Kategoriarkiv: Mor

Godefterårsmorgen

Jeg har blå himmel på vej, kaffe i koppen, en rigtig sløj pige på sofaen godt underholdt af Pippi Langstrømpe på de 7 have, en dreng der leger med sine nye længe ønskede Ninjagoer og en far der sover endnu. Jeg har en rolig lørdag morgen. Bortset fra den sløje pige, som har ondt i maven og kastede op i går aftes ud over spisebordet, så er det en rigtig dejlig morgen. Jeg blev først vækket efter 7, og det er da ikke den værste måde at starte en weekend.

Senere er vi inviteret til den store familiesammenkomst hos farmor og farfar, jeg skal have en salat med. Jeg har efterårsingredienser i hovedet, noget med æbler og balsamico. Hvis resultatet bliver godt, skal jeg nok dele i morgen.

Jeg håber, den blå himmel varer ved og jeg håber, at Ronja bliver hurtigt frisk igen. God weekend.

Dingelingeliiiing….

Pludselig fandt jeg løsningen på, hvordan jeg fik ungerne til at lege lidt selv. 5 minutter hvor de ikke skulle underholdes. Det er ellers ikke nemt, skal jeg lige lov for. Men se så her:

Jeg har købt “Min første bogstavbog” til dem hver, og så leger vi skole. Det er det sejeste i hele verden, det der med at gå i skole. Og når man går i skole, så har man frikvarter, og i frikvarteret, der skal man altså skynde sig at lege, inden læreren aka moren igen siger dingelingeliiiiing. Og sørme om ikke der blev leget uden mig, for i skolen har man jo ikke sin mor med til at sætte legen i gang = kaffepause til fru skolelærer. Sådan skulle den ged barberes, åbenbart.

Æblekage a la Rouladegade

Vi skulle besøge farmor og farfar i dag. Vi skulle have kage med. Æblekage. Jeg gav den gas med æbleskrælleren i går aftes, kogte en æblegrød af æbler, sukker og vaniljesukker. Hvor meget af hver er svært at sige, det kommer helt an på æblernes sødme. Prøv dig frem. Grøden blev sat på køl, og her til morgen tog vi næste skridt. Og Ronja var hurtig til at finde på, at vi da skulle lege at jeg var Rosa, og hun var Mille, der kom og ringede på. Det gjorde vi så. Ronja lavede kagen med lag af æblemos, rasp og makroner, og til sidst flødeskum. Hun tog billeder undervejs, for det gør Rosas gæster jo også. Det blev et ordenlig bjerg af en æblekage, men sådan en er jo heller ikke værst dagen derpå.

Ronja er ret stor Rosa fan, og selvom det var en kort leg, så var den god og ret oplagt. Ronja kunne nemlig lave det hele selv og vi skulle lave den til farmor og farfar. Hun kunne tage billeder undervejs (deraf den mystiske vinkel på et par billeder), og følte sig meget Mille agtig. Og da vi tog ned til farmor og farfar, havde jeg sendt besked om, at vi legede Rouladegade, så de blev meget overrasket da Ronja og Bertram bankede på med en æblekage, mens ham faren og jeg gemte os bag skuret.

Inden det lyder alt for idyllisk, så vil jeg lige tilføje, at mine børn driver mig fuldstændig til vanvid igen i dag! Alting tager 100 år, og alting er på tværs. Alt er åbenbart et oplæg til debat herhjemme, intet bliver bare gjort fordi de store stygge voksne siger det. Jeg er da også blevet kaldt dumme, grimme skideprut mor et par gange, men det er sikkert også rimeligt nok. Jeg kan sikkert godt være lidt af en skideprut, når vi går hinanden på nerverne.Det der med at drive til vanvid går jo som regel begge veje, så lige nu er de vist også temmelig trætte af mig. Mon ikke nogle af os skal tideligt i seng i dag? Det tror jeg nok, nogen skal!

Pandekager med kokosmælk

Det er the shit, jeg siger det bare. Det var heldigt, vi havde en mælkeallergiker på besøg, så jeg fik prøvet den version, for hold nu op, det var godt. Meget mere substans, god cremet konsistens og langt bedre mæthed. Ungerne var heldigvis også vilde med dem. De havde en meget mild kokossmag, det gjorde dem bare så lækre. Dejen blev dejlig tyk, og den var meget nem at styre på panden.

