Kategoriarkiv: Giveaway

Vinderen af to fribilletter til Hundredfodsrejsen og en dramatisk fortælling om en cigarrygende edderkop!

movie-projector

Ja, jeg endte så med at falde i søvn i går aftes, så jeg fik da aldrig fundet den vinder. Jeg havde 10 meget dramatiske minutter, som gjorde at jeg var nød til at gå tidligt i seng, og så glemte jeg alt om den give away. Lige som ungerne var lagt og Benjamin var taget til boksning, fik jeg besøg af den største (og jeg mener største!) edderkop, der nogensinde har været i det her hus! Den spankulerede hen over gulvet, som en anden kong gulerod, og det eneste jeg havde ved hånden var et viskestykke. Jeg kastede det og ramte ved siden af, edderkoppen skyndte sig så ind under sofaen!!! WHAAAT! Så stod jeg ligesom dér. Nå, men hvad gør en edderkoppeangst? Stirrer på sofaen. Virkelig længe. Og skriver panik sms´er til sin mand. Og kimer naboen ned for at få hendes mand herind. Hun svarer ikke, og jeg kan ikke gå ind og banke på, for jeg skal jo holde øje med den sofa!

Og så kom den. Listende ud langs panelet, ud i køkkenet, hen over gulvet. Meget selvsikker fyr, det må jeg sige, den var sin størrelse bevidst. Jeg havde i mellemtiden fået fat i en bog, men det var en snoldet lille børnebog, og den ville garanteret ikke engang kunne kvase den. Og det ville sige lyde!

Jeg fulgte ligesom bare efter den, i god afstand forstås! Man ved aldrig, om sådan et kræ beslutter sig for at gå til angreb. Så kunne jeg høre nogle fløjte udenfor. Kort forinden var nogle af ungerne fløjet forbi på løbehjul, inkl. Jonathan på 14. Jonathan er så stor som en fuldvoksen mand, så ham må man da kunne regne med i sådan en situation? Han bor tværs over græsset, og da jeg var sikker på, det var et maskulint fløjt, gik jeg modigt fra edderkoppen og hen til havedøren, og råbte Jooonaaathaaan ud i mørket. Øh ja, svarede en dyb stemme. Vil du lige komme herover? Øh ja, svarede den dybe stemme igen, og sådan endte det så lykkeligt med, at min ridder Jonathan kom og fjernede monsteret.

Jeg måtte alligevel tidligt i seng. Jeg kunne ikke forene mig med den sofa længere! Og ved I hvad? Jeg er ellers blevet så sej til det med edderkopper. Jeg kan nu både fange dem med støvsuger, i et glas, jeg kan klaske dem og så sent som i søndags tog jeg en i benet og kastede væk. Det er ikke fordi, jeg egentlig er SÅ bange mere. Men den her!! Seriøst, det var typen, der barberede sig om morgenen og røg en cigar på en god aften. Shit!

Så, I kan nok forstå, at den give away røg i baggrunden ikke? Og helt ærlig, hvor tåbelig er jeg at sige, at jeg finder en vinder? Tror I selv, jeg er typen, der lige vælger en ud, og siger at det er min foretrukne? Hvad så med dem, der ikke bliver valgt? Ah men, helt ærlig, den slags skal jeg slet ikke rode mig ud i! Prøvede et øjeblik at gøre mig hård og kontant, men nej, det virkede slet ikke, jeg har jo lyst til at vælge alle!!

Så, jeg endte med at skrive en sms til min mand, og bede ham vælge et tal fra 1-25 og han valgte nr. 6. Bum! Nr. 6 i rækken er Jane, så tillykke Jane og til din veninde, som nu kan smutte i biografen og se en fin og skøn film. Jeg så den i fredags, og var underholdt på den rare, kærlige og omsorgsfulde måde.

Send mig din adresse på kontakt (@) rikkeprikke.dk så får du billetterne tilsendt :)

Tusind tusind tak fordi I var med, hvor er jeg glad! Jeg har jublet hver eneste gang, der kom en ny tilmelding, og hvor ville jeg gerne sende alle i biografen med manden og veninden og det hele, I fortjener det alle sammen. Jeg håber, I alligevel tager en tur ind og ser filmen. For der er noget med, at film skal ses i biografen.

