Kategoriarkiv: Tanker

Grounded, se filmen om jordens egen helbredende kraft.

Jeg så en filmen Grounded på FMTV i går, som jeg gerne vil dele med jer. Jeg søgte på traileren for at vise jer den, og fandt ud af, at man kan se hele filmen ganske gratis på youtube. Hey, hvor heldig kan man være? Den slags kan man da ikke sige nej til vel?

Den handler om en National Geographic fotograf fra Alaska, der hører om en teknik til et bedre helbred, der hedder grounding. Han går og summer lidt på det, og tænker så, at der vel ikke kan ske noget ved at prøve det. Det viser sig, at have en fantastisk effekt på ham og de mennesker i hans lokalsamfund, som han introducerer det for.

I bund og grund handler det om den fysiske kontakt til jorden, hud mod jord. Og jeg ved, at for nogen, vil det lyde helt hokus pokus agtigt, alt for hippie, men nej, jeg synes, det giver fuldstændig krystalklar mening og desuden dokumenteres teknikken også på fineste vis undervejs.

Tænk, hvis en af nøglerne til et godt helbred, var lige for næsen af os, vi har bare glemt at bruge det? Vi er blevet så fanget i vores egen klogskab, at vi har glemt årtusinders visdom? For det her er slet ikke nogen ny teknik, vi har bare glemt den.

Er vi enige om, at vi ikke stiller spørgsmålstegn ved månens effekt på jorden? Ved solens effekt på jorden? Det opfatter vi som videnskab, det er dokumenteret, dermed fakta, ikke? Vi sætter ikke spørgsmålstegn ved højvande og lavvande vel? Vi sætter ikke spørgsmålstegn ved tyngdekraften, selvom vi ikke kan se den vel?

Hvorfor mon vi ikke helt logisk tænker, at vores egen planet, der som den eneste er så udviklet som vores, ikke har en særlig kraft i jorden? Prøv lige at tænke over det et øjeblik. Det er på lige præcis vores planet, der vokser træer og planter, dyr og mennesker. Der er liv overalt. Og vi, de kloge mennesker er de eneste, der har mistet kontakten til jorden. Vi bor i huse og lejligheder, vi går med sko på, vi træder på alfalten, vi går ikke ved siden af den snævre sti, hvis vi sætter os på græsset, er det på et tæppe. Hvor meget rører vi egentlig jorden? Hud mod hud? Jeg vil vove den påstand, at det ikke er ret meget for det gennemsnitlige menneske.

De fleste børn gør det, mens de er små, hvis de får lov. Mine egne børn, især Ronja, elsker bare fødder og jeg lader dem stort set altid rende uden sko, hvis de vil det. Men selvom de har bare fødder, så rører de langt mere asfalt end jord. Og hele den kolde sæson er de pakket ind i sko med plastiksåler, der afskærmer dem for al kontakt til jorden. Efter jeg har set Grounded, vil jeg være opmærksom på det, både for børnene og jeg.

Jeg kommer lige i tanke om en lille dreng, Alexander, der gik i en vuggestue, jeg arbejde i som helt ung. Hans mor sagde altid om sommeren, at han skulle have bare tæer på legepladsen. Personalet (mig selv inklusiv) forstod det ikke, for vi lærer jo, at det kan være farligt, at gå uden sko. Man kan træde i en hveps, man kan komme til skade og en masse andre farlige ting. Men hvad kan der ske ved, at vi hele tiden pakker fødderne ind? Det har vi glemt, for vi kan ikke se det. Men i Grounded så de det, og jeg håber, du vil se med.

Jeg rører ikke jorden ret meget med bar hud. Gør du? Hvis du ser filmen, så giv mig endelig en kommentar om dine tanker, det vil jeg rigtig gerne høre om. God fornøjelse.

Smid badevægten ud og skriv en sundhedsdagbog i stedet.

Smid badevægten ud

Jeg kan huske engang, for mange år siden, jeg fandt ud af, at en af mine tætte veninder ikke havde en badevægt! Jeg kunne slet ikke begribe det. Hvordan kunne hun så vide, hvor meget hun vejede? Hvad var så hendes omdrejningspunkt i livet? Jeg vejede mig jo både morgen og aften, vidste hvor meget mit forskellige tøj vejede, vejede mig før og efter motion osv. Og så stod hun der og sagde, at hun ingen vægt havde? Kunne man overhovedet det? Ja, det kunne man åbenbart, og der skulle gå en hulens masse år, før jeg fandt ud af, at livet bare er så meget federe, når man IKKE har en badevægt. For der er da ved Gud ikke noget, der er mere ligegyldigt, end hvor meget vi vejer?! Jeg siger ikke, at overvægt er uden betydning, men det er tallet på vægten. Det, der har betydning er, hvor meget jeg bevæger mig, hvor meget vand jeg drikker, hvor mange grøntsager jeg spiser, hvor glad jeg er, hvor godt jeg sover om natten, hvor meget energi jeg har. Og det kan ingen vægt i verden fortælle mig, og alligevel var det den forbandede vægt, der dag ud og dag ind i mange mange år, var udgangspunktet for, om jeg havde det godt eller ej, om jeg var på rette vej mod vægttab forstås, for vægttab var alt, om jeg var sund i det hele taget.

Så kan man mene, at den er god at måle fremskridt på, den er god til at motivere, når man har tabt sig osv. jeg er bare fuldstændig uenig. Mål i stedet din sundhed på, hvor godt du sover om natten, hvor god din fordøjelse er, hvor træt du er i ulvetimen, hvor meget sukker du har trang til, hvor godt dit humør er. Jeg ved godt, det kan lyde helt grænseoverskridende og fuldstændig utopisk, men virkelig, din sundhed har intet med en badevægt at gøre, den overskygger i stedet alle de andre ting, som du skal lægge mærke til i dit liv.