Total skørt billede, men det gik altså lidt stærkt eftersom jeg havde 4 pandekagesultne unger siddende ved bordet.

Til 10-12 små tykke pandekager:

1 dåse kokosmælk

2-3 dl. hvedemel

2 æg

lidt salt

kardemomme

vaniljesukker

lidt bagepulver

Det hele røres sammen med piskeris, og steges i f.eks. kokosolie eller smør. Det tog ikke mange minutter at lave sådan en omgang, og man scorer altså rimelig mange point på mor-kontoen, når man disker op med lækre pandekager til hele flokken.

Jeg har efterhånden så mange pandekageopskrifter her på siden, at de snart må have deres egen kategori, men helt ærlig, kan man så nogensinde få pandekager nok? Nej, det tror jeg vist ikke man kan. God weekend derude.

En kontrol, og en gang træning

Og hvor skal jeg så lægge fokus? Skal jeg fokusere på, at jeg har været til endnu en 3 måneders kontrol på Riget, eller skal jeg fokusere på, at jeg på trods af, hvor meget sådan en kontrol kræver af mig mentalt, rent faktisk tog til træning først? Bare lige så det giver mening for alle, også nye læsere, så har jeg for nylig meldt mig ind i et fitnesscenter, og jeg har for 1,5 år siden haft livmoderhalskræft. Nogle dage ser jeg bagud, nogle dage ser jeg fremad. Kræften ligger bagud, og skal gerne blive der, træning ligger nu og fremad, og sådan skulle det gerne fortsætte. Måske vil jeg i dag bare fokusere på, at begge dele er en del af mig. Den ene del fylder meget i tankerne, den anden del kommer til at fylde meget i hverdagen fremover.

Jeg er stadig rask, hallelulja. Jeg hader dagene op til en kontrol. Ikke fordi jeg går og tror det vender tilbage, for de har jo for pokker taget hele mit underliv og mere til, men alligevel så kører tankerne på højtryk lige op til. Der er en grund til, man går til kontrol, og det er at det rent faktisk kan vende tilbage, uanset hvor meget de har taget ud. Og den tanke er svær at slippe helt. Som dagene går, bliver tankerne færre, de er ikke længere alt opslugende, men de er der. Hver dag. Og de der tanker om at leve sit liv, og leve det lykkeligt, for man ved aldrig, de er der også. De sætter baren højt. Ikke på den måde, at livet kun er lykkeligt, hvis jeg bestiger Mount Everest, eller hopper ud fra et fly med en faldskærm, for sådan har jeg det slet ikke. Men at finde frem til en grundglæde, og holde fast i den, det betyder noget. Det betyder noget, at jeg bruger min tid, på noget jeg holder af, småt som stort. Bruger min tid, på mennesker jeg holder af. Kysser mine børn til de bliver vanvittige af mig, husker mig selv i hverdagens hverdag, stopper op og dufter til blomsterne. Det lyder banalt, men når tingene har været sat så meget på spidsen, som de har været for mig, så går det fra at være banalt til at være meget bogstaveligt.

Og derfor har jeg længe ikke haft lyst til det træning. Et fitnesscenter er ikke særlig dufte-til-blomsterne-agtigt. Men jeg er kommet på andre tanker, bedre tanker. For jeg har fået flettet det sammen med grundglæden. At passe på min krop på den motionsagtige måde, er en vigtig del af et godt helbred. Og et godt helbred betyder sgu noget. Det kan hjælpe til, at jeg bliver mindre plaget af min diskus prolaps. Det kan hjælpe til, at jeg får mere energi.Det kan hjælpe mig til at tabe de der 10 kg. jeg vejer for meget, så jeg rent statistisk har mindre risiko for utallige andre sygdomme, som jeg gerne vil være foruden. Det kan hjælpe til, at jeg viser et sundt og godt forbillede for mine børn, så også de gerne skulle lære, at man skal passe på sig selv. Men jeg er undskyldningernes kvinde. Jeg har altid en god forklaring på, hvorfor jeg ikke fik trænet i dag. Det har jeg altid haft. Jeg har altid en god forklaring på, hvorfor jeg ikke får dyrket motion, uanset hvor godt det er for mig. Og netop derfor, var jeg temmelig stolt, da jeg i går, inden min kontrol, fyldte drikkedunken med vand, tog træningstøjet på, og tog til træning og gav den hele armen, på trods af, at jeg lige er startet op. Jeg kunne så nemt være blevet hjemme. Lige den her undskyldning, synes jeg virkelig gav mening. Men nej, jeg tog det rigtige valg for mig, og hvis jeg ikke kan bruge en kræftkontrol som undskyldning for at blive hjemme, ja så er jeg vist løbet tør for undskyldninger all together.

