Kategoriarkiv: Tasker

Hjemmelavede toiletpunge eller dimsetasker

Hjemmelavet toiletpung 

Hjemmelavet toiletpung

Hjemmelavet toiletpung

Hjemmelavet toiletpung

Hjemmelavet toiletpung med fugle og gul lynlås

Hjemmelavet toiletpung

Jeg har givet mig i kast med en serie toiletpunge. Jeg elsker at sy tasker, og den her gang er det små tasker, jeg har kastet mig over. Om det er en toiletpung, det ved jeg egentlig ikke, men det er vel det logiske navn. De kan nemt bruges som dimsetaske også, og sådan nogle kan man vel aldrig få nok af?

Blå er bare slet ikke min farve, men lige de her stoffer er jeg helt tosset med. Jeg har endda planer om en opslagstavle med fuglestoffet på. Den skal hænge ved min syplads, som jeg også har planer for. Ja, planer har jeg nok af, det er vist mere tiden det kniber med. Jeg har samlet nogle idéer på Pinterest for mine oprindelige planer for min syplads, de holder bare ikke. Måske er det derfor, jeg ikke har fået gjort det færdig endnu, for jeg har manglet den rigtige idé. Hurra for Pinterest, der kan hjælpe på vej.

Symaskinen har egentlig holdt stille en periode. Ligesom så meget andet i min hverdag. Måske er det lyset, jeg ved det ikke, men det er som om, mit hoved levner plads og overskud til andet end bare tankemylder. Så nu kører symaskinen og overlocken igen for fuld drøn, og det er der blandt andet kommet den her familien toiletpung ud af. Der er flere på vej. Og jeg tænker Give Away?

En stor taske i babyfløjl

Uanset hvad jeg ellers får syet, så vender jeg konstant tilbage til det med at sy tasker. I går blev jeg færdig med den her for anden gang, en stor slasket taske i babyfløjl. Den ser nem og enkel ud, men den har virkelig voldt mig kvaler. Mest fordi jeg har kvajet mig, og det kan tasken vel næppe få skyld for, men i hvert fald har den taget noget længere tid at sy end beregnet. Jeg satser på, den næste bliver færdig en del hurtigere. Og den næste, og den næste og den næste….

Som perler på en snor, eller tasker på en pind

“Hvorfor syr du så mange tasker, mor?” Det gør jeg, fordi jeg rigtig godt kan lide at sy tasker. Jeg har faktisk en absurd stor trang til at sy tasker, og lige for tiden er det den her model, der står for skud. Jeg har vist den ene hjemmelavet taske før, men den tåler fint et gensyn.

Det kan sitre i mig, jeg bliver drevet til symaskinen, og når jeg er færdig med en taske,  ånder jeg lettet op med ro i kroppen. Jeg får sådan en aaaaaaahhh mmmmm følelse. Hvad jeg skal med alle de tasker, det ved jeg ikke helt. Jeg drømmer om en plads på et marked en dag, hvor nogle vil købe dem. Hvis jeg da kan skille mig af med dem. Indtil videre fortsætter jeg derud af, for jeg kan slet ikke lade være.

En lille fin taske

Min gode ven Nina har en lille posetaske, som jeg længe har beundret. Jeg lånte den med hjem i sidste uge, og nu har jeg fået tegnet den af og syet min egen version. Den er noget så fin. Den passer lige til en gang hækletøj eller en pung, nøgler og tlf. Dem skal jeg have lavet flere af.

Den er hyggelig at lave, og jeg er vild med at sy tasker, og jeg er endnu mere vild med tasker med fint for. Ronja har ikke set den endnu, men jeg er ret sikker på, at den er min på lånt tid.

Jeg er fææærdiiiig

Endelig endelig endelig blev jeg færdig med den næste taske i rækken. Jeg er rigtig glad for den. Den er min. Jeg glæder mig til at tage den i brug. Den har kostet mange timers arbejde, hjertebanken, blod, sved og tårer, men nu er den der, og jeg er tilfreds.

Desværre blev billederne ikke helt så skarpe som jeg kunne ønske, og jeg kan slet ikke få vist alle de fine detaljer, men her er den i hvert fald, med label og det hele. Jeg er klar til at give mig i kast med endnu en. Jeg glæder mig.

Taske nr. 2

Jeg ved godt, at jeg ikke har fået vist taske nr. 1, men den har altså nogle fejl der skal rettes.

Taske nr. 2 er som den skal være, og den er helt færdig. Jeg er meget øm over det her taske projekt, og jeg er meget nervøs over at vise den frem. Det er mit eget design og form. Jeg er lidt stolt. Jeg tænker tasker hele tiden. Jeg har i dag fået lavet mine egne mønstre færdig, eller dvs. de første to. Jeg har flere i hovedet, men jeg skal lige stoppe op og trække vejret også.

Jeg fik stor ros af min lære på mit taskekursus, og hun gik den godt efter i sømmene, det er jeg rigtig glad for. Det har taget lang tid at lave den, men det bliver vel nemmere med tiden. Jeg er i hvert fald bidt af det, og der skal nok komme flere.