Kategoriarkiv: Ungerne

Sommerglimt fra Sverige

Det regner! Hvor kom det nu fra? Havde vi ikke alle sammen helt glemt, at regn eksisterer? Måske havde vi også alle sammen glemt, at min blog eksisterer? Jeg har i hvert fald glemt det ind i mellem. Vi har holdt 3 ugers ferie, og det gav mig bare intet tid til bloggen overhovedet. Vi startede med en uge i Sverige i et lille hyggeligt sommerhus, som jeg vil vise jer nogle billeder fra . Jeg går i den grad rundt med en sommerhus drøm i maven, men det bliver ikke nu. For uanset hvor meget sommerhuset fylder i mine drømme, så fylder eventyret ude i verden mere. Ungerne er 5 år nu, og vi har en måske naiv? tro på, at det nu giver mening, at rejse længere væk og i længere tid, end vi har gjort tidligere. Og hvordan hænger det så lige sammen med Sverige, som er stort set lige på den anden side af gaden? Jo altså, det er bare fordi jeg rigtig godt kan lide Sverige, og den slags som et lille skævt hus, et bålsted og et friluftsbad byder på. Det var en rigtig dejlig uge.

Sommerhus i Sverige

Tegnetid.

Friluftsbad Vinslöv

Inde i byen er der et friluftsbad som vi besøgte et par gange.

Friluftsbad Vinslöv

Bålpandekager

Pandekager på bål.

Åhus

En af dagene kørte vi til Åhus. Da vi ankom, blev det overskyet, men vi tog på stranden alligevel, og vores to seje vikinger trodsede isterningerne i vandet og hoppede i.

Åhus

Åhus Åhus

Åhus

Fisk på bål

Skånes dyrepark

Vi var en tur i Skånes dyrepark. En dyrepark kun med dyr fra Norden. Det er et fantastisk sted med luft, plads og ro. Vi var der for nogle år siden, da ungerne var lige over et år. Det var hyggeligt at vende tilbage.

Skånes dyrepark

Skånes dyrepark Skånes dyrepark

Skånes dyrepark

Skånes dyrepark

Skånes dyrepark

Skånes dyrepark

Skånes dyrepark

Skånes dyrepark

Minigolf

Minigolfmesteren over dem alle!

Fiskeri

Fiskeri

Sommer

Brændeovnshygge

Rejepilning

Nogen lærte at pille rejer.

Køer i skov

Køerne her havde en hel skov at boltre sig i, det så fantastisk ud.

Brio Legetøjsmuseum i Osby

Brio Legetøjsmuseum i Osby var et stort hit på en regnvejrsdag. Det kan jeg bestemt anbefale.

Brio Legetøjsmuseum i Osby

Brio Legetøjsmuseum i Osby

Brio Legetøjsmuseum i Osby

Brio Legetøjsmuseum i Osby

Smukke Ronja sover

Egentlig er jeg ikke helt vild med at vise billeder af mine sovende børn på bloggen, for på en måde, synes jeg, det er lidt grænseoverskridende? Men det her billede er bare så skønt synes jeg måske fjerner jeg det igen. Så typisk Ronja. Hun ville sove i tremmesengen, og eftersom den er åben i den ene side, så fandt jeg hende jo på gulvet under sengen den første aften, da jeg selv gik i seng. Så jeg fik rykket den store seng helt op til, så hun faldt ud i den i stedet. Hun har ligget i de utroligste stillinger, den lille mus.

Hjemmelavede mælkesnitter

Det er vist 20 år siden, jeg sidst har smagt en mælkesnitte, så egentlig skal jeg ikke kunne sige, om det her er en erstatning, eller om det bare er to stykker kage med creme i mellem. Noget jeg dog godt tør påstå er, at den her mælkesnitte slår Kinders version med mange længder!

Bertram har aldrig smagt en mælkesnitte, og Ronja har fået en enkelt eller to hjemme hos en veninde. De forstår hvorfor, så godt som man nu gør, når man er 5 år, men ind i mellem får jeg en klage fra dem, fordi der er mange andre, der gerne må få dem med i børnehave. Jeg kan da godt forstå, det virker urimeligt, at nogle må få elendig kage med i børnehave, når andre ikke må. Der er ikke rigtig nogen politik for den slags i børnehaven, ikke andet end at forældrene aktivt har taget stilling til, at børnehaven ikke har en politik. Men hvad stiller man så op? Jeg ved det faktisk ikke. Jeg vil være rigtig ked af, hvis det er laveste fællesnævner på madfronten, der skal diktere, hvad mine børn skal have med til eftermiddagsmad. Og jeg mener uden tvivl, at en mælkesnitte er laveste fællesnævner i den her forbindelse.