Hundredfodsrejsen – vind gratis billetter til en biograftur

Hundredefodsrejsen-plakat

Endelig endelig ENDELIG er jeg blevet opdaget! Jeg kan ikke tælle, hvor mange gange, jeg har brokket mig over, at Kähler ikke har kontaktet mig, eller at ikke engang McDonalds gad ringe med et par cirkusbilletter. Come on, jeg synes efterhånden, jeg har fortjent det!

Ej, det er pis. Lidt. Eller, den her gang ER der faktisk nogen der har ringet. Nemlig Nordisk film. De har simpelthen sendt mig to billetter til Hundredfodsrejsen, som har premiere i dag, er jeg ikke heldig? Du har også mulighed for at være heldig, for de har nemlig givet mig to billetter mere, som jeg må give væk til en heldig vinder! Ja ja, jeg ved godt der er give aways på nettet, så det står ud af ørerne, og jeg ved godt, mange af dem har mange større præmier end den her, men hey, det her er MIN give away ok! Og en tur i biffen, det kan de fleste vel bruge. Jeg kan i hvert fald godt.

Det er sjældent, jeg kommer i biografen efterhånden. De penge der er til rådighed til den slags tant og fjas, bliver som regel brugt i Alfons Åberg genren. Nu skal jeg ind og se en ægte voksenfilm, det glæder jeg mig til! Jeg tror, det bliver en god aften, for jeg kan se, den er produceret af Steven Spielberg og Oprah Winfrey, og dem kan jeg virkelig godt lide. Og så er Helen Mirren i hovedrollen, og hende er jeg helt tosset med. Desuden er det en film om mad og kærlighed, og kærlighed til mad. Det er lige noget, jeg kan bruge!

Den ser da fin ud ikke? Så, vil du også en tur i biografen og se Hundredfodsrejsen? Så skriv en kommentar til indlægget og fortæl mig, hvem du vil invitere med, og hvorfor, så finder jeg en vinder mandag aften kl. 21.

Kom nu, vær nu med, det er sjovest, hvis I deltager, og så kan det være, der kommer mere af den slags i fremtiden. Og sagt mellem dig mig, så er jeg jo ikke en af de bloggere, hvor der er 400 deltagere, så I har rent faktisk en ret god mulighed for at vinde. Jeg siger med glæde ja tak til en tur i biografen. Så TAK Nordisk film, fordi I fandt mig, I er velkommen tilbage en anden gang! Og nu vil jeg skynde mig over på Instagram og flashe min allerførste ægte sponseret give away. Yay!

Vinderen er fundet

Så har jeg ved hjælp af random.org trukket en vinder af min give away. Jeg er ikke blevet klogere end ved sidste give away, hvor jeg heller ikke kunne få billedet af random udtrækningen ind på siden, så endnu en gang må I stole på mig.

Vindertallet blev nr. 6, så jeg siger tillykke til Stine :) Jeg har stadig din adresse, Stine, så jeg sender tørklædet til dig.

Tusind tak fordi I ville være med, og tak for alle de søde ord om mit tørklæde. Og jeg kan så til sidst afsløre, at zpagetti ikke er en kanditat til navnet på mine ting, men godt tænkt, det så jeg ikke selv!

 

Give away hos Rikkeprikke

Ja ja, de har stadig ikke ringet fra Kähler om en give away, som de åbenbart gør til alle andre indsæt selv ironisk tone så jeg må selv sørge for præmien i min give away.

Jeg sætter et af mine hjemmelavede tørklæder på højkant. Det er lavet i mørkegrøn zpagettigarn, Det eneste du skal gøre for at vinde, er at skive en kommentar her i indlægget. I må meget gerne dele min give away med andre, det vil jeg blive rigtig glad for, men det er helt op til jer selv.

Smid en kommentar, hvis du vil have mulighed for at vinde et lækkert blødt hjemmelavet Rikkeprikke tørklæde.