Hvis det er lidt for angstprovokerende, at smide den ud, så start med at stille den i skuret, på loftet, hos naboen, eller hvad du nu synes, prøv det af, og begynd at måle din sundhed på andre parametre, som giver dig langt mere glæde, og som i sidste ende, er det, der tæller. Mand, det har taget mig lang tid at nå hertil, men jeg kan se nu, at uanset hvilket tal, der står på vægten, så har det ingen betydning, hvis jeg har ondt i min krop, sover dårligt, er sur og træt osv. Vægten er fuldstændig overflødig, fandt jeg ud af efter at have vejet mig dagligt i 20 år. Jeg har ikke savnet den en eneste gang!

Hvordan kan jeg så måle mine fremskridt?

Nogle siger, at i stedet for at veje dig, så kan du måle dig med et målebånd, skrive dine mål ned, og så sammenligne senere. Her er jeg heller ikke enig. Jeg mener, det har samme effekt, for omdrejningspunktet er vægttab, ikke sundhed og det gode helbred. Betyder det noget, om du kan måle dig frem til, at du er blevet 1 cm. mindre eller større om overarmene? Det er du jo, uanset om du måler det eller ej.

Jeg synes hellere, du skal lave dig en sundhedsbog, og holde øje med, hvordan de her 5 områder af dit liv udvikler sig:

-Hvor godt sover du om natten?

-Hvor frisk er du om morgenen?

-Hvor god er din fordøjelse?

-Hvor godt er dit humør?

-Hvordan føles din krop?

Du er selvfølgelig velkommen, til at føje flere områder til listen, hvis der er andre ting, du mener, ville have godt af ekstra fokus i dit liv.

Du kan gøre det på forskellige måder. Du kan enten lave en helt simpel 1-10 skala, under hver punkt, og tegne ind på skalaen, hvor du er lige nu på hver område. Du kan gøre det en gang om ugen, lige tage en status, det er virkelig nemt og enkelt på den måde. Det vil give dig et rigtig fint overblik på, hvad der halter, og hvad der går godt. Du vil kunne følge din udvikling, og du vil kunne gå tilbage og se, at du faktisk har rykket dig, på de dage, hvor du tror noget helt andet.

Du kan også vælge at skrive ned i dagbogsform. Jeg vil stadig anbefale dig, at lave 1-10 skalaen, for den er lige til at slå op på, når du kigger tilbage, men det kan være en rigtig god idé, at skrive et par ord, eller en masse, om hvordan du har det, hvad der er fedt lige nu, om du har gjort noget ekstra godt for din sundhed, hvordan det føles, at få en god nats søvn eller at vågne frisk om morgenen.

Du kan også virkelig give den gas, og både lave 1-10 skalaen, skrive dagbog og sætte billeder eller citater ind i din sundhedsbog. Ikke billeder af kvinder i bikini fra damebladene btw, lad være at købe dem overhovedet (eller mænd i badebukser og 6-pack, hvis jeg har mandlige læsere?) men billeder af, hvad du forbinder med fysisk og mental sundhed. Billeder af friske grøntsager, af en yogastilling, en der løber, en skovsø, en der mediterer, en solopgang, hvad du nu forbinder med sundhed. Ved at tage det ekstra skridt, at du helt lavpraktisk klipper et billede ud, limer det ind i din bog, og kigger på det jævnligt, så sker der noget visuelt i din hjerne, som forstærker dine tanker i den retning.

Sæt dig gerne nogle mål.

Lav bogen til din helt egen, skriv i den, når du har brug for det, læs i den, når du har brug for det. Det vil give dig rigtig meget, som du kan måle på, hvis du har brug for at måle. Og har du brug for at sætte mål, jamen så skriv dine mål ned i bogen. Nu skal jeg ikke diktere, hvad dine mål skal og ikke skal være, men jeg vil foreslå, at dine mål ikke handler om din vægt, men i stedet kunne lyde i retning af:

-Jeg vil være frisk om eftermiddagen.

-Jeg vil bevæge mig i naturen 4 dage om ugen.

-Jeg vil sove godt 8 timer om natten.

-Jeg vil spise grønt til alle måltider.

-Jeg vil grine mere.

 

Noget i den stil. Prøv om du kan undgå ordet “ikke” i dine mål. I stedet for at skrive: “Jeg vil ikke være træt” så skriv “Jeg vil være frisk”…i stedet for at skrive “Jeg vil ikke være så sur” så skriv “Jeg vil være mere glad”.

Mine egne mål lyder noget i retning af:

-Jeg vil dyrke yoga to gange om ugen.

-Jeg vil bevæge mig i naturen 3 gange om ugen.

-Jeg vil vågne frisk om morgenen.

 

Tør du smide badevægten ud?

Tør du prøve? Tør du skifte badevægten ud med en sundhedsdagbog? Hvordan ville dine mål lyde?

Tror du, jeg tager fejl? Eller kunne der være noget om snakken?

Du må meget gerne skrive en kommentar til indlægget, både hvis du føler dig inspireret eller hvis du er lodret uenig.

Billederne nedenfor er eksempler, der inspirerer mig. Hvad inspirerer dig?

rawfoodpyramide

namaste

yoga transform

Og her er et billede, med stof til eftertanke!

badevægt

Hvor vigtig er en god fordøjelse?

 

To områder af vores liv, som betyder mest for vores helbred og vores trivsel, er vores sexliv og vores fordøjelse. Ingen af delene er noget, vi rigtig har lyst til at snakke om. Det er ikke her, vi deler flest erfaringer, og det burde det nok være? På et eller andet tidspunkt har vi fundet på, at det ikke var noget vi skulle snakke om, og det er virkelig et tab for os.

