nu skulle jeg i hvert fald mødes med Trine på Dalle Valle, og på vej derhen kom vi forbi en king size PINK. Jeg vidste ikke, de fandtes så store, men hvad ved jeg. Jeg er bare vant til den lille forkølede PINK her i Hørsholm. Jeg må snart derind igen, men med større mængder af tid og penge end jeg havde i fredags.

Til dem der ikke kender PINK (i Fiolstræde bl.a.) så sælger de, de dejligste nordiske mærker. Jeg troede kun det var tøj, men det er åbenbart også interiør, og så står det oven i købet i farveorden og jeg er en sucker for sådan noget.  Det blev til to par Marimekko strømper, som vil blive skattet højt. Og tjek så lige de lækre lækre støvler, der står på række, de er slet ikke til at stå for. Det var stjerneskuddet heller ikke på cafe Dalle Valle. En rigtig dejlig aften.

 

4 gange benzin til ikke-tænke-turene fra P4

I morgen er det sidste chance for at hente de 4 lydbøger på P4  som har været P4´s adventsgaver til lytterne i år. Jeg er selv blevet glad for lydbøger. Jeg lytter til dem, når jeg går lange ikke-tænke-ture alene. Jeg er ikke god til at lytte til musik imens, men lydbøger er lige til mit gemyt. Mine ikke-tænke-ture har været på hold i et par måneder, men med den seneste høst på P4, så er de vist på vej til en genoplivning, for jeg trænger i den grad til luft, motion og en ikke- tænke-overhovedet-tur.

…og så der banko

Jeg har simpelthen været til banko. I Nøddebos forsamlingshus endda. Jeg tror ikke, det bliver meget vildere i den der bankoverden. Det er cremen. Der er rift om pladserne. Jeg var der engang ofte, inden vi flyttede til Malta. Det er mange år siden, og i tirsdags var jeg så afsted igen. Bare for sjov. Og det VAR sjovt. Det gjorde det ikke mindre sjovt, at jeg vandt 500 kr. på et ekstra spil allerede inden vi gik i gang. Jeg havde en rigtig hyggelig aften med Gitte, og sendte et par kærlige tanker til Jane, der også har været med ind i mellem, og med stor begejstring. Det gør jeg gerne igen, ikke hver tirsdag, men jeg kommer helt sikkert igen. Fnis.