Kategoriarkiv: Ting

Vinderen af to fribilletter til Hundredfodsrejsen og en dramatisk fortælling om en cigarrygende edderkop!

movie-projector

Ja, jeg endte så med at falde i søvn i går aftes, så jeg fik da aldrig fundet den vinder. Jeg havde 10 meget dramatiske minutter, som gjorde at jeg var nød til at gå tidligt i seng, og så glemte jeg alt om den give away. Lige som ungerne var lagt og Benjamin var taget til boksning, fik jeg besøg af den største (og jeg mener største!) edderkop, der nogensinde har været i det her hus! Den spankulerede hen over gulvet, som en anden kong gulerod, og det eneste jeg havde ved hånden var et viskestykke. Jeg kastede det og ramte ved siden af, edderkoppen skyndte sig så ind under sofaen!!! WHAAAT! Så stod jeg ligesom dér. Nå, men hvad gør en edderkoppeangst? Stirrer på sofaen. Virkelig længe. Og skriver panik sms´er til sin mand. Og kimer naboen ned for at få hendes mand herind. Hun svarer ikke, og jeg kan ikke gå ind og banke på, for jeg skal jo holde øje med den sofa!

Og så kom den. Listende ud langs panelet, ud i køkkenet, hen over gulvet. Meget selvsikker fyr, det må jeg sige, den var sin størrelse bevidst. Jeg havde i mellemtiden fået fat i en bog, men det var en snoldet lille børnebog, og den ville garanteret ikke engang kunne kvase den. Og det ville sige lyde!

Jeg fulgte ligesom bare efter den, i god afstand forstås! Man ved aldrig, om sådan et kræ beslutter sig for at gå til angreb. Så kunne jeg høre nogle fløjte udenfor. Kort forinden var nogle af ungerne fløjet forbi på løbehjul, inkl. Jonathan på 14. Jonathan er så stor som en fuldvoksen mand, så ham må man da kunne regne med i sådan en situation? Han bor tværs over græsset, og da jeg var sikker på, det var et maskulint fløjt, gik jeg modigt fra edderkoppen og hen til havedøren, og råbte Jooonaaathaaan ud i mørket. Øh ja, svarede en dyb stemme. Vil du lige komme herover? Øh ja, svarede den dybe stemme igen, og sådan endte det så lykkeligt med, at min ridder Jonathan kom og fjernede monsteret.

Jeg måtte alligevel tidligt i seng. Jeg kunne ikke forene mig med den sofa længere! Og ved I hvad? Jeg er ellers blevet så sej til det med edderkopper. Jeg kan nu både fange dem med støvsuger, i et glas, jeg kan klaske dem og så sent som i søndags tog jeg en i benet og kastede væk. Det er ikke fordi, jeg egentlig er SÅ bange mere. Men den her!! Seriøst, det var typen, der barberede sig om morgenen og røg en cigar på en god aften. Shit!

Så, I kan nok forstå, at den give away røg i baggrunden ikke? Og helt ærlig, hvor tåbelig er jeg at sige, at jeg finder en vinder? Tror I selv, jeg er typen, der lige vælger en ud, og siger at det er min foretrukne? Hvad så med dem, der ikke bliver valgt? Ah men, helt ærlig, den slags skal jeg slet ikke rode mig ud i! Prøvede et øjeblik at gøre mig hård og kontant, men nej, det virkede slet ikke, jeg har jo lyst til at vælge alle!!

Så, jeg endte med at skrive en sms til min mand, og bede ham vælge et tal fra 1-25 og han valgte nr. 6. Bum! Nr. 6 i rækken er Jane, så tillykke Jane og til din veninde, som nu kan smutte i biografen og se en fin og skøn film. Jeg så den i fredags, og var underholdt på den rare, kærlige og omsorgsfulde måde.

Send mig din adresse på kontakt (@) rikkeprikke.dk så får du billetterne tilsendt :)

Tusind tusind tak fordi I var med, hvor er jeg glad! Jeg har jublet hver eneste gang, der kom en ny tilmelding, og hvor ville jeg gerne sende alle i biografen med manden og veninden og det hele, I fortjener det alle sammen. Jeg håber, I alligevel tager en tur ind og ser filmen. For der er noget med, at film skal ses i biografen.

