Kategoriarkiv: Syning

På besøg hos Malika og Rosa

I weekenden var jeg på venindetur i venindens sommerhus. Vi havde symaskiner, hvidvin og godt humør med. Jeg hentede veninden direkte fra arbejde, og hun havde lige et par uger forinden fundet ud af, at hun arbejder lige ved siden af Malika og Rosa  Så I kan jo nok se…henter veninden på hendes arbejde, er på vej med symaskiner i sommerhus, har hele weekenden foran os uden børn…vi måtte selvfølgelig en tur efter forsyninger i Malika og Rosa!! Nøj, der var lækkert! Jeg havde noget stof, jeg skulle se for real, for det kan være svært at vælge farve på nettet. Jeg fik lavet min research, og jeg fik forsynet mig til turen. Dejligt.

Malika og Rosa

Malika og Rosa

Malika og Rosa Malika og Rosa

Malika og Rosa

Malika og Rosa

Malika og Rosa

Malika og Rosa

Malika og Rosa

Malika og Rosa

Malika og Rosa

Malika og Rosa

Malika og Rosa

Jeg skal helt sikkert derind igen! Også selvom det ikke ligger lige om hjørnet for mig. Men mon ikke, jeg skal ind og hente min kære veninde igen en dag, hvor vi skal i sommerhus med symaskiner? Det er i hvert fald ikke sidste gang, vi har gjort det.

Og hey, der er da et par upsere i mellem de billeder, men I får dem alligevel, for stoffet er jo lækkert!!

Til bogreception hos Madbanditten

Det var jeg i går. Jeg var så heldig, at være inviteret til Madbandittens reception i anledning af udgivelsen af Janes nye fine bog. Og det var ikke uden sommerfugle i maven, da jeg tog kystbanen sydpå, for at deltage i noget ukendt, med ukendte folk i en ukendt situation. Og for en særlig sensitiv genert introvert (ja, det var mange labels jeg satte på mig selv der, men det gør det ikke mindre rigtigt), så er den slags lidt af en mundfuld, og ikke noget jeg kaster mig ud i uden videre. Men det her kunne jeg ikke takke nej til! For jeg vil virkelig gerne stille op og være med til at fejre, at Danmark har fået sin første LCHF bog. At jeg i den grad beundrer forfatterens formidlingsevne og gå på mod, og at hun har fået en særlig plads i mit liv, spiller selvfølgelig også ind, det er klart.

Det var SÅ fint at møde Jane. Skøn kvinde, der lyser et rum op. Den fornøjelse håber jeg, at få igen en anden gang. Og receptionen var også bare fin. Dejlig mad (selvfølgelig), smukt lokale, og dejlige mennesker. Mennesker jeg aldrig havde mødt, men alligevel føler, jeg kender en del af, fordi også de findes ude i blogverdenen, og jeg følger med på sidelinjen. To bloggere jeg særligt var lykkelig over at møde (ud over Jane selvfølgelig!) var Fede tider og Klummefabrikken. De to har jeg fulgt længe og grundigt. Årh, hvor var det dejligt at møde dem! Jeg håber ikke, det var sidste gang. Kloge sjove folk, jeg siger det bare.

Jane Faerber aka Madbanditten

I dagens anledning, havde jeg syet en bluse…til MIG! Jeg laver godt nok sjældent noget til mig selv, men tøjkrise lærer ellers nøgen kvinde at sy til sig selv, eller noget. Jeg har bare ikke det fede sted at tage billeder af tøj, de bliver altid lidt tamme, øv bøv. Man kan f.eks. ikke se her, at jeg har lavet rullesøm i bragende neon, nej her ser den godt nok lidt fesen ud, men det er den altså ikke!

Hjemmesyet bluse

Hjemmesyet bluse

Hjemmesyet bluse

Og nu har jeg ikke tid til at skrive mere i dag. I dag skal jeg nemlig også ud af døren. I dag glæder jeg mig i den grad også, og heldigvis er det uden sommerfugle i maven. Jeg skal på sommerhus weekend med min søde veninde. Min søde veninde, som agerede støttepædagog i går, for jeg kunne da slet ikke møde op til sådan et arrangement HELT alene!! Nu tager vi en tur til Nykøbing Sj. i hendes sommerhus. Symaskinerne er pakket, stofbunkerne også, fødderne er klar til at blive smækket op, et loppemarked venter i morgen, solen har tænkt sig at skinne (basta!) og vi har en helt weekend foran os til lige præcis det, vi har lyst til. Jeg er klar! Når jeg lige har pakket og handlet og ordnet vasketøj og sådan that is. Jeg får ikke blogget weekenden over, men mon ikke der kommer et par glimt på instagram, hvis det kunne have interesse. God weekend.

