Kategoriarkiv: Glimt

Glimt fra juni

glimt fra juniglimt fra juniglimt fra juniglimt fra juni glimt fra juniglimt fra juni glimt fra juni glimt fra juniglimt fra juniglimt fra juniglimt fra juniglimt fra juniglimt fra juni glimt fra juniglimt fra juni glimt fra juniglimt fra juniGlimt fra junglimt fra juni glimt fra juni glimt fra juni glimt fra juni glimt fra juniglimt fra juni glimt fra juni glimt fra juni

Juni har været en dejlig måned fyldt med fødselsdagsfejringer, gaver, sommervejr og gode oplevelser. Den slags har det også med at tære på mig, for jeg bliver overfyldt af for meget hurlumhej, men når både mand og børn har fødselsdag i samme måned, så er det bare sådan det er.

Vi har holdt intet mindre end 5 fødselsdage. Ronja og Bertram har holdt deres første opdelte drenge og pige fødselsdag. Bertrams holdt vi på havnen, hvor vi fangede krabber, gravede huller, fodrede ænder og spiste en masse lækkerier. Det var et stort hit hos drengene. Ronja ville gerne holde sin fødselsdag hjemme, så vi hørte MGP, dansede stopdans, hvinede højt og længe, var på skattejagt og legede gemmeleg.

Derudover har vi selv været en tur på krabbekajen, og nogen kiggede på badetøj bagefter (den dame bliver dyr i drift) vi har nydt solen hjemme i haven og Bertram sørgede for frugtspyd, vi har hængt ud på vores nye juicebar i byen, vi har leget med de mange gaver og da Ronja og Bertram var på weekend hos deres farmor og farfar gik vi en lang tur i skoven, noget vi får gjort alt for sjældent sammen, bare min mand og jeg.

Nu er begynder juli, og juli byder bl.a. på sidste dag i børnehaven, cirkus summarum, sommerferie på Bornholm og måske et par overnatninger på Hven. Juli betyder også, at jeg skal kigge langt efter den alenetid, som er så vigtig for mig, men det får vi nok løst. Glædelig juli og god sommer til jer derude, og tusind tak for alle de dejlige kommentarer I gav til forrige indlæg om fordøjelsen!

Strandtur i stormvejr

strand strand strand strand strand strand strand

strand

strand strand strand strand strand strand strand

strand

strand strand

 

strand

 

Hvert år tænker jeg “I år tager vi ud, og ser de der køer danse”…hvert år bakker jeg ud. Jeg kan simpelthen ikke overskue menneskemængden, når det kommer til stykket. Heldigvis når jeg at bakke ud, inden jeg får involveret hele familien i projektet, og i stedet kan jeg smide en tur på stranden i puljen. På stranden er der luft. I dag var der måske lige lidt rigeligt luft, men dejligt var det nu alligevel. Der skal egentlig ikke meget til, før ungerne er glade og tilfredse. En beskeden madpakke, en flaske vand, et par spande og skovle, happy days.

Kærestetur til Naantali, Finland

Naantaliin, Finland Naantaliin, Finland Naantaliin, Finland Naantaliin, Finland Naantaliin, Finland Naantaliin, Finland Naantaliin, Finland Naantaliin, Finland Naantaliin, Finland Naantaliin, Finland Naantaliin, Finland Naantaliin, Finland Naantaliin, Finland Naantaliin, Finland Naantaliin, Finland Naantaliin, Finland Naantaliin, Finland Naantaliin, Finland Naantaliin, Finland Naantaliin, Finland Naantaliin, Finland Naantaliin, Finland Naantaliin, Finland Naantaliin, Finland Naantaliin, Finland Naantaliin, Finland Naantaliin, Finland Naantaliin, Finland Naantaliin, Finland

En gang eller to om året tager vi på kærestetur, manden og jeg. Det er rigtig vigtigt for os, at komme lidt væk alene, hvis parforholdet skal handle om andet end arbejde, børn, mor, far, vasketøj, støvsugning og madlavning. Mon ikke det er vigtigt for de fleste? Heldigvis har vi mulighed for at få vores børn passet i gode trygge hænder ind i mellem, og selvom vi savner hinanden, så er det godt for os alle.

I år har vi været samme sted som sidste år. Vi tog tilbage til Naantali i Finland. Det er virkelig et fantastisk sted. Jeg er helt forelsket i det område. Lyset, duften, luften og stilheden. Det gør mig rigtig godt.

