Kategoriarkiv: Ikke kategoriseret

På bondegårdstur i Smidstrup

Jeg har lige holdt et par fridage. Jeg trængte til at sætte computeren væk og nyde min familie i den miniferie vi lige har haft. Sikke nogle dejlige dage. Nu er jeg tilbage på pinden, og I skal da lige se, hvad lidt af tiden er brugt til.

I torsdags tog vi meget spontant på en besøgsgård i Smidstrup ved Gilleleje. Vejret var halvdårligt, men ud det skulle vi, og jeg tænkte, at så var der nok ikke så meget trængsel. Og ganske rigtigt, der kom vist tre andre familier på de timer, vi var der. Bondemanden var knap så tilfreds med de tomme arealer som jeg var. I får lige en ordenlig omgang billeder derfra.

Bertram klapper en fin hest

Ronja og Bertram hos gederne

På traktortur

På legepladsen

En meget træt ged

Frække geder

Ronja og Bertram rider på en ko

Ungerne inde hos de nye smågrise

Ronja rider på æsel, hun er noget betænkelig

Bertram rider på en stor fin hest.

Bertram rider på et æsel, og han VIL SELV! Sej knægt

Ronja og Bertram klapper et meget kærligt får

Den her plads udså Bertram til frokoststen, da vi kom. Så da han senere fik en mad, løb han hen til sten og nød sin klapper i fred og ro.

Ronja klapper et får helt selv, hun er meget modig og meget stolt.

Bertram er frygtløs, når det kommer til dyr, Ronja er mere forsigtig. Det er sjovt at se, hvor forskellige de er, og hvordan de udvikler sig. Bertram skal nogle gange holdes lidt tilbage, og Ronja skal lige varme op. Begge dele er helt ok med mig.
Det var en rigtig dejlig dag trods en meget kold vind. Der må vi ud igen en anden gang.
P.s. Det er ikke mig, der tvinger Ronja i vinterhue og omvendt jakke, den lille dame elsker sin hue uanset vejr, og lige for tiden skal jakken vende omvendt. Jow jow.

Fredagsguf ungerne selv kan lave

Som de fleste andre børn elsker vores unger at være med i køkkenet, men indrømmet, det er altså ikke altid jeg har overskud til det, og slet ikke to på en gang. Så nogle gange finder jeg på projekter, som har til formål, at vi alle kan lave det sammen, uden resultatet har så stor betydning. Så i går fik ungerne lov at lave deres egen fredagsguf. Der var ikke meget hokus pokus i det, det var sådan set bare forskellig frugt dyppet i smeltet chokolade og kokos. Men meget mere skal det heller ikke være. Det var rigtig hyggeligt, og når det meste frugt smager jo dejligt, når det er dyppet i chokolade.

Vi dyppede jordbær, ananas og banan. Noget blev trillet i kokos, andet gjorde ikke.

Det er nu ikke det værste, at slikke en skål med smeltet chokolade.

En lille strikket cardigan undervejs

Jeg har været i træningslejr hos Nina. Jeg har det her strikkeprojekt, som jeg har kastet mig ud i, men jeg har stort set glemt alt om at strikke siden sidst, så jeg måtte op til Nina og lære, for jeg skulle strikke huller, og det har jeg ikke prøvet før. Og er der nogen, der kan strikke, så er det Nina. Nu kan også jeg strikke huller.

Det er den lille lyseblå sag her, som jeg forsøger at lave en ny version af. Det er en yndig lille cardigan, som min kære mands farmor strikkede til ham som baby. Grunden til jeg skal lave en ny er, at Ronja er helt forelsket i den her lille trøje og faktisk kan hun bruge den. Det er ganske vist mere end kortærmet bolero, når hun har den på, men den er noget så yndig til hende. Jeg forsøger så at lave en version, der passer hende lidt bedre, men som stadig er en bolero agtig sag.

Jeg er stadig ikke blevet helt enig med mig selv om, om den skal være med huller eller perlestrik. Jeg prøvede begge dele i går aftes, og med det garn jeg har valgt, så var jeg faktisk mest til perlestrik. Men jeg har god tid til at beslutte det, for jeg måtte pille hele møjet op igen, da jeg først var kommet godt i gang. Jeg havde lavet en temmelig bøvlet fejl, så jeg må på den igen. Nu er jeg nået så langt:

Min tålmodighed er godt nok mere til at sy og hækle må jeg sige! Og grunden til jeg vælger at vise jer et projekt, hvor jeg nærmest ikke engang er begyndt, er fordi så har jeg noget, til at holde mig op på det. For jeg har det altså med at gå kold i det strikkeri. Hvis jeg kunne, så havde jeg syet i stedet, men det kan jeg ikke. Jeg er ganske vist på højkant igen, men jeg kan langt fra sidde på en stol så længe, at jeg kan få syet noget som helst. Jeg har ellers en liste så lang over projekter, jeg skal have lavet, og jeg har abstinenser der kan sammenlignes med rygestop!

Jeg beklager mit fravær den seneste tid, hvis nogle skulle have kigget forgæves forbi. Jeg har ganske vist været ude af sengen, men det er netop det, der har været problemet. Jeg kan stadig kun sidde med computeren i sengen, godt støttet af elevation i begge ender, og når nu muligheden har været der for, at jeg kunne komme ned i køkkenet og lave noget, og endda komme ud i den virkelige verden, så har jeg slet ikke orket, at ligge i min seng.