Hjemmelavet tørklæde

Hjemmelavet tørklæde i zpagettigarn

Tørklæde til give away hos Rikkeprikke.dk

Jeg har da heldigvis fundet ud af, at bloggere med sponserede give aways får tilsvarende produkt selv, så selvom hverken Kähler eller Anton Berg har ringet, så skal jeg da ikke snydes for den del. Jeg kan derfor med glæde afsløre, at jeg sørme har fået tilsvarende tørklæde selv! Jo jo, der er ingen smalle steder her hos mig.

Jeg trækker en vinder torsdag d. 18. ved 20 tiden. Held og lykke til jer, der vil være med.

Hva´så når man møder en kendt?

Stork

Jeg er fra provinsen, og møder sjældent kendte mennesker her i kvarteret. De seneste kendte, jeg har mødt her i byen er tidligere trafikminister Flemming Hansen, og Amalie Szigethymed mor Lotte. Med al respekt, så er det ikke ligefrem højest på min liste over kendisser, der imponerer mig. Ej, det passer faktisk ikke, Amalie imponerer mig sådan set lidt, bare på en eller anden underlig omvendt måde?

En gang i mellem, når jeg bevæger mig helt til Kjøwenhavnstrup, falder der en kendt ned i min turban, eller der er i hvert fald en kendt inden for synsvidde. Jeg har for nylig kørt forbi Casper Christensen i min bil på Østerbro, og sådan får jeg ind i mellem et glimt, at det der skal forestille creme de la creme af Danmarks kultur og erhversliv. Jeg er sjældent imponeret. Men en gang i mellem er der en af de fede kendte i mellem. En af dem, som imponerer mig. En af dem, som jeg egentlig godt ville have en samtale med. Jeg aner ikke om hvad, men jeg har bare på fornemmelsen, at de har noget at byde på, og det har jeg selvfølgelig også.

Den ene jeg har stødt på, er Viggo Mortensen. Årh mand, ham ville jeg gerne have snakket med, eller sagt hej til eller noget. Men hvad fanden gør man? Manden gik der i Tivoli med sine børn, han så meget privat ud. Men på en eller anden måde, så ville jeg jo gerne fortælle ham, at jeg synes han var fed ik? Det gjorde jeg ikke. Han opdagede mig, det gjorde han, for jeg havde min kære nevø hængende vandret i luften efter mig, ham havde jeg hevet med derhen, for så havde jeg da en nogenlunde plausibel undskylning for evt. at trænge mig på. Drengen var jo for pokker vild med Aragorn! Men ak, han så så privat ud med sin familie, det ville jeg ikke forstyrre.

En anden jeg har mødt, og her siger jeg mødt, for vi hilste faktisk på hinanden i enrum, gav endda et nik til hinanden, er James Hetfield. Jeg havde slet ikke set det komme, og der kan man tale om, at blive mundlam. Jeg stod på hotel Skt. Petri i København, ventede på min kære mand ved elevatoren. Vi var på kæresteovernatning i byen, og vi skulle sørme til Metallica koncert om aftenen!! Og hvem kommer gående rundt om hjørnet, og skal have elevatoren ned? Selveste Metallica himself. Der skal jeg lige love for, jeg blev starstruck! Hvis der er nogen, der har et godt bud på, hvad pokker man lige siger dér, så kom endelig med det. For man står der over for Mister top tjekket, han er to meter høj, har den dybeste stemme, (ja, han sagde faktisk hej til mig). Siger man “see you tonight høhø” eller hvad? Ej, der gik jeg altså helt i baglås. Det gjorde så jeg ikke dengang, jeg mødte Michael Carøe på en bar i Vegas, selvom han så noget selvfed ud, og havde ønsket en vis form for starstruckhed, det er helt sikkert. Han tog elevatoren ned, min kære mand kom op, og det tog altså lidt, at overbevise ham om, at den var god nok. Men han var ikke længere i tvivl, da vi fik værelse på den gang, der var lukket af til nogle kendisser. Ham, der viste os vores værelse, blev noget lang i ansigtet, da jeg godt vidste, hvem det var jaja, der havde jeg fået tungen på gled igen, for det var jo top hemmeligt. Nå, men den ærgrer mig noget over, selvom jeg stadig er glad for, jeg et kort øjeblik var in the precence of greatness i stilhed. Metallica er soundtracket til det meste af min ungdom, så det var altså noget helt særligt, at stå der og vente på elevatoren med James Hetfield ved min side.