Når stædighed betaler sig og så skal jeg bruge jeres mening om noget

Jeg kan være temmelig stædig, og jeg kan være det stik modsatte. Jeg kan være stædig på de mest tåbelige tidspunkter. Jeg kan være stædig, bare for at være stædig. Nogle gange bliver jeg stædig, bare fordi jeg bliver revet med. Og jeg kan være noget så irriterende stædig, at jeg selv synes, jeg er irriterende. Kender I det der med sig nu ja! at der kommer én ting ud af munden, og inde i hovedet tænker man bare “HOLD NU KÆFT!” men man holder ikke kæft, man bliver bare ved at spytte tåbeligheder ud, fordi man er stædig? Bemærk venligst, at jeg skriver man, og ikke jeg, for jeg håber virkelig, at få nogle med mig på den her!

Og så er der andre tidspunkter, hvor jeg bare slet ikke er stædig. Overhovedet. Og det er som regel de tidspunkter, hvor jeg egentlig gerne ville være det. Jeg er f.eks. ikke ret stædig når det kommer til motion, og det kan ALLE der kender mig vist bakke mig op i. Jeg er heller ikke ret stædig, når det kommer til, at lære nye ting. Hvis ikke det virker inden for temmelig overskuelig tid, så gider jeg ikke. Bum. Men lige med det her projekt toiletpung, der har jeg altså været stædig. Stædig og tålmodig. Jeg har syet og pillet op, syet og pillet op, syet og pillet mere op. Perfektionisten i mig krævede den helt rigtige model, med de helt rigtige detaljer. Jeg troede faktisk, det var rimelig lige op og ned, at sy sådan en toiletpung. Og det var det da også i starten. Indtil detaljerne begyndte at irritere mig, for det var ikke godt nok. Så var det ikke helt lige op og ned længere. For så skulle jeg regne ud, hvorfor jeg ikke fik det resultat, jeg troede, jeg ville få. Og her er det så, stædigheden kan træde ind, eller jeg kan give fortabt. Stædigheden vandt heldigvis.

Og se, den er faktisk endt med at blive helt i orden. Jeg er rigtig glad for resultatet, den er fin, har de rette detaljer og den rigtige fornemmelse. Min stædighed betalte sig, jeg er tilfreds. Både med toiletpungen og med mig selv.

Hjemmelavet toiletpung

Hjemmesyet toiletpung

Hjemmelavet toilettaske

Lille hjemmelavet toiletpung

Og så skal jeg lige høre jer om noget. Og jeg ville virkelig blive glad for jeres mening. Jeg har længe bøvlet med tanken om, om mine ting skulle hedde noget med Rikkeprikke eller om de skulle hedde noget helt andet. Nu er jeg så kommet frem til et navn, som jeg kraftigt overvejer. Nu er det bare sådan, at det navn, jeg gerne vil have til mine ting, er et ord, der er stavet forkert. Med vilje. Lidt a la hvis man hed Sjokolade i stedet for chokolade, Navnet skrives som det udtales, og ikke som det rigtig skal staves. Giver det mening?

Men kan man hedde noget med en stavefejl? Ordet findes jo, jeg skriver det bare forkert. Kan man det? Eller ligner det så, at jeg har stavet forkert, og så fniser folk i smug? Jaja, jeg kan bare være ligeglad, men det er jeg ikke. Jeg har ikke lyst til, at forklare hele tiden, at det altså er med vilje, at navnet hedder sådan. Og nej, jeg kan ikke bare bruge det rigtige ord, af flere grunde.

Hvad siger I?

Hjemmelavet babytæppe til salg

Babytæppe

Babytæppe

Babytæope til salg

Hjemmelavet babytæppe til salg

Så har jeg det her fine babytæppe til salg. En rigtig fin barsels, navngivning eller dåbsgave. Mine egne børn fik nogle i gave fra en kær veninde, da de var helt små, og de ligger stadig i sofaen og bliver brugt hele tiden. De elsker deres tæppe, det er deres helt eget.