I sidste uge snakkede vi lidt om det igen. og ham faren kom til at love, at hende moren (aka mig) kunne lave mælkesnitter selv. Det var så en af de ting, der ikke gik ind af det ene øre, og ud af det andet, nej det huskede ungerne skam, og spurgte til det flere gange om dagen!

Søndag fik jeg så prøvet det af, og uanset om man mener, den er som mælkesnitte eller ej, så er det bare en killer kage!! Og pludselig var mælkesnitter et stort hit både hos manden og jeg.

Jeg brugte:

75 gram blødt smør

3 spsk. kokossukker

1 æg

1 tsk. honning

1 tsk. bagepulver

2 spsk. kakao

3 spsk. hvedemel

3 spsk. fiberrigt mandelmel

1 spsk. fiber husk

1 dl. sødmælk

Pisk sukker og smør luftigt, tilsæt ægget og pisk igen. Bland alle de tørre ingredienser, og bland nu det hele i skålen og rør godt rundt.

Hæld i en lille form, bag i ca. 12-15 min. ved 180 grader til den er lige akkurat færdig.

Lad den blive helt kold, stil den gerne på køl.

Lav i mellemtiden cremen.

1,5 spsk. blødt smør

1,5 spsk. neutral flødeost

2,5 spsk. flormelis (eller evt. sukrinmelis)

Rør de 3 ingredienser sammen med en gaffel.

Når kagen er blevet kold, så skær den i to lige store dele. Smør den ene del med cremen og læg den anden ovenpå. Stil den nu på køl igen, gerne et par timer, og også gerne til næste dag.

Om den er helt mælkesnitte agtig, det ved jeg ikke, men den er i hvert fald kommet for blive her i familien.

Hjemmelavede mælkesnitter

Hjemmelavede mælkesnitter

Hjemmelavede mælkesnitter

Hjemmelavede mælkesnitter

Ungerne fik den dog ikke med i børnehave. Men helt ærlig, så har jeg lidt lyst til det. Bare fordi.

Fødselsdagskage til børnefødselsdagen

Mine unger blevet 5 år. FEM ÅR!! Det er så sejt at blive 5 år, hold op et par stolte rødder jeg har. Og de har en stolt mor og far. Et par umulige pragteksemplarer, der er klar til storegruppen i børnehaven og nye udfordringer i livet. De er klar til flere krav, de er klar til nye opgaver. De har mod på livet, den ene i en grad, så moren ikke kan følge med.

Fødselsdag kræver en fødselsdagskage, og når nu jeg ikke er helt tosset med den store sukkerbombe, så fandt jeg noget midt i mellem. En gammel favorit opskrift på chokoladekage blev ændret en smule, så den blev en smule sukkerreduceret, men stadig blev en “normal” fødselsdagskage, som også de mange kræsne børn kunne lide. Inden kagen fik de serveret et rimelig fornuftigt og fedtholdigt måltid, og jeg blev en erfaring rigere på det punkt, men mere om det en anden dag. I dag er det kage, det handler om. Det vigtigste først, ik?

En lækker cremet chokoladekage med banan. Opskriften her er til en hel bradepande, som så blev delt i to, for selvom man er to, der har fødselsdag på samme dag, så er det stadig vigtigt at have hver sin kage.

Chokoladekage med banan, flødeskum og jordbær

Her goes:

4 æg

200 gram smeltet smør

1 dl. appelsinjuice

200 gram kokossukker

200 gram hvedemel (jeg brugte øko kagemel)

2 tsk. bagepulver

et drys salt

3 mosede bananer

75 gram kakao

1 tsk. kanel

150 gram hakket 70% chokolade

Pisk æg og sukker luftigt, tilsæt det smeltede smør og appelsinjuicen. Bland bagepulver, hvedemel, kanel, salt og kakao med et piskeris og vend det i æggene. Tilsæt bananerne og til sidst den hakkede chokolade. Dæk en bradepande med bagepapir og fordel dejen på pladen. Bages i ovnen i 20-25 min. ved 175 grader til den lige præcis har sat sig, så den ikke bliver tør. Hold lidt øje med den og prik i den med en strikkepind eller noget, for at se, om den er færdig.