Nå, inden jeg går helt i selvsving og dykker for langt ned i minderne, så er hele grunden til det her indlæg, at jeg i går igen mødte en af de der kendte, som jeg synes er fed. Vi snakker ikke Hetfield kaliber eller andre, der kan give kriller i maven, men en helt stille og rolig nede på jorden kendt mand, som jeg synes er helt ok, som jeg respekterer, som jeg lytter til, og bare godt kan lide. I går havde jeg inviteret min kære mand i biografen og se Hobitten, og jeg inviterede ham oven i købet ud at spise først. På hans favorit falafelsted ved biografen, ingen smalle steder her. Der har vi vist ikke været i et par år. Jeg gider sjældent, men i går var vi der på eget initiativ, for at glæde ham. Jeg hører godt, der sidder en far og søn ved siden af os, som generelt er lidt stille, men ellers har en forsigtig sludder. Jeg får bare aldrig kigget over på dem. Da vi så forlader etablissementet, spørger ham den kære, om jeg godt havde set, at vi sad ved siden af Mads Christensen.(han ved godt, jeg er lidt tosset med den mand) “Neeej, for real?” svarer jeg , og drøner selvfølgelig tilbage, for at glo ind af vinduet. Han havde så lige drejet sig i mellemtiden, og sad med korslagte arme, korslagte ben og så meget stramt ud af det vindue, som hende tossen kom flyvende hen til (endnu et af mine Bridget Jones moments). Jeg sendte ham et stort smil og en salut. Måske var det den stramme udstråling der gjorde, at det blev en salut og ikke et vink, jeg ved det ikke, jeg går normalt ikke og sender salutter til hverdag. Jeg fik et smil retur. Jeg smuttede, for ligesom med Viggo, så var han der med sin søn. Nu ved jeg godt, Mads Christensen nok kan være lidt mere i fred end Viggo Mortensen, men anyway, når der er børn, som har deres kendte forældre med ud, så fortjener de vel lidt privatliv, det er trods alt ikke deres valg?

De skulle så også i biografen, og vi gik rundt med dem, som de eneste i popcornbiksen, vi stod alene med ham i kaffekøen, ja jeg havde mange muligheder, for at sige noget. Men igen, hvad siger man? Han er ikke ligefrem en, der giver sommerfugle i maven, men jeg kan lide ham, og det ville vel være ok at sige til ham? Jeg synes pludselig, det virkede så dansk jantelovsagtigt at sige ingenting. Ingenting ud over min salut. Jeg håber, han tolkede den som en jeg-synes-du-er-fed-og-bliver-glad-når-du-er-i-mads-og-monopolet-salut.

Og hvad har alt det her, med to storke på et billede at gøre, tænker du? Ingenting overhovedet. Det er bare et godt billede, jeg fik taget på Gran Canaria, som jeg synes, I skulle se.

Salut!

P.s. Jeg er så heldig, at kende indehaveren af den skønne webshop JustHairClips.dk og hun har lovet mig, at hun vil finde præmier til en Give Away her på bloggen en af de næste uger, så stay tuned.

Vinderne af min Give Away

Først og fremmest, tusind tak fordi I ville være med. Jeg har været vildt spændt på, hvem der ville vinde. Vinderne er trukket på Random.org. Jeg orker ikke lige at sætte billeder ind af lodtrækningen, I må stole på mig.

Tak for de fine ord om huen. Jeg har endnu en undervejs. Måske den kommer til salg, måske jeg udlodder den i endnu en Give Away, så hold øje, hvis du er interesseret. Jeg kunne fornemme, den er i høj kurs.

De tre vindere kan enten skrive til mig her i tråden, eller sende mig en mail på kontakt (@ )rikkeprikke.dk med en prioriteret liste over de 3 præmier, og så offentliggører jeg, så snart jeg har alle svarene, hvem der har vundet hvad. Jeg skal naturligvis også bruge jeres adresser, så jeg ved, hvor de skal sendes hen.