Hvis det virkelig er sådan, at stort set alt der har med vores helbred at gøre, stammer fra vores fordøjelse, så burde det vel være ret højt på dagsordenen. Det har ikke tidligere været ret højt på min egen dagsorden, jeg har ikke vidst, hvor stor betydning vores fordøjelse har på vores helbred og vores trivsel. Nu begynder jeg at kunne lægge to og to sammen. Jeg får den ene aha oplevelse efter den anden, og samtidig bliver jeg hevet tilbage i gamle vaner, der nu viser mig konsekvenserne, hvis man fodrer kroppen og dermed fordøjelsen med noget forkert. Jeg samler erfaring, kan vi kalde det host host

Mine ændringer i mit liv, mod en mere holistisk sundhed, mere ren kost, mere rent sind, med mere kropsbevidsthed er tre skridt frem, to tilbage. Jeg er ikke typen, der tager en beslutning og holder ved den fra den ene dag til den anden. Jeg skal forfra igen og igen. Det gælder også den gode kost, og det gælder også at slippe gamle vaner. Jeg er langt fra i mål. Lige nu kæmper jeg igen med fordøjelsen, fordi jeg har taget nogle virkelig dårlige valg i den sidste uges tid. Jeg har spist flere af de ting, jeg ikke kan tåle (boller, kage, sukker) fordi jeg er blevet fristet over evne. Vi har holdt 5 fødselsdage i den her måned, og det kan virkelig mærkes i kroppen lige nu. Jeg er træt, sur, oppustet og har ondt i min mave og i mit hoved.

Når først jeg kommer på slingrekurs, så har jeg virkelig svært ved at komme tilbage til, hvor jeg gerne vil være. Lige indtil min fordøjelse siger så meget fra, at jeg ikke kan overhøre det længere, og jeg må lytte. Jeg får hovedpine, fordi jeg ikke kommer af med affaldsstoffer, jeg mærker ikke tørst, fordi jeg slører min kropsbevidsthed med sukker og andre hurtige kulhydrater, sukkerbehovet stiger for mere vil have mere.

Tidligere ville jeg have tænkt, at min hovedpine havde med mit hoved at gøre, måske min nakke, men ikke min fordøjelse, (hovedpine kan selvfølgelig sagtens have med andet end fordøjelsen at gøre) og at jeg var træt og sur var nok fordi verden omkring mig var nogle idioter og jeg havde ikke sovet nok. To ting der meget vel også kan være mulige, men det KAN også hænge sammen med en dårlig fordøjelse og det er der meget stor sandsynlighed for. Grunden til jeg bliver træt er, at al min energi er koncentreret omkring at fordøje. Kroppen ved, hvor vigtigt det er, derfor sætter den alle ressourcer ind her. At komme videre herfra kræver, at jeg bruger mit intellekt, at jeg holder fast i den viden og erfaring jeg har fået de sidste par år, til at komme videre. Det kræver, at jeg ikke giver efter for den umiddelbare lyst og trang til sukker, for at ånde lettet op et par minutter.

Tre skridt frem og to tilbage, det er trods alt fremad i det lange løb, og jeg skal ikke se ret langt tilbage, før jeg slet ikke overvejede, at min fordøjelse havde en helbredsmæssig funktion. Jeg tænkte slet ikke over, hvad der skete mellem munden og endetarmen. Jeg har haft mange problemer med fordøjelsen uden jeg har været klar over det, for jeg har slet ikke vidst, hvor klog min krop er på det område. Sikke en masse den skal finde sig i, sådan en forsømt fordøjelse. Den er et tydeligt barometer på, om vi har det godt, så det ville være en rigtig god ting, at vi kunne snakke højt om det, dele erfaringer og ikke pakke det væk som noget pinligt, vi lader som om ikke eksisterer.

IMG_7369

I dag startede med kogt vand med citron (læs om det kogte vand under mine 5 tips til en sundere hverdag) efterfulgt af den her grønne juice lavet af hvidkål, agurk, ingefær og persille. Jeg giver min fordøjelse en pause. I mange år har jeg spist mange små måltider hver dag, det sagde nogle at jeg skulle. Det var dengang mit liv fokuserede omkring vægttab, det gør det heldigvis ikke længere. Men eftersom jeg spiste konstant, så fik min fordøjelse aldrig en pause. Kroppen har ikke kunne komme af med affaldsstoffer, de er blevet pakket væk i fedtvævet, indtil jeg en dag for pokker ville stoppe med at spise hele tiden, så kroppen i stedet kunne bruge sin energi på alle de affaldsstoffer og toxiner, jeg render rundt med i kroppen. Jeg lærer det langsomt, stille og roligt, men jeg lærer det.

Lad mig endelig høre, dine tanker omkring det her med fordøjelsen. Er det noget du tænker over? Har du lært om fordøjelsen i din opvækst? Deltag endelig i kommentarfeltet.

Dans som om ingen ser det

Helt uden jeg var klar over det, er jeg blevet mere og mere forkrampet som årene er gået. Min krop har fysisk trukket sig sammen, jeg har meget svært ved at give slip og være afslappet, som i RIGTIG afslappet. Ikke på den der nu har jeg ædt julemiddag og smider mig på sofaen afslappet, men som noget, der kommer indefra. Der, hvor man slipper hæmningerne og lader kroppen gå derhen, hvor den gerne vil.

To helt fysiske oplevelser er med til at få min krop til at give slip. Den ene er yogaen, som kræver af mig, at jeg er fuldt til stede, og at jeg giver kroppen frit spil. Jeg bruger hver en muskel, hver en celle i kroppen under sådan en yogapraksis, det er som om min krop bliver vækket til live efter den har ligget i hi. Jeg elsker det, virkelig! Jeg kan give mig hen til yogaen, jeg overgiver mig, og netop når det er Prana flow yoga, så er der hele tiden en mindre eller større bevægelse i gang, og det kan føles som en dans. Jeg kan også mærke, at jeg bliver dygtigere, og det nyder jeg i den grad også. Jeg bruger mindre og mindre energi på, hvad de forskellige stillinger hedder, selvom de for det meste bliver nævnt ved deres oprindelige navn og ikke en dansk version. Yogaen bliver mere flydende for mig, og jeg håber, jeg med små skridt får det integreret mere og mere i mit daglige liv. Ikke kun yogastillingerne (asanas), men hele yogalivet med karmayoga, meditationen, kosten osv, for det er som at komme hjem.