20% på alle varer hos Kaoskartellet.dk

Der er 20% på alle varer hos Kaoskartellet fredag, lørdag og søndag ved bestillinger gennem bloggen, på mail: kontakt@rikkeprikke.dk, på IG eller på Kaoskartellets facebookside. Der er ikke rabat ved bestillinger direkte gennem shoppen. Betaling er enten med mobile pay eller ved bankoverførsel.

Rigtig god weekend derude :)

 

En ny buksedragt

Jeg tror egentlig aldrig, jeg fik vist Ronjas buksedragt frem herinde? Egentlig er jeg blevet rigtig dårlig til at vise det frem, som jeg får igennem maskinen. Måske fordi jeg sjældent får taget rigtig gode billeder af det, og vupti, så har jeg jo sendt det af sted ud i landet til en ny ejer, der har bestilt det enten på IG, i den virkelige verden eller gennem Kaoskartellet.

Men den her synes jeg alligevel I skal se. Det er en bestilling, jeg har lavet, som skal afleveres personligt om nogle dage, så jeg nåede lige at få taget et par billeder.

buskedragt by kaos

buskedragt by kaos

buskedragt by kaos

buskedragt by kaos

Og så legede vi jo, at jeg synes, den var nem og enkel at sy, at lynlåsen og det indvendige neonbånd slet ikke driller. Som om! Men jeg lærer lidt hver gang, og næste gang, SÅ er den der i første forsøg, ikke?

Hvis du er interesseret kan du bestille den her på bloggen, den koster 425 kr. og du kan vælge mellem gul og koral neon indvendig.

Nye nøglesnore i Liberty stof

 

Liberty nøglesnore

Så er der nye lækre nøglesnore syet i det skønne Liberty of London stof hos Kaoskartellet.dk

De måler ca. 1 meter og koster 89 kr. inkl. fragt. De fås med både blå og grå inderside. Du kan bestille her på siden, på kontakt@rikkeprikke.dk eller direkte i shoppen.

Jeg er da helt tosset med de Liberty kosmetikpunge

Endnu et par stykker har fundet vej til Kaoskartellet.dk Jeg er helt vild med de to her, og jeg kan mærke, det er på tide, jeg laver en enkelt eller to til MIG :D Jeg står altid sidst i rækken, men en af dem her skal jeg altså også have lavet til mig selv. Jeg tror, det bliver den med påfuglefjerne….eller måske begge.

Kosmetikpung Liberty of London By Kaos

Kosmetikpung Liberty of London By Kaos

Überlækker nederdel fra By Kaos

Du kan nu købe den her lækre lårkort koksgrå nederdel hos Kaoskartellet.dk Den er lavet af den lækreste kraftige jersey i høj kvalitet. Den har rigtig godt hold, giver god varme og passer perfekt uden på et par lækre strømpebukser eller leggins. Prisen er 175 kr. inkl. fragt.

Hvis du er interesseret kan du give mig besked her i kommentarfeltet, du kan sende mig en mail på kontakt@rikkeprikke.dk eller du kan bestille direkte på Kaoskartellet.dk Du kan betale med mobile pay, bankoverførsel eller med paypal.

nederdel fra By Kaos

The old Naantali shop

the old Naantali shop the old Naantali shop the old Naantali shop the old Naantali shop the old Naantali shop the old Naantali shop the old Naantali shop the old Naantali shop the old Naantali shop the old Naantali shop the old Naantali shop the old Naantali shop the old Naantali shop the old Naantali shop the old Naantali shop the old Naantali shop the old Naantali shop the old Naantali shop the old Naantali shop the old Naantali shop the old Naantali shop the old Naantali shop the old Naantali shop the old Naantali shop the old Naantali shop the old Naantali shop the old Naantali shop the old Naantali shop the old Naantali shop the old Naantali shop the old Naantali shop the old Naantali shop the old Naantali shop the old Naantali shop the old Naantali shop the old Naantali shop the old Naantali shop the old Naantali shop