Jeg bagte kagen aftenen inden, skar kanterne af (der er jo ingen, der vil have kantstykket vel?) og delte den i to. Pakkede hver kage ind i stanniol og lagde den på køl.

Inden servering pyntede jeg den med godt med flødeskum, jordbær og dryssede den med ganske giftig lyserød og blå glimmer.

Alle børn og voksne spiste op, så selvom sukkeret var kokossukker og mængden af sukker var halveret, mængden af hvedemel var kraftigt reduceret og smørmængden øget i forhold til originalen, så blev det faktisk en bedre kage end oprindeligt.

Chokoladebanankage med jordbær

En weekend i København

Som jeg tidligere har skrevet om, så er jeg håbløst bagud i indlæg her på kanalen, så det er med et par ugers forsinkelse, I får det her. Alle helligdagene har gjort, at jeg har været bagud på alle fronter, og så har bloggen været lidt for langt nede på listen. Men alle helligdagene gjorde også, at vi trængte til at komme lidt væk hjemmefra. Som man kunne fornemme på Instagram, så ville vi gerne have været en tur på en ødegård i Sverige, men sådan en var sørme ikke lige ledig med 5 dages varsel typisk os, der heller ikke har fået arrangeret noget sommerferie endnu. Men væk det skulle vi altså! Så i stedet for et par dage i total ro i Sverige, så endte vi med sjov og hurlumhej i Tivoli, en tur i Legobutikken på Strøget og en overnatning på Tivolihotellet. En lidt anden boldgade end hvor vi lagde ud, men det var en virkelig dejlig weekend! Tivolihotellet var en rigtig fin og meget børnevenlig oplevelse.

Jeg kan bestemt anbefale sådan en mini get away. Det er ikke ligefrem billigt, men vi er så heldige, at ham faren samarbejder med Tivolifolket, og det kan ind i mellem kaste lidt goder af sig, når man skal en tur i den gamle have. Overnatningen kostede 1500 kr. og det er selvfølgelig også noget, men jeg synes ærlig talt, vi fik ret meget for de penge. En vældig fint værelse med udsigt over København og alle togene, der kører til og fra Hovedbanen. Morgenbuffetten var med i prisen, hvor selveste Pjerrot kom forbi og imponerede, og inden vi smuttede hjem tog vi en tur i deres indendørs pool et par timer. Stort set alt var tip top, der var kun et par enkelte ting, hvor jeg utilfreds, men man kan nok bare ikke få alt for 1500 kr. og det er også helt ok.

En ting jeg var skuffet over, var at røræggene, men det er jeg faktisk altid. De var pulveragtige, som de altid er på hoteller, og det ærgrer mig. Eftersom jeg holder mig stort set til LCHF, er æggene en ret væsentlig del af min morgenmad, og jeg bliver altid så ked af, at det ikke føles ægte. Hvad der egentlig er i sådan en dunk æg, der bliver lavet i ovnen, det ved jeg ikke, og jeg ved heller ikke, om jeg vil vide det. Men den dag, jeg får helt ægte røræg på et hotel, så skal jeg nok sige det videre.

En ting jeg bestemt ikke var skuffet over, var Pjerrot. Hold op det var sjovt for ungerne, at han rendte rundt i restauranten og lavede spas. Ungerne spejlede sig i de skøre Tivoli spejle med ham, og han var bare helt i børnehøjde, og svarede på alle Bertrams spørgsmål. Og den dreng kan spørge!! Det var så fint.

Det er en dejlig pool, de har, der fik vi også brugt en del tid. Lige ved siden af, var der også et legerum, og udendørs var der en legeplads. Man må sige, at de byder børn velkommen, og det ligger selvfølgelig også lidt i Tivoli konceptet, men der er altså ikke ret meget storbys hoteller, der i den grad indretter sig efter børnefamilien, og samtidig holder en høj standard.

Vi var en tur nede af Strøget, for vi skulle besøge Lego butikken sammen med resten af København. Det var bestemt også et hit, men det bliver jo hurtigt dyrt, hvis man lader sig rive med. Vi fulgte heldigvis planen, og de måtte hver vælge en ting, de fik med hjem. Ellers er der jo slet ikke noget sjov ved at gå derind.