I dag har vi været i biografen med ungerne. Vi så Modig. I den møder prinsesse Merida skovnymferne, der viser hende vej til hendes skæbne et par gange undervejs. Det ville ikke være dårligt, med et par nymfer i mit liv ind i mellem, når jeg farer vild, og ikke helt ved, i hvilken retning min skæbne ligger. Hvor ville de mon vise mig hen? Jeg håber, jeg har ret, når jeg føler, at de i hvert fald ikke ville vise mig tilbage til sygdom, men frem i livet og at sygdommen var en bumbet omvej, og nu er jeg på rette vej igen. På vej mod min skæbne, som forhåbentligt er brolagt med grundglæde og mennesker jeg elsker. Jeg tror, jeg er på vej.

Et billede min kære søn har taget af mig. Et billede som min forfængelighed af mange årsager, kunne stoppe mig i at vise, men lige der, da han fangede mig, lyste hans grundglæde sådan ud af ham, han var lykkelig over at måtte låne mors højt elskede kamera, og det smittede. Så til trods for morgenhår, runde kinder og det at jeg muligvis ser en smule bælgøjet ud, så var jeg lige der lykkelig. Og lykke vejer mere end runde kinder, trods alt.

 

Min stemme er i overgang, mit hår er helt forkert…

…jeg går i det forkerte tøj, og så er jeg genert. Endnu en gang er jeg gået rundt med en børnesang i hovedet. Den her gang var det til arbejdsdag i børnehaven. Vi skulle male legeplads. Og skal man overhovedet det? Eller betaler vi rigeligt for den institution allerede, så det burde være med i prisen? Den debat har kørt lidt frem og tilbage herhjemme de seneste dage. Vi er vist ikke enige.

Anyway, jeg troppede op i børnehaven kl 16 til en omgang maling. Sagde på forhånd, at jeg blev så længe ryggen ville være med, jeg vidste godt, den ikke ville have kræfter til alle 3 timer. Og hvor er jeg dog god til, at føle mig helt skævt placeret i sådan en forældreflok. Jeg var den eneste fra vores stue (WTF??), så jeg kendte faktisk ikke nogle. Ungerne var lige med nede og kigge i starten og de skulle lige stryge med et par pensler, og så røg de altså hjem til ham faren igen. Jeg får total spat af mine unger i sådan en situation. De er som små lopper, døve lopper vel at mærke. Andre havde også børn med, men de var sådan nogle, der bare tullede rundt og legede, rakte en pensel og højst lavede et hyl, hvis de slog sig. Det er egentlig ikke fordi, jeg ønsker mine børn er anderledes end de er, men hvis de bare en gang i mellem havde den der slow motion knap, så ville jeg altså bruge den. I hvert fald nød jeg, at jeg bare kunne give den gas uden unger, så jeg kunne komme ud af røret igen, for jeg føler mig virkelig ikke godt tilpas, når jeg ikke kender nogle, og der ikke er nogle, jeg kan spejle mig i. Og når man så har der der issue med, at de andre er de rigtige voksne, der har styr på deres unger, og jeg er bare sådan en der leger mor, med to børn, der efter 10 min. har væltet et telt, kravlet på malerbordet, insisteret på at få alle juice i hele børnehaven og selv snuppet to pensler og givet sig i kast med at male et gyngestativ. Ej, jeg kan godt selv høre, at det er nogle skønne unger jeg har, men lige i situationen, så kan det godt være mega nederen. Og mega nederen er så åbenbart ikke et udtryk vi bruger meget på de her kanter, kunne jeg fornemme, da jeg sagde det til en anden mor dernede, men det var altså også hende med det ultra velopdragne barn, der sad på gyngen og ventede på at hjælpe sin mor med at bære malerspanden, når hun skulle ned fra stigen. Måske er der ikke så meget, der er mega nederen hjemme hos dem? Men det er der altså her!! Og det er såmænd også fint nok, men kunne andre så ikke også være så venlige, at bekræfte mig i, at det er mega nederen hjemme hos dem også, i stedet for at lade som om, at alt er så pisse perfekt? hvad mon de andre forældre har tænkt, da en pædagog spurgte om jeg havde sendt ungerne hjem og jeg svarede “Ja, jeg får total fnat af dem”

Jeg skred, da det var tid til pizza. Ryggen ville absolut ikke være med mere, og jeg nåede hjem i tide til aftensmad i min helt egen fantastiske OG til tider mega nereden familie. Vi fik tortillas med en masse lækkert fyld, ristet en tur i toasteren, som ham faren havde taget med ud i haven, og det var pisse perfekt, så er det sagt!