En anden ting, der får mig til at give slip er dans. Vi danser på ID-lifecoach uddannelsen. Vi rykker alle stolene ud til siden, (vi har et virkelig dejligt stort lyst lokale på Østerbrogade) musikken bliver skruet op, og det kan være alt fra afrikansk stammemusik til Danser med drenge. Det var SÅ grænseoverskridende den første gang. 20 fremmede stod der, kiggede ned i gulvet og tænkte pis pis pis!!!! Jeg troede et kort øjeblik, at jeg ville besvime, hvem ved, måske ville jeg faktisk falde død om! Jeg var ANGST! Men jeg gjorde det, og på dag 4 glædede jeg mig, til vi skulle danse.

Vi mødes så kun 4 dage hver 2. måned, men alligevel har det gjort en kæmpe forskel for mig. Det har åbnet en dør, dansen har vist mig noget, jeg havde pakket væk. Det handler om kropsfornemmelse, det handler om at komme ud af komfortzonen, om at rykke grænser, om at give slip, om at turde noget, jeg ikke turde før. Det handler ikke om, at se tjekket ud, at se fjollet ud, at være god til det eller noget andet. Det handler bare om at være, og det er helt vildt fedt! Tænk, det havde jeg glemt. Jeg havde glemt, hvordan det føles at give slip, at mærke min krop. Det at mærke min krop, hvad den kan, hvad den gør, hvad den vil, har været sådan en øjenåbner for mig. Det har givet mit et helt andet forhold til min krop. I mange år har jeg hadet min krop, jeg følte mig altid bare som den tykke, klodsede, utjekkede og jeg blev ked af det, når jeg så på mig selv. Sådan har jeg det slet ikke længere. Jeg nyder min krop nu! I stedet for at dømme den på vægten, så fejrer jeg den og glædes over, hvad den kan. Den kan SÅ meget!  Der er en hel verden inden i kroppen, som hver eneste dag, gør hvad den skal for at passe på mig. I alt for mange år så jeg den som en skal, der enten kunne være tyk eller slank, ikke andet. Det er helt forsvundet, og noget af det, der virkelig har ændret det, har været dansen og yogaen.

Så, en opfordring herfra. Dans! Prøv at danse helt for dig selv derhjemme. Skru op for musikken, rul gardinenerne ned, hvis du har brug for det, luk øjnene, hav bare tæer, så du får kontakt til underlaget og bare stille og roligt prøv at give slip. Se hvad der sker, når dansen starter i armene eller bagdelen, se hvad der sker, når du bevæger hele kroppen på en gang, se hvad der sker, når du hopper. Du hopper måske ikke første gang, måske vrikker du bare med tæerne første gang, det er også helt fint, men prøv det nogle gange, og se om du finder en eller anden form for forløsning ved det. Jo mere modstand du føler mod at prøve, jo mere trænger du måske til at prøve det? Jo mere det provokerer dig, jo mere ville det måske gøre dig godt?

Jeg vil virkelig gerne høre om det, hvis du prøver det af, så smid mig en kommentar enten om dine tanker omkring det, din modstand eller dit forsøg. God fornøjelse.

dance

Hvilken betydning har miljøet omkring os ved en livsstilsændring?

Jeg læser med ovre hos The Food Club, og Ditte sætter i den her uge spot på sukker. Jeg er altid frisk på at bakke om den slags, og en af grundene er, at jeg nyder det så meget, når jeg møder folk rundt omkring i blogverdenen, som sætter fokus på, at sukker måske ikke er Guds gave til mennesket, men faktisk har udviklet sig til at være et stort problem for os mennesker. Grunden til jeg nyder det så meget, er at jeg ikke ret ofte møder folk i den virkelige verden, som har samme holdning som mig. Vi behøver på ingen måde have den samme holdning alle sammen, men kender I til den ensomhed, man kan føle, når man står alene med noget? Det kan virkelig være op af bakke.

Og det er ikke kun ensomheden omkring holdningerne, der kan være svært. Det kan være utrolig svært, at gennemføre den pokkers livsstilsændring, hvis man hele tiden bevæger sig i et miljø, der er af en anden overbevisning. Sådan er det i hvert fald for mig, og jeg er helt sikker på, mange andre har det på samme måde, her er jeg desværre ikke alene.

Jeg var til yoga i går, og brugte noget af tiden i restorative (de sidste 10 min, hvor vi ligger i en næsten meditativ tilstand, hvis altså man ikke ligger og tænker på alt mulig andet) til at tænke over, hvor meget miljøet omkring os påvirker os. Det havde noget relevans for min dag i går, og det var åbenbart noget, der skulle tænkes igennem, siden det var det, jeg brugte min restorative på. Jeg tænkte på mig selv, og de ændringer jeg forsøger at udføre, jeg tænker på, hvor svært jeg synes, det kan være, når jeg hele tiden føler mig alene med mine overbevisninger. Min mand og jeg er til dels enige, men ikke hele vejen, mine børn er slet ikke enige med mig, for de bliver også påvirket af miljøet omkring sig, min familie og svigerfamilie har også andre overbevisninger. Sådan er det jo med mennesker, vi er forskellige og har forskellige holdninger.

Når jeg træder ind i yogastudiet, så har jeg det som om, jeg er kommet hjem. Jeg ånder lettet op. Jeg går ind i en boble, hvor jeg er skærmet fra omverdenen og dens fristelser, hvor der er andre, der har det ligesom mig. Jeg kan slappe af, og skal ikke tænke på, om jeg er anderledes, om jeg har de forkerte holdninger, om jeg spiser det rigtige, om jeg nu igen skal takke nej eller spise af høflighed, eller fordi jeg bliver så fristet. Det er som at være ryger, der vil stoppe, men hele tiden bevæger sig med udelukkende rygere, og hver gang vi samles, så ryges der ekstra meget. Der er det godt nok også svært, at være den der skal stoppe ikke? Det kan de fleste rygere og eksrygere i hvert fald sætte sig ind i.