Peanutbutter cookies, fredagsguffen er dømt ude

Fredag betyder legetøjsdag i børnehaven og fredagsguf om eftermiddagen. Fredag må uden sammenligning være ungernes favoritdag. I dag fik Ronja sin Tornerosekjole på og en baby med, Bertram fik sine nye “fagurer” (Gormiti figurer) med, dem har han haft med over alt siden han fik dem for nogle dage siden. Og så glæder de sig til at komme hjem til fredagsguf, det er helt sikkert, og ved I hvad? Jeg har sprunget deres fredagsguf i luften. Jeg har bagt en omgang peanutbutter cookies og købt nogle jordbær. Og jeg KAN bare ikke følge en opskrift, så jeg skulle selvfølgelig lige bikse min egen sammen, hvor svært kan det være? Blande blande, hakke hakke, piske piske, røre røre. Første portion ind i ovnen, og da jeg gik forbi ovnen lidt efter lugtede der så brændt. Hm!

Nå, ud med dem, og tænke mig om inden næste portion kom ind. Jeg doblede dem i størrelsen og maste dem flade med en gaffel. Satte en ekstra bageplade under, skruede lidt ned for varmen og ind i ovnen med omgang nr. 2. Jeg holdt godt øje. Uh, de så gode ud. Ud efter ca. 10 min. og over på en rist. Og det gjorde jeg alt for hurtigt! De skulle lige have haft en chance til at køle ned. Bom, så så det ud som om det hele var sprunget i luften, og samtidig kunne jeg godt se, at dejen måske havde været en anelse for tør. Næste gang smider jeg lidt mere smør i. Tænkte at nu var de lige til skralderen, men da de havde kølet lidt ned, fik jeg jo prøve smagt, og gæt hvad. De smager HIMMELSK!! Nu har jeg taget en enkelt fra, som stadig er hel, så I kan se et billede, mere bliver det ikke til i denne omgang.

Jeg må nok dømme dem ude til fredagsguf, for min stakkels mand får hjertestop, hvis han så meget som tænker på, at de skal sidde og guffe noget, der krummer SÅ meget. Til gengæld så kan jeg smage, at de egner sig perfekt oven på en god vanilieis, så var det lige heldigt, at jeg har handlet til at lave sådan en portion i morgen? Fredagsguf der er dømt ude, er ikke så tosset endda, hvis det kommer ind i varmen, i ny forklædning som lørdagsguf.

Jeg må nok lave en ny revideret omgang i næste uge, så jeg venter med at smide opskriften ind. Men det bliver godt, det lover jeg.

Nu har jeg lige været i køkkenet  og smage igen, og de er altså ikke helt tosset.

Fisketur ved Kronborg

I går tog vi for første gang ungerne med på fisketur, med stor succes. Vi pakkede en kurv med boller, kiks, kaffe, mælk og vand. Vi tog et tæppe under armen og godt med tøj på, en fiskestang i hånden, spand og skolv i den anden. Afsted til Kronborg i høj sol (og en hel del vind!) Tre timer blev det til med et minimum af konflikter (succes kan sagtens måles i antal af konflikter, når det drejer sig om tvillinger på knap 4) Ungerne kravlede på de store sten, de fandt muslingeskaller, spiste boller på tæppet, Ronja og jeg snakkede om prinsesserne på slottet, både Ronja og Bertram hjalp ham faren med at få fisk i nettet. Ungerne og jeg tog et smut helt ind til slottet og gik en lang tur. Vi fik 4 fine rødspætter med hjem, som blev nydt til aftensmaden. En dejlig dag.

De sidste billede her blev desværre overbelyst, (der er vist noget galt med mit kamera) men I skal alligevel lige se rødderne med den fine fangst.

Måske der sidder en enkelt derude, der bemærkede den fine kurv. Den har jeg købt af min sylærer, som sælger dem for sin ven Buster. Han køber dem i Kenya (tror jeg nok), han henter dem selv hjem. Han sidder selv i kørestol, og alle penge der er i overskud for salg af kurvene (og andre ting han sælger) går til at få kørestole til Kenya og få dem tilpasset området dernede. 225 kr. koster en stor kurv, 175 kr. for en mindre.  Hvis nogle skulle være interesseret i en kurv eller to, så lad mig endelig høre.

 

En kop varm chai og et stykke chokolade må der til

Og med et stykke mener jeg det stykke I kan se ved siden af koppen, og de tre stykker jeg nåede at sluge inden min chai var klar. Hej jeg hedder Rikke, og jeg er chokoholic. Nå, men tiltrængt er det nu, for jeg synes den her uge har været hård. Ugen er fræset forbi mig, jeg har slet ikke kunne følge med. Jeg ved godt, at jeg i forhold til de fleste har god tid, men det føles bare ikke sådan. Jeg har hele tiden travlt, hele tiden noget jeg skal nå, jeg er hele tiden 10 skridt bagud. Men jeg skal virkelig til at acceptere, at to do listen aldrig bliver tom, og sådan er det bare. Tag et skridt af gangen og nyd det undervejs. Så nu sætter jeg mig ned og nyder, at jeg fik lavet min chai ekstrakt i går, mums. Om en halv time vil jeg hente mine skønne unger, og så går weekenden løs med fredagsguf, morgenhygge i mørket i stuen, teatertur for de voksne og bare tid til ingenting. Der SKAL være tid til ingenting. God weekend.

Et lille hvil

Jeg var en tur i zoologisk have i går med ungerne og min mor. Skønt efterårsvejr, glade børn og rigeligt at tage sig til. Sådan et par 3 årige løber altså tør for krudt, før de løber tør for zoologiske oplevelser. Der var i hvert fald knald på, og da turen var halvvejs, lavede vi en slags byttehandel. To af os fik en is, så de andre to kunne få kaffe og sidde ned så længe det tager at få taget livet af sådan en københavnerstang og champagnebrus. En helt ok latte i en helt ok efterårssol, det er ikke det værste. Slet ikke hvis man kan abstrahere fra friturelugten i baggrunden…Og sikke nogle fine krus de har fået designet sig der.