Dagene går med gåture, god mad, spabad, evt. en massage, bøger, kaffe, te og afslapning. Naantali er så vidt jeg kan regne ud egentlig en sommerferie by. Det meste er lukket ned, når vi har været der, men det er skønt, for det er roen og stilheden vi er ude efter. Alt på hotellet er åbent, så vi mangler ingenting.

Flyturen varer ca. 1 time og 10 minutter fra Kastrup til Turku. Derefter er der en kort køretur i taxa til hotellet i Naantali, så det er ganske nemt at komme dertil. Vi boede på Naantali Hotel og Spa, et virkelig dejligt sted.

Vi har nydt det. Virkelig nydt det. Batterierne er ladet op, og vi er klar til en dejlig rolig julemåned med bageri, drillenisse, julekalender, julegaveproduktion, musik, småkager, en masse fødselsdage og sikkert også en lille portion stress, bare lidt.

Glimt af maden herhjemme den seneste tid

Madglimt

LCHF sesampandekager med peanutbutter, jordbær, banan og kokossirup

IMG_3481

Kanelsnegle

IMG_3486

Speltboller

IMG_3535

Sprød omelet med salat og agurkesalat

IMG_3554

Paneret blomkål

IMG_3558

Rester til morgenmad, edamamebønner, blomkål, æg og creme fraiche

IMG_3566

Klar til rispapirruller

IMG_3776

Mad på farten fra køletasken i Sverige

IMG_3831

Fisk på bål

IMG_3889

Is i rå mængder (og nej, hun spiste ikke op)

Pandekager på bål

Pandekager på bål

Laksefrikadeller med blomkålscouscous

Laksefrikadeller med blomkålscouscous

LCHF gulerodsboller

LCHF gulerodsboller

Morgenæggekage

Morgenæggekage med alt godt fra køleskabet

Hindbær fra haven

Hindbær fra haven

Hjemmelavet koldskål

Hjemmelavet koldskål til en varm sommeraften

Fuldfed ymer med jordbær, blåbær, banan og kokossirup

Hjemmelavet koldskål med bær og melon

Fuldfed ymer med jordbær, blåbær, banan og kokossirup

Fuldfed ymer med jordbær, blåbær, banan og kokossirup

Sprød omelet med tomat, avokado og purløg

Sprød omelet med tomat, avokado og purløg

Hjemmelavet is

Hjemmelavet is

Sprød omelet med pesto og salat

Sprød omelet med pesto og salat

Sommerglimt fra Sverige

Det regner! Hvor kom det nu fra? Havde vi ikke alle sammen helt glemt, at regn eksisterer? Måske havde vi også alle sammen glemt, at min blog eksisterer? Jeg har i hvert fald glemt det ind i mellem. Vi har holdt 3 ugers ferie, og det gav mig bare intet tid til bloggen overhovedet. Vi startede med en uge i Sverige i et lille hyggeligt sommerhus, som jeg vil vise jer nogle billeder fra . Jeg går i den grad rundt med en sommerhus drøm i maven, men det bliver ikke nu. For uanset hvor meget sommerhuset fylder i mine drømme, så fylder eventyret ude i verden mere. Ungerne er 5 år nu, og vi har en måske naiv? tro på, at det nu giver mening, at rejse længere væk og i længere tid, end vi har gjort tidligere. Og hvordan hænger det så lige sammen med Sverige, som er stort set lige på den anden side af gaden? Jo altså, det er bare fordi jeg rigtig godt kan lide Sverige, og den slags som et lille skævt hus, et bålsted og et friluftsbad byder på. Det var en rigtig dejlig uge.

Sommerhus i Sverige

Tegnetid.

Friluftsbad Vinslöv

Inde i byen er der et friluftsbad som vi besøgte et par gange.

Friluftsbad Vinslöv

Bålpandekager

Pandekager på bål.

Åhus

En af dagene kørte vi til Åhus. Da vi ankom, blev det overskyet, men vi tog på stranden alligevel, og vores to seje vikinger trodsede isterningerne i vandet og hoppede i.

Åhus

Åhus Åhus

Åhus

Fisk på bål

Skånes dyrepark

Vi var en tur i Skånes dyrepark. En dyrepark kun med dyr fra Norden. Det er et fantastisk sted med luft, plads og ro. Vi var der for nogle år siden, da ungerne var lige over et år. Det var hyggeligt at vende tilbage.

Skånes dyrepark

Skånes dyrepark Skånes dyrepark

Skånes dyrepark

Skånes dyrepark

Skånes dyrepark

Skånes dyrepark

Skånes dyrepark

Skånes dyrepark

Minigolf

Minigolfmesteren over dem alle!