Så, jeg falder i gang på gang, og det er SÅ svært for mig, at komme ud af det igen. Jeg er ved, at være virkelig voldsomt frustreret. Jeg mener ikke, at min omverden skal lave noget som helst om for min skyld, det mener jeg faktisk ikke, jeg har bare brug for et værktøj til, hvordan i alverden, jeg så håndterer det?! Jeg kan melde mig ud, men det gør nok ikke det store ved ensomhedsfølelsen i længden vel? Jeg kan tage min egen mad med, når jeg skal nogle steder? Det er på en eller anden måde også virkelig træls, især for dem jeg besøger. Hvis det nu opfattes som om, jeg ikke mener, de gør det godt nok? Men når nu jeg for pokker ved, at jeg hver gang jeg spiser sukker og hvedemel, så har det så store konsekvenser for mig, bør jeg så ikke gøre noget ved det?

Det har virkelig stor betydning for menneskers livsstilsændringer, at der er opbakning i miljøet omkring os, udfordringen ligger bare i, at det ikke miljøet omkring os, der foretager den ændring! Jeg tænker da nogle gange, at jeg ikke orker, for jeg VED, at jeg falder i igen, jeg VED, jeg snart skal noget socialt, der inkluderer mad, jeg VED, jeg snart skal på ferie, hvor jeg spiser is osv. Er det så besværet værd?

Et gammelt japansk ordsprog siger “Fall down 7 times, get up 8″ Et ordsprog jeg faldt for, første gang jeg stødte på det på Pinterest. Jeg overvejede det som en tatovering på et tidspunkt. Det er et relevant ordsprog her, for ja, det ER besværet værd. Jeg VIL knække koden for, hvordan jeg gennemfører mine valg, selvom miljøet omkring mig tager andre valg. Jeg må finde min støtte, hvor jeg kan, og jeg VIL tage de valg, der er gode for mig, og holde fast i dem. Det dur ikke, at et af de eneste steder, jeg føler mig lettet og i ro er i yogastudiet, jeg vil tage det med mig ud i verden. Jeg har de vilkår, jeg har, det kan jeg ikke ændre ved, men jeg kan tage mine valg og stå ved dem. Jeg vil i en bestemt retning med mit liv, og det nytter ikke noget, at jeg hele tiden føler en elastik, der hiver mig tilbage. Jeg må kappe dem elastik, og starte forfra, så jeg føler mig hjemme, uanset hvor jeg er. Hvis du har nogle gode råd, så skal de være så hjertelig velkommen, for jeg er klar til at rejse mig igen.

nevergiveup

 

5 enkle trin til en sundere hverdag

1: Start dagen med et glas kogt vand med citron. Kan det blive mere kedeligt, tænker du måske, men hav lige tålmodighed med mig et øjeblik. Der er så mange fordele, ved at starte dagen med kogt vand. Mange starter dagen med en kop kaffe, nogle topper op med morgenmad, andre gør ikke. Uanset om du får morgenmad til, så er kaffe en hård måde at starte dagen på. Det kan sagtens være, din mave og fordøjelse har vænnet sig til det, men det betyder ikke, at det er mere fornuftigt af den grund. Den milde kogte vand, hjælper til at skylle dit system igennem, det giver ro i maven, og det hjælper på fordøjelsen. Og man kan faktisk godt blive rigtig glad for det. Jeg er selv stoppet med at drikke kaffe som det første om morgenen, det kom helt af sig selv, da jeg begyndte at få kvalme af det. Nu drikker jeg enten kogt vand med citron og ingefær (flere gange om dagen faktisk) eller alternativt en kop grøn te. Det er en start, din krop kan bruge. Vent med kaffen til efter morgenmad. Og er du ved at dø ved tanken om, ikke at få din morgenkaffe som det første, så overvej, hvem der bestemmer, dig eller kaffen.

2: Drik vand. Siger jeg, der aldrig har drukket vand, og egentlig aldrig har følt tørst. Desuden bildte jeg mig selv ind, at jeg slet ikke kunne lide vand?! Hvis jeg tænker mig godt om, så må der virkelig have været noget galt med mine cola light smagsløg, når jeg ikke kunne lide at drikke, det mest essentielle og livgivende vi har på planeten, grundlaget for alt liv. Det har heldigvis ændret sig, og nu drikker jeg langt mere vand, end jeg nogensinde har gjort og sodavanden er helt droppet. Jeg tilsætter det sjældent smag i form af f.eks. mynte, agurk, jordbær osv, jeg vil egentlig helst bare have, det smager af vand. Se om du kan få drukket bare et glas eller to mere om dagen. Udskrift en enkelt kop kaffe eller et enkelt glas saft med vand. Find ud af, hvad der bedst får dig til at drikke vand. Jeg vil gerne selv have vandet rigtig koldt, men jeg bryder mig virkelig ikke om, at prikke iskolde isterninger ud af de der isterningeposer, og hvis det ikke er koldt nok, så drikker jeg det ikke. Min løsning er, at jeg har købt mig en rigtig lækker vandflaske med skruelåg fra Eva Solo, som jeg fylder og smider i fryseren løbende. Så bliver den kold, og jeg drikker den. Hvis vandet fryser let til is, så holder det sig stadig koldt i tasken, hvis jeg er ude. Mærk efter hvad der fungerer for dig.  Jeg har fundet ud af, at jo mere jeg drikker, jo mere tørstig bliver jeg. Og så handler det nok også om, at jeg er ved at kunne mærke mine egne behov.