En tur på havnen

I dag har vejret været perfekt sommervejr i mine øjne. 20-25 grader, sol, en sky ind i mellem, en let lun brise, sådan Danmark! Bedre bliver sommeren ikke for mig. Og så inviterede mormor på frokost på havnen, ahmen så når vi da toppen af poppen, hva? Vi spiste lige ved siden af den nye krabbefiskerplads, så det var ikke meget mad ungerne fik spist, og fred være med det. Det andet var sjovere. Jeg spiste derimod rub og stub af min lækre asiatiske salat med rejer i rød karry, sprøde grøntsager og perfekt kogte nudler.

Vi fangede krabber og med vi mener jeg ungerne og deres far, drak saftevand, kastede fiskestangen ud fra molen, stødte på en mink, (der IKKE var i godt humør), spiste is og fangede krabber igen.

Tjek lige havfruen her, der tager et hvil på stenene.

Og nej, jeg tvinger ikke min søn til at tage strømper på i sommervarmen, han VIL have dem på!

Op til flere krabber og en enkelt reje blev det til. Og der var ingen tvivl om, at det var os, der havde fiskerfar med. Han er vild med det shit, og det var tydeligt at se, sammenlignet med de andre fædre. Og det er ikke for at disse  deres rosévin eller deres grissinier gu er det så, men nogle gange har man lov at være stolt af lige præcis sin egen mand, og tænke hold kæft han er lækker, godt det er ham, jeg er sammen med, ik?

Ungernes eftermiddagsmad i ugens løb

Hummus, gulerødder, agurker, mandler, tørret abrikoser, blåbær og brød med smør.

Omeletrest med kartofler og løg, rugbrød med smør og figenpålæg, agurker, blåbær, kiwi og mandler.

Majskerner, ungerns egen frugtsalat, rugbrød med smør og ost, figenstang, ristede cashewnødder, majskerner og rød peberfrugt.

Morgenmadspandekage med peanutputter og hindbærsyltetøj, halv majskolbe fra aftensmaden, banan, mandler, dadler og blåbær.

Jeg er i gang med min lille folder om fornuftig eftermiddagsmad på forældrerådets vegne i børnehaven. Den skal deles ud til samtlige forældre, og jeg er lidt nervøs. Her er hvad ungerne har fået i løbet af ugen, og det er den slags frugtmadpakker vi er ude i generelt. Nogle gange bliver det hele spist, andre gange kommer halvdelen med hjem igen, det er forskelligt. Men det er sjældent de klager. Måske brokker de sig i børnehaven, men det er ikke noget, jeg hører om i hvert fald. Jeg har fået et par gode bud på, hvad man kan lægge i madkassen også, hvis man spiser kød, for der er jeg ærlig talt lidt blank. Så tak for hjælpen til jer, der smed en kommentar.

Jeg er ret spændt på, hvad forældrerne i børnehaven siger til det. Nu skal det jo ikke lyde sådan, at alle andre end mine børn, får proppet madkassen med riskiks, juice og petit danone, for sådan forholder det sig naturligvis ikke. Der kan også være børn, der af forskellige årsager, som jeg ikke skal gøre mig til dommer over, ikke spiser det ene eller det andet. Men mit indtryk er bare, at man generelt godt kan opgradere den eftermiddagsmad lidt, både af hensyn til børnenes velbefindende og energiniveau, og med henblik på den der ulvetime, som koster kræfter i de fleste familier. Og hvis man følger et par simple “regler”, som f.eks. at børn ikke er ret glade for, at tingene bliver blandet for meget, og at de f.eks. er ret vilde med mad på spyd, så kan idéen altså godt sælges efter en kort tilvænningsperiode uden drikkeyoghurt eller chokoladekiks. Hos de fleste i hvert fald. Vi får se.