Fiskeri

Fiskeri

Sommer

Brændeovnshygge

Rejepilning

Nogen lærte at pille rejer.

Køer i skov

Køerne her havde en hel skov at boltre sig i, det så fantastisk ud.

Brio Legetøjsmuseum i Osby

Brio Legetøjsmuseum i Osby var et stort hit på en regnvejrsdag. Det kan jeg bestemt anbefale.

Brio Legetøjsmuseum i Osby

Brio Legetøjsmuseum i Osby

Brio Legetøjsmuseum i Osby

Brio Legetøjsmuseum i Osby

Smukke Ronja sover

Egentlig er jeg ikke helt vild med at vise billeder af mine sovende børn på bloggen, for på en måde, synes jeg, det er lidt grænseoverskridende? Men det her billede er bare så skønt synes jeg måske fjerner jeg det igen. Så typisk Ronja. Hun ville sove i tremmesengen, og eftersom den er åben i den ene side, så fandt jeg hende jo på gulvet under sengen den første aften, da jeg selv gik i seng. Så jeg fik rykket den store seng helt op til, så hun faldt ud i den i stedet. Hun har ligget i de utroligste stillinger, den lille mus.

Fem favoritter – på bordet

Små Margrethe skåleSmå Margretheskåle

Som jeg har skrevet om tidligere, så er mine små Margrethe skåle en af mine absolut favoritter herhjemme. Jeg bruger dem hver dag, og samlignen er ikke fuldendt endnu. Og efter der er kommet låg til dem, så behøver man vel næsten ikke andre skåle? Det skulle da lige være dem længere nede….

Mintgrøn Kähler tallerkenGrøn Kählertallerken

Aaahh men Kähler kan bare det der ik? Nu er det ikke alt fra Kähler jeg er lige tosset med, men den her Mano serie er så blød og lækker i udtrykket, og der er så dejlige former og faconer, så det kan jeg slet ikke stå for. Og så bliver jeg bare ekstra glad, når jeg skal spise af en dejlig lysegrøn tallerken.

Povl Pava skål fra AidaPovl Pava skål fra Aida

De her to små Povl Pava skåle fra Aida er jeg også helt tosset med. Endnu en ting, der bliver brugt dagligt. De dur til alt fra den græste yoghurt om morgenen til coleslaw om aftenen. Og så passer de også lige til en stor klat æblegrød med flødeskum.

Lilla Le Creuset tallerkenerLilla Le Creuset tallerken

Middagene herhjemme blev bestemt smukkere efter vi fik skiftet de kedelige og lidt for store hvide tallerkener ud med de her dejlige mørklilla tallerkener fra Le Creuset. Lækkert tungt lertøj.

Skåle fra MaltaSkåle fra Malta

De her fine skåle er fra Malta. Der ligger en lille by midt på øen, der forsyner det meste af øen med kunsthåndværk. Craft Village eller Ta´Qali hedder stedet. Man kan gå rundt og se og købe stort set alt, hvad de har at tilbyde på øen af lertøj, porcelæn, smykker, filigran, glas osv. Det er billigere her end andre steder på øen. Et rigtig hyggeligt sted. De her skåle er derfra, og er et af vores dejlige minder fra vores år på den lille klippeø. De fleste er fyldt med skår, men hey, sådan er livet, ik?

Vinterhi?

Bedst som jeg havde lyst til at gå i vinterhi, disker naturen op med den smukkeste morgen. Nu er jeg blevet i tvivl, og jeg venter nok et par dage. Men jeg skal da lige love for, den mørke tid har sat sig i krop og sind. Pludselig er jeg blevet mere tyndhudet, pludselig er jeg blevet skrøbelig, og jeg føler, jeg er lige så nem at knække, som et af de frosne græsstrå, jeg fik billeder af her til morgen.

Jeg synes ellers, jeg var ved at være en smule zen-agtig, men jeg er i den grad slået ud af kurs.  Jeg er ved at acceptere, at det er en af vilkårene her i livet, det med at blive slået ud af kurs, og skulle finde vej tilbage, men jeg bliver altid lidt forskrækket, når det sker. Og jeg føler mig ikke forberedt. Det kommer altid bag på mig, når sindet lige tager et skarpt sving mod mørkere tider. Jeg kan heller ikke huske, hvordan jeg plejer at håndtere det, men måske jeg rent faktisk skulle gøre noget aktivt for, at både jeg og mine omgivelser slipper billigt i år.