Drik frisk vand hver dag

Drik frisk vand hver dag

3: Spis grøntsager til alle dine måltider, også morgenmaden. Det kan måske godt virke en smule grænseoverskridende, og det er måske ikke det nemmeste at implementere, hvis du lige nu spiser havrefras til morgenmad. Hvis det lyder helt umuligt, så se om du kan tage en stang agurk ved siden af din normale morgenmad, en rest salat fra aftensmaden, eller bare en håndfuld cherrytomater. Langsomt skal det nok blive helt normalt. Lige for tiden er jeg stor fan af spidskål til min morgenmad, enten råt eller stegt i kokosolie, som jeg spiser til mine røræg, og så med lidt frisk ananas til. Det lyder muligvis kompliceret og besværligt, men det tager mig ærlig talt 10 min. at lave det til morgenmad, og skal vi have flere grøntsager indenbords, så er det bare om at tage alle måltider i brug. Frokosten er nok lidt nemmere, her får mange en eller anden form for grønt, ellers så foreslår jeg igen de nemme rå grøntsager, som der ikke kan siges nok godt om. Spiser du allerede en smule grønt til frokost, så prøv at doble op og se hvad der sker. Prøv det samme om aftenen, dobbelt op på det grønne, og spis bare lidt mindre kød og stivelse. Det er noget af det bedste, du kan gøre for dig selv. Især de grønne grøntsager er vigtige for dig, så tag et tjek på, hvor mange du egentlig får på en dag.

4: Spis fedt! Det eneste jeg egentlig har lært om kost op gennem min barndom og ungdom var, at fedt er farligt. Ingen fortalte mig om, hvad der rent faktisk sker i kroppen, når den mangler fedtstof, og jeg har aldrig sat spørgsmålstegn ved det før for et par år siden. I 34 år har jeg troet blindt på, at fedt er farligt, og jeg har det som om, jeg er vågnet op efter et koma. De rette fedtstoffer, som f.eks. kokos olie, oliven olie og økologisk smør kan gøre en virkelig forskel i dit liv, både hvad angår mæthed, energi, humør og stabilt blodsukker. Fedtstof har været med til at ændre mit liv, det tør jeg godt sige. Samtidig med jeg har skruet op for fedtet, har jeg skruet ned for kulhydraterne, og det giver mig ro i kroppen. Hvis du vil vide mere om fedtstoffer og deres virkning, så kig ind hos Madbanditten.

 fordele ved kokos olie

Fordele ved kokosolie

 

5: Gå lidt tidligere i seng. Bare lidt. De fleste danskere går alt for sent i seng, og det betyder, at vi generelt sover for lidt. Det har jeg selv gjort i mange år, med de tarveligste tunge trætte morgener til følge. Jeg troede faktisk, det bare var sådan morgener var. Noget, hvor man skal bruge lang tid på at vågne, noget hvor det er meningen, det skal gøre lidt ondt i kroppen, noget der skal være tungt og træls. Jeg vil ikke påstå, jeg springer ud af sengen om morgenen, men det har jeg det også helt fint med, det hænger nok mere sammen med, at jeg er en Kapha end at jeg får for lidt søvn, men jeg er friskere om morgenen efter jeg er begyndt at gå tidligere i seng. Jeg nyder at ligge i min seng og være vågen, men jeg har ikke længere den tågede morgenhjerne, jeg havde tidligere. Jeg vidste ikke, det kunne være anderledes, jeg accepterede, at det var sådan det var at vågne. Det behøver det ikke være. Der er også et par andre årsager til, jeg er friskere om morgenen, men det fortæller jeg om en anden dag.

Hvis du synes, du har hørt det hele før, så tænker jeg, at det er der en grund til. Det er noget, der virker. De her 5 trin er egentlig ret simple at få ind i sin hverdag, og når først du har de par ting på plads, så er det enkelt at fortsætte ned af den sti med 5 trin mere. Det er de 5 trin, jeg har fået en rigtig god start ud af, det er det, der giver mig mod på mere. Tag evt. bare et trin og føj til dit liv, og se, hvad der sker. Og husk, det tager op til 66 dage at slette en vane og få en ny, så hav tålmodighed med dig selv.

Du er velkommen til at stille spørgsmål, og du må også meget gerne komme med en kommentar om, hvilke trin, der har været de bedste for dig og din vej mod det sundere liv.

Når kosten bliver til underholdning i stedet for næring

I går efter yoga havde jeg en snak med min skønne yogalærer. Det tog udgangspunkt i, at jeg gerne vil vide noget mere om ayurveda, og det ved hun noget om. Snakken udviklede sig, på den der fede måde, hvor vi fandt ud af, at vi havde en hel del til fælles omkring vores tilgang til sundhed og verden.

Vi kom til at snakke om, hvordan mange mennesker i dag forholder sig til kosten. Den handler for mange ikke ret meget om nærring, om forebyggelse, om kroppens behov, det handler i stedet om lyst, om smag og om underholdning. Jeg mener, at den underholdende del af kosten for alvor satte ind, inden vi ramlede ind i det der finanskrise. Mand, der var livsnyderi på alle planer, både når det galdt nye biler, huse og fladskærme, men så sandelig også når det galdt rødvin, kød på weber grillen, special øl og høj cigarføring. Der var noget rigtig godt markedsføring bag det her livsnyderi. Det var smart at være livsnyder, og det gav friere rammer og grænserne for sund fornuft blev rykket og nogle gange helt udvisket.

Vi er blevet så vant til, at maden er noget, der skal give os et fix, noget der skal stille et behov her og nu, at vi egentlig ikke tænker ret meget over, hvad kosten betyder for os i det lange løb. Hvad betyder halvfabrikata for vores evne til at detoxe? Hvilke konsekvenser har al den kemi, der er vores mad? Hvor sløret bliver vores hjerne af vores høje sukkerforbrug? Ligesom vi er ved at miste den generation, der oplevede 2. verdenskrig med egne øjne, så er vi også ved at miste de mennesker, der engang spiste den diæt, som vi mennesker egentlig burde spise. Det er ved at blive en del af historiebøgerne, at vi spiste det, vi dyrkede og det vi handlede med hinanden. Vi spiste det, der var i lokalområdet, vi spiste efter årstiderne. Det gør vi ikke længere, nu spiser vi for vores fornøjelses skyld, og luksusvarer er en del af hverdagen, og bliver ikke gemt til en særlig lejlighed.