Tæppet er syet i rene bomuldsstoffer med et tykt lag pladevat i mellem. Det måler ca. 75×100 cm. 

Prisen er 425 kr. inkl. porto.

Alene hjemme

Det er lidt underligt, det her. Jeg er alene hjemme. Som i HELT alene! Mine børn er taget på påskeferie hos farmor og farfar, og ham faren er ude og se landskamp. Det er altså stille, når man sådan er helt alene. Jeg både nyder det, og føler det lidt for uvant. Selvom ungerne som regel ville sove nu, så plejer de trods alt at være her.

Min dag er gået med at sy. Nej, først sov jeg længe. Det er altså en vældig sjælden fornøjelse. Jeg lå i sengen, til klokken var næsten 10. Og den eneste lyd her var, var ham faren, der snorkede ved siden af mig. Også meget underligt. Når jeg en sjælden gang sover længe, så plejer det at være med en ordenlig omgang baggrundsstøj nede fra stuen. Ikke i dag. Og heller ikke i morgen.

Men altså, jeg har syet, både i dag og mange andre dage, derfor er her så stille. Når jeg har syet, så er min energi brugt op, for jeg er stadig ikke sluppet af med den pokkers forkølelse. Jeg har fået syet et babytæppe færdig. Det kommer til salg her på bloggen. Jeg har også syet et par muleposer. Jeg har lavet en stak tørklæder, der også kommer til salg i nær fremtid. Jeg vil bare lige have lidt flere i stakken først. Og det skal have sine egne indlæg. Men I må da gerne lige smugkigge.

Hjemmelavede tørklæderHjemmelavede muleposer

Hjemmesyet babytæppeHjemmelavet babytæppe

Jeg har så mange projekter i gang. Og 10 gange så mange inde i hovedet. Og eftersom struktur aldrig har været mit mellemnavn, så kan I nok forestille jer, at kaos regerer en smule. Jeg vil så gerne det hele, men ting tager tid, især når man er forkølet, og der også findes en verden væk fra symaskinen. Men jeg er virkelig glad for og enormt stolt af, at jeg har fået solgt næsten alle mine nøglesnore. Så jeg må forsøge mig med flere ting jo. Jeg må tro på mig selv, det er der åbenbart andre der gør.

Her til aften har jeg haft min netflix debut, jeg ser Call the Midwife. Jeg har set den anbefalet et par steder her i blogland. Og når nu jeg er helt alene, og jeg er træt af forkølelse, og tv er så elendigt, at jeg stort set ikke ser det længere, så tog jeg mig sammen, og fik sat en serie på. Den er da god! Jeg har set to afsnit, og jeg fortsætter gerne. Jeg er ikke i tvivl om, at ham faren ikke er målgruppen, så jeg fornøjer mig alene. Men det er nu også ok ind i mellem.

Og hey, var der ikke lidt forår i luften i dag? Det tror jeg nok, der var. Jeg sad i haven, med et tæppe omkring mig, og drak MORGENkaffe kl. 10.30. Nøj, det var dejligt. Og på tide. Og jeg stemmer klart for, at vi fortsætter i den retning.

Hjemmelavede nøglesnore til salg

Så sker det! Jeg holder vejret, springer ud på det dybe og sætter noget til salg, som jeg selv har lavet. Første omgang til salg bliver nøglesnore. Der er lidt i alle farver, de fleste dog med neon indvendigt. Jeg er vild med voldsomme kontraster, så det finder man på de fleste ting, jeg laver.

Jeg har lavet to slags snore. En kort til at have i hånden, som bare er super god at finde i tasken, you know. Og så er der en lang, som kan hænge rundt om halsen.

Den korte koster 65 kr. og den lange koster 80 kr.