Noget med nogle gåture, når solen viser sig som i dag, noget med nogle kosttilskud, og noget med at gå ekstra tidligt i seng. Noget med meditation, og noget med lidt ekstra træning og en opprioritering af yoga. Så må vi se, om det gør mig mere omgængelig for mine nærmeste, og giver mig lidt mere ro i mave og sind.

Glimt fra en kornfri uge

I sidste uge spiste jeg ikke korn eller dvs jeg spiste stort set ikke korn. Undtagelserne var da ham faren panerede rødspætter i fredags, og et par af de muffins, jeg lavede til kagegæsterne i går. Grunden til endnu en kornfri uge er, at min trang til brød er mindsket virkelig meget efterhånden, og jeg kan tydeligt se, forskellen på, hvor mange grøntsager jeg indtager, om jeg spiser brød eller ej. Den her uge, har faktisk været, som jeg ønsker mit forhold til korn skal være fremover. Som udgangspunkt ingen eller et minimum af brød, med plads til en muffn og en paneret fisk, hvis det er det, dagen byder på.

Min favoritfrokost for tiden, tunsalat lavet af en dåse god tun i vand, en spsk. græst yoghurt 10%, 1 tsk. Hellmans mayonaise, saften af en halv citron, salt og peber. En håndfuld blandet grøn salat og en råkost med appelsinsaft.

Lidt blandede grøntsager til rispapirruller. Årh mand, det smager bare stadig så sygt godt.

En typisk omelet hjemme hos mig, stegt peberfrugt, løg og tomat (eller andet grønt), 2-3 æg, en skive flødehavarti, og et par håndfulde blandet grøn salat med lidt balsamico på.

Ok, jeg har været lidt fedtet med billederne, det kan jeg godt se. Jeg troede faktisk, jeg havde fået taget flere. Anyway, så har det været en fornøjelse. Og mængden af grønt stiger sådan set ret proportionelt med faldet i mængden af brød, så jeg fortsætter den vej.

Ej, jeg spiste da også en par bidder af både en banankage og en romkugle, da vi var på Krogerup i weekenden, men SÅ spiste jeg altså heller ikke mere, jeg sværger.

Glimt fra Krogerup

Ungerne og jeg har været på Krogerup Avlsgård i dag, som er en del af Aarstiderne. En hyggelig tur i overskyet, men ellers fornuftigt efterårsvejr. Vi startede med en ordenlig omgang leg i halmballerne, det virker bare hver gang.

Jeg havde lovet ungerne en tur i caféen, så vi gik ind og varmede os og fik kage, varm chokolade og kaffe. Stedet er simpelthen så hyggeligt, roligt og indbydende, at jeg næsten ikke nænner at kritisere, men det var altså ikke det hele der spillede. Ingen af ungerne kunne lide den varme chokolade, og det var helt sikkert fordi, den var grynet. Mælken var ikke varm nok, da den blev hældt over chokoladen, så den smeltede ikke ordenligt. Romkuglen synes jeg, var hvinende sød, men det er jo en smagssag, der var ellers god smag i den af kanel og andre lækkerier, og så var der små stykker chokolade i, og dét spillede. Det skal jeg huske, til min næste omgang romkugler. Banankagen var en god én af slagsen, og begge kager røg hurtigt ned hos ungerne.

Til sidst var vi en tur i gårdbutikken for at proviantere. En citruskasse, lidt svampe og nogle lækre gule peberfrugter blev det til. Men alt så lækker og indbydende ud, jeg kunne nemt købe mig fattig i den butik.

Jeg vinder ikke DM i billedekvalitet for den her serie, men bered jer på billedspam alligevel.

Efter besøget på Krogerup kørte vi hjem langs strandvejen i det flottevejr og endte på havnen, hvor vi skulle købe fisk. Vi gik lige en runde og blev blæst godt igennem af den friske havluft. Åbne vidder med efterårsluft, det er noget der rykker, der føler jeg virkelig jeg lever. Jeg er vild med det.

 Jeg var så stolt af mine unger i dag. Vi snakkede en del om i bilen, det der med at høre efter, at tage det roligt, at lade være at plage og få et hysterisk anfald, hvis man ikke får sin vilje. Og de var bare så gode!! For en gangs skyld var det ikke mig, der stod med et kropumuligt barn eller to, næh nej, det lod jeg en anden mor om, mens jeg nød mine egne unger i fulde drag. Årh mand, det var skønt.