Jeg kan godt se, at der er fornuft i, at spise det, som kroppen fortæller, den har brug for. Men når vi har brugt de sidste 20-30 år på at ændre kemien i vores krop, ved at fodre den med fødevarer, der ikke er friske , grønne og i sæson, jamen så er kroppen forvirret på sine behov, og derfor sender den nogle helt andre signaler end den burde. Mange af os får flere gange om dagen signaler om, at nu skal vi have noget med sukker i, eller andet der kan omdannes til glukose. Det er vi vant til at genkende enten som raffineret sukker, som brød, som pasta osv, men går vi bare 100 år tilbage i tiden, så bad hjernen sjældent om Matadormix eller Magnumis, den bad om rigtig mad, for det er det, vi er skabt til at spise. Vi er ikke lavet til at spise en pose labre laver i bilen hver dag, eller lige snuppe en Milkshake på McD på vejen hjem fra arbejde. Vores krops kemi er helt forvirret, og vi spiser derfor primært mad for underholdningens skyld, ikke for den grundlæggende energi vi skal have ud af den, ikke fordi vi har brug for særlige vitaminer, mineraler, fedtstoffer, proteiner osv. Vi spiser og drikker som livsnydere, der hver dag skal have klaret det umiddelbare behov for hurtig tilfredsstillelse. Vi har flere og flere fødevarer og drikkevarer, som vi bliver afhængige af, vi kan ikke undvære dem, og vi accepterer det, for det er blevet hverdag.

Det har bare nogle konsekvenser, som vi ikke rigtig ser i øjnene. Vi får kræft, vi får diabetes, vi bliver overvægtige, får depressioner, stress, sclerose, fibromyalgi, psoreasis, eksem, astma, allergi, dårlige knogler, kronisk træthed osv. Så får vi nogle piller, og de færreste læger sætter spørgsmålstegn ved, hvad vi spiser og drikker. Nogle af dem jeg betegner som kloge hoveder mener, at vi kan spise os ud af 70% af alle sygdomme i dag, men jeg er ikke sikker på gennemsnitsmennesket tror på det. Vi har accepteret sygdom som en del af livet, og så går vi til lægen og får piller. Det er vi hverken blevet gladere eller raskere af. Lad os nu for pokker prøve at se på, hvad der påvirker os hver eneste dag, og det er det, vi drikker, spiser og hvor meget vi bevæger os. Vores krop er ikke bare en pæn skal, der er en hel verden inden i den af organer, celler, knogler osv, som alle har en funktion for dig. Den har ikke brug for aspartam, e-numre, pulvermad, farvestoffer eller andet nemt og underholdende mad, der stiller vores her og nu behov, men som gør os syge, den har brug for næring, ægte næring fra ægte mad. Så kan den faktisk reperere det meste selv, det er nemlig det, kroppen er designet til at kunne.

ayurvedisk ordsprog

Medicinrester i kroppen og noget om detox

Jeg har for nylig fundet ud af, at jeg har medicinrester i kroppen fra min tid med kræft. Jeg har desuden opbygget en hel masse andre giftstoffer og slam, som jeg gerne vil af med. Det sidder i fedtvævet, primært omkring hofterne og lårene.

Jeg er på ingen måde interesseret i at have de giftstoffer og medicinrester i min krop, de skal ud og væk! Men hvordan gør griber man lige den slags an? Det første jeg tænker, er selvfølgelig detox, men det er som om, der klæber sig noget, der handler om vægttab og farer omkring det ord. Jeg gik selvfølgelig til den klogeste, jeg kender på området, Jane, og spurgte om, hvad hendes tanker er omkring detox. Jane har altid en sund portion skepsis, som jeg drager fordel af, og hun forklarede mig, hvad hun mener farerne er, og hvordan man med fordel kan gribe det helt naturligt an.

Jeg ved egentlig ikke ret meget om detox. Noget har altid fascineret mig ved emnet, men jeg har aldrig rigtig fået sat mig ind i, hvad det rent faktisk er, der sker i kroppen, når den skal afgiftes, og hvad der er sket i kroppen, for at den er blevet forgiftet i første omgang. Jeg huskede dog, at da jeg så Hungry for change var stødt op Dr. Alejandro Junger, som fortæller og forklarer en masse og detox, udrensning og genopbygning. Jeg finder ham ganske troværdig, og jeg tror på mavefornemmelsen. Så da Jane anbefalede* mig Dr. Alejandros Clean bog, så havde jeg min retning.

Så den læser jeg lige nu, for Jane var så sød at sende mig hendes kopi. Det giver virkelig mening, det manden siger. Jeg tør stole på ham, og jeg begynder snart en omgang detox. Jeg skal lige læse lidt mere, for jeg skal vide mere om, hvordan jeg opbygger leverens afgiftningssystem inden jeg kaster mig ud i det. Det er nemlig, så vidt jeg har forstået, der farerne ligger begravet ved detox. Detox sker i to faser i leveren, og mange detox programmer tager kun hensyn til fase 1, som betyder, at man er værre stillet end da man startede, fordi kroppen ikke længere gemmer giftstofferne i fedtvævet, men det ryger ud i blodbanerne. Det må ikke ske, og derfor er det vigtigt, at leveren er rustet til fase 2, som sørger for at gøre giftstofferne vandopløselige, så de kan komme ud gennem urin, afførring og sved.