Daytime tv, tykke maver og en udfordrende udfordring

Jeg ser stort set aldrig tv i løbet af dagen, men i dag er jeg er alene hjemme, manden arbejder ude i byen, så her er stille uden hans musik, kontorlyde og bandeord når noget ikke vil som han vil. Så jeg tændte for tv´et, da jeg spiste frokost og fandt ud af, hvorfor jeg aldrig ser tv om dagen. Jeg zappede rundt for at finde noget, der ikke var OL agtigt, og hvad finder jeg? Et program om en der er afhængig af at spise skurepulver! WTF?? Det er fandme for underligt, så er det sagt. Tv´et forbliver slukket i dagtimerne.

I går morges, da jeg afleverede ungerne i børnehave, sagde Bertram til en medhjælper, på den sødeste glade måde: “Du har en tyk mave”. Jeg krympede mig lidt, og distraherede ham. Vi har haft “du har en tyk mave” snakken før, for på et tidspunkt skal de vel lære, at folk kan blive kede af det, når man kommer med visse udtalelser? Men det er dælme svært at forklare, at man ikke må sige ting, som rent faktisk passer?! Nå, men tyk mave karmaen ramte mig da lige smak i fjæset, da jeg vinkede og gik. Mødte to piger på legepladsen på vej ud, som spurgte om jeg havde en baby i maven. Jeg er heldigvis udstyret med en selvindsigt, der gør mig i stand til at grine af sådan noget, mange andre bliver jo virkelig kede af det. Det der med børn og fulde folk holder vist stik, og jeg er nu et skridt nærmere indmeldelsen i det der fitnesscenter, jeg har snakket om.

Den der madspildsudfordring er altså ikke helt nem. Jeg anstrenger mig virkelig, og jeg gør det langt bedre end jeg tidligere har gjort, men jeg kan altså ikke helt undgå at smide ud. Er det mon en forkælet holdning? Måske er det et spørgsmål om tilvænning? Jeg har brugt en masse, som jeg ellers ville have smidt ud, og det er jeg tilfreds med, men nogle ting egner sig bare ikke til en overnatning i køleskabet. Et trick jeg kan anbefale, er at tage tingene ud af køleskabet, og ikke bare kigge ind i køleskabet. Det gør det noget nemmere, at blive inspireret, at det kommer ud på bordet. Og så skriver jeg mig lige bag øret, at det er en god idé, at sortere ud i køleskabet, INDEN man giver sig i kast med sådan en udfordring i det offentlige rum. Fjols

Og fyi, i aften skal de her lækre fætre indgå som en del af et måltid med rester. Lidt af en teaser hva?

Sidste stik af hpv-vaccinen overstået

Så nu er vaccinen komplet. Vaccinen foregår i 3 trin, som man skal have inden for et år. Som jeg har skrevet om her så giver det rigtig god mening, at jeg får den vaccine, selvom jeg har haft livmoderhalskræft. Og jeg vil endnu en gang opfordre til, at andre også vælger at få den. Ja, det koster en del, men jeg kan godt love jer, at det er pengene værd, hvis man er en af dem, der har en omgang livmoderhalskræft i kortene, og det kan ingen jo frasige sig, rent faktisk heller ikke selvom man ikke har en livmoder, som er tilfældet for mig nu. Desuden så får man halvdelen af pengene retur, hvis man er medlem af Danmark.

Og nu kan endnu flere unge kvinder få en gratis hpv-vaccine Nu er det helt op til dem fra årgang ´85 der kan få den fra d. 27. august. Og den der med, at det kun rammer naboen, kan jeg hilse og sige ikke holder stik. Jeg blev ramt og måtte igennem hele møllen med angsten, få fjernet livmoder, stråler og kemo, og det har livslange konsekvenser for mig. Jeg kan kun opfordre til, at man kommer afsted og får den vaccine, for tænk nu hvis. Og det er absolut ikke for at male fanden på væggen eller være sortseer, jeg er bare realistisk, for man kan virkelig aldrig vide, og tænk at der rent faktisk findes en vaccine mod i hvert fald én type kræft. Den snupper op til 70% af potentielle tilfælde, og som det fremstår nu, så tror de fleste, det kun er helt unge kvinder, der skal have den, fordi det er dem der får den gratis, men nej, det er alle, ifølge samtlige læger, onkologer og sygeplejersker jeg har talt med i mit forløb. Nu er min vaccine klaret, og jeg krydser fingrer for, at jeg aldrig oplever noget lignende igen.