Nå, men frem til det, I virkelig er interesseret i, nemlig vinderne.

Vinder nr. 1: Jane

Vinder nr. 2: Linda

Vinder nr. 3: Louise

Tak fordi I ville lege med, jeg håber, I bliver glade for gaverne, og jeg håber, at alle vil være med igen en anden gang.

Husk at tilmelde dig min Give Away

Du kan stadig nå at være med i min Give Away, hvor du kan vinde en hæklet hue, en nøglesnor eller en fin dobbeltsiddet stofserviet til brødkurven, alle dele kreeret af undertegnet. Skriv en kommentar til Give Away indlægget så er du med i lodtrækningen om en af de 3 præmier. Du kan være med på op til 5 lodder. Kom og vær med.

 

 

Min første Give Away

Det der med at blogge, det er noget sjovt noget. Nogle dage synes jeg, det er det naturligste i verden, at dele mine projekter, opskrifter og tanker med andre, som har lyst til at læse med, og har lyst til at læse min version. Det er jo lige præcis det, jeg får ud af, at læse andre blogs. En anden version af virkeligheden, andre øjne på de ting, som fylder noget i mig.

Andre dage tænker jeg, det er en frygtelig omgang navlepilleri, og der er sikkert heller ikke nogen, der overhovedet er interesseret i min verden, og en masse andre jantelovsagtige tanker. Det er jo en verden med filter, men det ved de fleste vel godt? Jeg synes, der tit er så meget bøvl i hverdagen, at jeg har brug for, at sætte det positive lidt på spidsen. Jeg har brug for, at kigge tilbage en gang i mellem, når det hele sejler, og se at der er rigtig mange positive ting at holde fast i også. Ind i mellem kommer der da også tanker på bloggen, hvor filteret er knap så finmasket, og de grimme ting slipper igennem. Men det er jo en del af virkeligheden. Jeg har bare ikke lyst til eller brug for, det tager over. Jeg har brug for mit filter. Ikke fordi I ikke må se de sure sokker, so to speak, men for min egen skyld. For at have et tilflugtssted, en oase, hvor der størstedelen af tiden hersker fred, ro og harmoni, og ikke at forglemme, enevælde. Om andre vil læse med, burde i det store hele være underordnet, men det er det bare ikke. Jeg er glad for, at andre læser med, jeg er glad for at dele. Jeg er glad for feed-back, glad for hver eneste kommentar, jeg får, glad for at andre kan bruge mine projekter til noget. Jeg bruger selv lystigt af andres i hvert fald, og blogs er en stor del af min hverdag.  I september fyldte min blog 1 år! Rikkeprikke er ikke min første blog, jeg har blogget i mange år, men havde brug for en ny start, og det har jeg ikke fortrudt.

Nå, nok om det, lad os koncentrere os, om det der virkelig gælder, nemlig min første give away.

Jeg har 3 gaver at dele ud af, de er alle made by moi, eller dvs. de er ikke alle lavet endnu, men det vender jeg tilbage til om lidt. Det bliver sådan, at jeg trækker 3 vindere. 1. vinder får lov at vælge en af de 3 ting, 2. vinder får lov at vælge en af de 2 resterende ting, og vinder nr. 3 får den sidste gave.

De heldige kan vælge mellem en hæklet hue, en stofserviet til brødkurven eller en nøglesnor i en af de tre stoffer på billedet.

For at deltage, skal du skrive en kommentar til indlægget her, det giver et enkelt lod. Har du en blog, hvor du linker til min give away, giver det 2 lodder ekstra, dvs. 3 i alt. Du kan også vælge at dele linket på facebook, det giver også 2 lodder ekstra, så har du 5 i alt.

Vindererne bliver trukket søndag d. 7. oktober kl. 20.00, så husk at deltage inden da. Hvis ikke vinderne har meldt tilbage inden en uge, så trækker jeg nye vindere.

Jeg håber, I vil være med og held og lykke fra mig.