Hjemmelavede nøglesnore til salg

Hjemmelavede nøglesnore til salg

Hjemmelavede nøglesnore til salg

Set fra venstre eller nedefra: Lang 1, lang 2, lang 3, lang 4

Hjemmelavede nøglesnore til salg

Hjemmelavede nøglesnore til salg

Set fra venstre eller nedefra om du vil: Lang 5, lang 6, lang 7, lang 8

Hjemmelavede nøglesnore til salg

Hjemmelavede nøglesnore til salg

Set fra venstre: Kort 1, kort 2, kort 3, kort 4, kort 5, kort 6, kort 7, kort 8, kort 9, kort 10

Hjemmelavede nøglesnore til salg

Hjemmelavede nøglesnore til salg

Hjemmelavede nøglesnore til salg

Hjemmelavede nøglesnore til salg

Hvis du er interesseret i en nøglesnor, så skriv en kommentar her i kommentarfeltet (så kan andre se, hvilke der er reserveret) eller send mig en mail på kontakt@rikkeprikke.dk med navn på den (eller de) nøglesnor du ønsker, samt din adresse. Så sender jeg dig et kontonummer retur, som pengene skal overføres til. Til prisen skal lægges porto 8 kr. og jeg sender som brev.

Her er et billede af de nøglesnore, jeg har tilbage i dag d. 28. marts. Der kommer en omgang mere på et senere tidspunkt.

Exif_JPEG_PICTURE

Det er helt nyt for mig det her, så hvis der er noget, du er i tvivl om, så sig endelig til. Hvis I er i tvivl om farverne, så spørg bare, for billederne er en smule overbelyste, så et par enkelte kan være svære at se :)

Hjemmelavede toiletpunge eller dimsetasker

Hjemmelavet toiletpung 

Hjemmelavet toiletpung

Hjemmelavet toiletpung

Hjemmelavet toiletpung

Hjemmelavet toiletpung med fugle og gul lynlås

Hjemmelavet toiletpung

Jeg har givet mig i kast med en serie toiletpunge. Jeg elsker at sy tasker, og den her gang er det små tasker, jeg har kastet mig over. Om det er en toiletpung, det ved jeg egentlig ikke, men det er vel det logiske navn. De kan nemt bruges som dimsetaske også, og sådan nogle kan man vel aldrig få nok af?

Blå er bare slet ikke min farve, men lige de her stoffer er jeg helt tosset med. Jeg har endda planer om en opslagstavle med fuglestoffet på. Den skal hænge ved min syplads, som jeg også har planer for. Ja, planer har jeg nok af, det er vist mere tiden det kniber med. Jeg har samlet nogle idéer på Pinterest for mine oprindelige planer for min syplads, de holder bare ikke. Måske er det derfor, jeg ikke har fået gjort det færdig endnu, for jeg har manglet den rigtige idé. Hurra for Pinterest, der kan hjælpe på vej.

Symaskinen har egentlig holdt stille en periode. Ligesom så meget andet i min hverdag. Måske er det lyset, jeg ved det ikke, men det er som om, mit hoved levner plads og overskud til andet end bare tankemylder. Så nu kører symaskinen og overlocken igen for fuld drøn, og det er der blandt andet kommet den her familien toiletpung ud af. Der er flere på vej. Og jeg tænker Give Away?

Babytæppe i barselsgave

Som jeg skrev om i går da jeg tænkte tilbage på mine egne børns fødsel, så er lille skønne Josefine kommet til verden. Og har man fødselsdag, så får man gaver, og det gjorde lille Josefine selvfølgelig også. Det her tæppe har været længe undervejs.  Ikke fordi det tager laaang tid at sy, men at vælge stoffet, det kan tage sin tid. Og jeg har da også ændret mening et par gange. Endelig fik jeg den helt rigtige sammensætning, og jeg synes selv, det er blevet noget så fint. Modtagerens mor og far var heldigvis også tilfredse, så hurra for det.

Hjemmesyet babytæppeHjemmesyet babytæppeHjemmesyet babytæppeHjemmesyet babytæppeHjemmesyet babytæppeHjemmesyet babytæppeHjemmesyet babytæppeHjemmesyet babytæppeHjemmesyet babytæppe

 Et par små stribede bukser blev det også til. Det er længe siden, jeg har lavet noget, der var så småt. Det er ikke det nemmeste, at få syet ribkant i de små smalle ben. Og så er de endda alt for store lige nu.

Beklager tæppet ikke er strøget inden jeg tog billeder. Jeg ooooorkede bare ikke lige den dag jeg tog billeder.