Og så var der turen i Tivoli. Nøj, der er mange mennesker og meget larm. Det var lige i overkanten et par gange, begge unger fik et sammenbrud undervejs, for det var bare for svært og for voldsomt. Rasmus Klump legepladsen var et dejligt helle, hvor børnene kunne lege og tumle, og jeg kunne drikke kaffe og overleve.

Vi spiste aftensmad på Madklubben. Vi fik en fin rolig plads udendørs, betjeningen var helt i top. De skal have så mange point for at servere grøntsager til ungerne i ventetiden!! Nice one Madklubben. Vores hele Dorader var virkelig godt grillet, men de må altså lige oppe sig lidt på tilbehøret, for det var godt nok kedeligt og smagsløst. Ungerne fik fish ´n´chips, og det smagte rigtig fint, og alt var virkelig pænt serveret. I dagens anledning var der frit valg på drikkevarer, og ungerne fik en spuuuite, og vi blev vist  årets forældre lige der.

Det blev en lang og dejlig dag, der blev afsluttet med en tivolisut. Den holder i mange dage, og ender altid med at blive smidt ud, inden den er spist op. Og så kan vi som forældre klappe os lidt på skuldrene over, at vores lave sukkerforbrug i familien bærer frugt, for de siger selv stop. Så de får lov, at få deres sut, for jeg ved, at de sutter lidt på den i en 4 dages tid, og inden de har fået halvdelen, har de fået nok. Yay.

Nogle gange er det bare dejligt at komme væk, og ud af trummerummen. Vi kan alle trænge voldsomt til det. Det gjorde os rigtig godt, og selvom det nemt bliver en meget dyr weekend, så gør vi det jo sjældent og det var hver en krone værd.

Københavnerweekend

Københavnerweekend

Københavnerweekend

Københavnerweekend

Københavnerweekend

Københavnerweekend

Københavnerweekend

Københavnerweekend

Københavnerweekend

Københavnerweekend

Københavnerweekend

Københavnerweekend

Københavnerweekend

Københavnerweekend

Københavnerweekend

Københavnerweekend

Københavnerweekend

Københavnerweekend

Københavnerweekend

Københavnerweekend

Københavnerweekend

Københavnerweekend

Københavnerweekend

Københavnerweekend

 

 

I de her dage, går tankerne tilbage

Ronja og Bertram

De sidste to aftener har jeg tilbragt på Hillerød sygehus. For en gangs skyld med et fantastisk formål, nemlig at sidde og nusse med den skønneste dejligste lille Josefine. Min kære veninde og kæresten har fået den dejligste lille pige, og uden at sige for meget, så er hun altså usædvanlige dejlig, sådan rent objektivt host host. For 4,5 år siden var det mig, der lå på Hillerød sygehus (ja og et par gange siden, men det er en anden historie), dog ikke på barselsgangen, men på neo natal. Jeg fødte to små rollinger 6 uger for tidligt. Og når jeg siger små, så mener jeg små. 1840 gram og 1970 gram. Der kan man tale om, at være bange for, de går i stykker, når man rører dem.

At sidde der i stolen med den yndigste lille pige, sender bestemt tankerne tilbage til dengang det var os. Shit, det var hårdt med hårdt på. Jeg tror bestemt, at alle nye forældre synes det er benhårdt, og man kan jo kun tage udgangspunkt i sit eget liv og egne oplevelser. Min oplevelse var vist chok tilstand. Hvem var de to baryler? Hvor længe skulle vi være her? Ville jeg nogensinde selv kunne give dem mad? Hvorfor græd de? Hvordan stoppede man det? Hvornår ville vi nogensinde få noget søvn? Ville de tage på i vægt? Hvor var jeg i alt det her? Hvordan skulle jeg dække deres behov? Hvad VAR deres behov? Var der en manual et sted? Hvorfor spiste de forældre længere nede af gangen kun røde pølser? Jaja, madpolitiet var allerede på spil dengang.  Mon knuden i maven ville løsne sig igen? Ville jeg stoppe med at få daglige grådanfald? 3 uger var vi der. Og da vi kom hjem, så blev det for alvor hårdt. Christ.