Jeg har desuden set hele den times interview med Dr. Alejandro Junger, som er lavet til Hungry for change filmen. Her forklarer han også i overskuelige detaljer, hvordan det med detox hænger sammen. Jeg forstår, hvad han siger, og jeg vil gerne snart i gang. Jeg skal bare være sikker på, jeg ikke kaster mig ud i noget, jeg ikke ved nok om. Så jeg læser lidt mere.

Og bare lige, så I ikke tror, jeg er ude i noget snavs med det her detox, så er det i bund og grund en eliminationsdiæt, jeg skal i gang med, og så består to måltider om dagen af frisklavet juice. Det handler om, at give fordøjelsessystemet en pause, så det kan koncentrere sig om andet, end at fordøje mad hele tiden. Så der er ikke noget hurlumhej med en masse specialprodukter eller piller, det er bare ren mad, og det er jo lige sådan, jeg kan lide det.

Ifølge Dr. Alejandro kan man detoxe sig ud af det meste, og det glæder jeg mig til at finde ud af meget mere om. Jeg tror sådan set på det, og min overbevisning om at ren kost giver det bedste og sundeste liv, lever i bedste velgående.

foodlike products

Citat af Dr. Alejandro Junger

*Jeg vil lige understrege, at Jane har anbefalet mig, at læse bogen, hun har ikke anbefalet mig, at følge programmet til punkt og prikke, så det er helt på eget initiativ og for egen regning, jeg gør det her. Så ikke noget med, at følge den detox fordi “det har Jane sagt”, det har hun nemlig ikke. 

Noget om forebyggelse, kræft og livsstil

Det er nu 3 år og 6 måneder siden jeg fik konstateret livmoderhalskræft, og det er 3 år og 2 måneder siden jeg blev erklæret rask efter 4 måneders behandling med operation, kemoterapi, stråler og hvad der ellers følger med i den cocktail. Siden da har jeg fulgt to bloggere, som er døde af kræft, en skuespiller har mistet livet, og to andre bloggere har fået diagnosen, og er nu i behandling. Min frisør fik konstateret livmoderhalskræft, lige som jeg var færdig med behandling, og efter et noget længere forløb end mit, blev også hun erklæret rask. Hun er nu tilbage i strålebehandling her 3 år efter.

I dag har jeg været til kontrol på Riget, og selvom det måske kan virke som noget, jeg bare gør fordi jeg får besked på det, for der er jo ikke noget at komme efter, så tager jeg intet for givet! Intet! Hver gang får jeg ondt i maven, hver gang kommer det hele op til overfladen, hver gang er det tungt.

Jeg blev heldigvis frikendt igen i dag, det er jeg uendelig glad for! Det er altid altid altid en lettelse, og det er ikke noget, der er blevet hverdag i vores liv. Jeg arbejder hver dag på at forbedre mit liv, så jeg forebygger så godt jeg kan, men som sagt, jeg tager intet for givet.

Jeg var på mange måder et levende bevis på, at det de kloge siger omkring mulige årsager til kræft passer. Sådan er det ikke helt længere. Jeg vil tage aktiv del i at forebygge, for der er virkelig meget, vi selv kan gøre. Jeg siger ikke, at alle der får kræft eller anden alvorlig sygdom, selv er skyld i det, men ved visse kræftformer og ved visse andre sygdomme, så har vi altså mulighed for at forebygge. Det kræver noget, det er ikke noget, man kan klare ved at spise en pille, men jeg tror på, det er det værd.

Jeg så en film i går The healing effect, hvor der blandt andet tales om, at folk ikke kan finde tid og energi til at lave sund mad og motionere, men man kan godt finde tid til 5 timers dialyse om ugen, når nyrerne svigter. Vi bruger simpelthen for meget krudt på helbredelse, og alt for lidt krudt på forebyggelse. Det er en rigtig kedelig udvikling.

Min mand har ændret rigtig mange ting i sit liv radikalt over det sidste år. Meget af det stammer absolut fra tankerne omkring min sygdom, hvordan man behandler sig selv, hvordan man får det optimale liv. Han ville have mere ud af livet, så han tog en beslutning om at ændre det. Han laver en eller anden form for træning hver dag enten løb, boksning, svømning, hvad han har lyst til. Han står op kl. 5 om morgenen for at få det maksimale ud af sin dag, han spiser virkelig sundt, han drikker ikke alkohol, han spiser stort set ikke sukker, han fylder godt op med grøntsager og fisk, drikker vand i rå mængder, går i seng kl. 22, og han har aldrig haft det bedre. Alligevel sætter mange mennesker spørgsmålstegn ved hans valg. Nogen har spurgt “hvad sidder du af”. Nogen mener det kræver virkelig store mængder cola og porno at opveje sådan et liv.

Jeg siger ikke, andre skal gøre som ham, det står såmænd alle frit for, jeg mener bare, at det er en uheldig udvikling, hvis det at han tager ansvar for sit liv, i langt højere grad end han gjorde tidligere, får folk til at undre sig. Der var ingen, der havde nogen kommentarer, da han røg, spiste chips, drak øl og rødvin, var inaktiv og sov så længe han kunne slippe af sted med. Og hvordan andre tager ansvar for deres liv, skal jeg ikke vurdere eller dømme, så der er såmænd ingen, der skal tage det her ilde op. Jeg synes bare, der er noget, der er gået skævt her?

Mange af os kunne virkelig godt trænge til en opstrammer, når det kommer til sundhed og forebyggelse. Det er vores krop, vores liv det gælder. Jeg er i den grad glad for mit, jeg vil gerne beholde det, og jeg vil hver dag gøre lidt mere for at sikre mig, at jeg også har et godt liv om 50 år. Det er min nemlig beskedne plan, jeg vil have et godt sundt liv hele vejen til 90! :) Hvordan vi hver især mener, vores gode liv er, det er individuelt, bare sørg for det føles godt.

 quit sugar

Billedet er snuppet fra Madbandittens facebookside