Da vi var i Naantali i Finland, fandt vi den her lille sjove butik med alt. Det var de utroligste ting, man kunne finde derinde. Små finurlige dimser, store skøre figurer, et signeret billede af Tom Cruise, julepynt, postkort, kaffekopper og andet fra Titanic filmen, Disney figurer, slikkepinde, Elvis og Marylin effekter, lidt Jesus, lidt Finland, kalendere fra 2004, en Tintin samling og jeg kunne blive ved længe. Det var en lille og temmelig dyr butik, men sikke meget tid, vi kunne få til at gå derinde. Og man kan jo ikke gå ud uden noget. Vi fik købt et par magneter, jeg fik lidt juletræspynt, Benjamin fik en Tintin pose til transport af sin frokost på vejen til kontoret. Ja og lidt andet dims.

Jeg er egentlig ikke ret vild med dimsebutikker, men den her var noget ganske særligt. Der var historier fra hele verden, hentet hjem og passet på. Hvis vi var gået derind en 3. gang, så havde vi sikkert fundet en masse nye ting, vi ikke havde set før.

Kaoskartellet er åben

Så, nu er det nu. Min lille butik er åben. Det er med en blanding af ondt i maven og glæde jeg nu trykker på knappen. Den er lille og ny, men fyldt med mit hjerteblod. Jeg håber, I vil kigge forbi ind i mellem, for der kommer hele tiden nye ting på.

Men hermed er Kaoskartellet open for business. Alt er håndlavet af gode kvaliteter, jeg bruger primært designerstoffer for at sikre en høj kvalitet og holdbarhed. Men det kan du læse meget mere om Bag om Kaoskartellet

Kaoskartellet vil med tiden udvikle sig til at handle med andre varer end mine egne, men den røde tråd vil være dansk design af høj kvalitet lavet af danske kreative sjæle. Nu er første skridt taget, og jeg håber, I vil tage godt imod min lille butik.

By Kaos – mit nye mærke

Rikkeprikke gone pro. Nu skal der ske noget nyt. Jeg er i fuld gang med at lave en webshop. Jeg har fået mig et nyt navn til mine produkter. Fremover hedder mine egne ting By Kaos. Et navn der virkelig rammer essensen af mit hoved for tiden. Det bliver ikke shoppens navn, men mere om det senere, når jeg er klar parat til start.

Nu har jeg langt om længe fået taget nogle produktbilleder, som jeg sidder og uploader på shoppen nu. Her er et lille sneak peak. Der er både gamle kendinge og nye designs. Jeg er spændt, på ondt i maven måden. Og jeg glæder mig.

By kaos toiletpung

By kaos nøglesnore

By kaos kosmetikpung

Kom til krea-julemarked i morgen i Brønshøj

By kaos

I morgen i Pilegården i Brønshøj er der krea-julemarked i Brønshøj. Her kan du møde mig og 33 andre kreafolk, vi hvor vi hver har en stand med vores egne hjemmegjorte ting. Der vil hverken være loppevarer eller partivarer, kun ting vi selv har lavet. Jeg selv har blandt andet huer og halstørklæder med, og så har jeg mine toiletpunge, nøglesnore og et par nye designs. Der ud over kan du både finde keramik, strik, marmelader, filt og hvad folk ellers har fundet på.

Vi har fået hele 1. salen i Pilehuset, fordi tilslutningen har været så stor, og vi håber alle, at der vil komme mange forbi og kigge. Der vil i hvert fald være rig mulighed for at få taget hul på julegaveindkøbene og få en hyggelig dag og en kop kaffe i caféen. Du er meget velkommen til at dele budskabet, så vi får rigtig mange til at kigge forbi.

Jeg håber, vi ses. Jeg glæder mig i hvert fald rigtig meget.

Og så lige et p.s. til sidst. Hvis du kommer og hilser på, og vi kender hinanden fra instagram eller bloggen, så tag det ikke personligt, hvis jeg ikke kan kende dig. Sådan er jeg bare! Men har du lyst, kan du sige, hvem du er, og så er jeg helt sikkert med.