Jeg kan huske, det bedste råd, jeg nogensinde har fået i forbindelse med at blive mor, det var da jeg fik en sms fra en god veninde, mens vi stadig var indlagt, som skrev “Hvis man ikke får den altoverskyggende forelskede mor-følelse fra dag et, så er det ok, det skal nok komme!” Og så hyyyylede jeg. TAK!! Jeg var ikke helt forkert, jeg gjorde ikke alt galt, og det var ok, jeg ikke var som en mor på film, der bare havde styr på det hele fra fødslen. Tak tak tak! Det glemmer jeg aldrig. Og grunden til, jeg ikke havde forestillet mig, den følelse af at stå og kigge på dem og tænke “hvem er I, hvad vil I her?” er nok fordi, det er tabu. Det er der i hvert fald ikke ret mange, der siger højt. Men i virkeligheden er der jo nok mange mødre, der har det sådan. Og fædre. Og hun havde ret, veninden, det kom. Men det tog tid, vi skulle lige lære hinanden lidt at kende. Den kom langsomt, den der mor følelse. Men den kom. Og i dag har jeg ikke længere følelsen af, at jeg var forkert og jeg manglede noget. Jeg var helt normal. Og jeg er ikke bange for at sige det højt.

En af de klogeste bogtitler, der nogensinde er lavet må være “Jeg var en virkelig god mor, før jeg fik børn”. Jeg har ikke læst bogen endnu. Den står i min reol, men hey, tiden har ikke været til det, for jeg har for travlt med at være mor. Og det er fandeme ikke for tøsedrenge, kan jeg godt hilse og sige. Indrømmet, jeg har måske ikke de nemmeste roligste børn i verden, og de har måske ikke de nemmeste og roligste forældre i verden  men jeg har heldigvis de dejligste, men hold kæft, hvor var jeg klog, inden jeg selv fik børn. Det er jeg ikke mere. Jeg prøver at overleve, og have børn der overlever også. Parforholdet skal også gerne overleve, så vi ikke ender med en familie, der en dag bliver fundet hovedløse, fordi vi har revet knoppen af hinanden. Og det der med overskudsmor, glem det. Her er jeg lykkelig, hvis bare jeg er mor og ikke underskudsmor. Overskudsmor er alt for ambitiøst.

Der flyver virkelig mange tanker gennem hovedet i de her dage. Især om den noget barske start vi havde. Indtil videre ser det ud til, at Josefine og hendes mor og far har en noget blidere start, og det gør mig glad. De skal nok få kam til deres hår, og de skal nok komme til at synes, at det er benhårdt, for de har jo DERES situation og tage udgangspunkt i, og man skal ikke altid sammenligne sig med andre, hvor det hele var anderledes. Man er hvor man er, og det skal man have lov at være. Og indtil videre er vi alle overlevet, vi har alle hovedet siddende solidt på skuldrerne, og bogen får jeg nok læst en dag, når ungerne er flyttet hjemmefra. Men pyt, vi klarede den start, og morfølelsen er alive and kicking, og selv om min facebook opdatering her til morgen lød “Har lige hylet som en Sirene (måske knap så elegant, måske lød det mere som en gammel sur heks med en fløjte galt i halsen) for at få ungernes opmærksomhed. Nu har jeg hovedpine. Jeg skal vist ikke være Sirene i mit næste liv.” så ved jeg allerede, hvad jeg vil være i mit næste liv. Jeg vil være MOR!

 

Ronja og Bertram

Ronja og Bertram

Ronja og Bertram

Ronja og Bertram

Ronja og Bertram

Ronja og Bertram

Ronja og Bertram

Ronja og Bertram

Halsbetændelse og hjemmlavede fastelavnsboller

Tulipaner

Man skulle tro, det var løgn, men nej, jeg er syg for 3. gang siden 22. december. Denne gang har jeg reddet mig en gang halsbetændelse, og jeg er godt og grundig træt af sygdom, skulle jeg hilse og sige. Jeg kan godt en gang i mellem være halvsløj eller have noget undervejs, men sådan rigtig syg, det er jeg altså sjældent. Måske er det fordi, jeg ikke arbejder på en normal arbejdsplads, men arbejder hjemmefra. Jeg sidder ikke i bus og tog frem og tilbage, så der bliver jeg også skånet en del for vira og hvad der ellers flyver rundt i den offentlige transport. Men jeg skal da lige love for, jeg har taget min del de sidste par måneder. Nu må det også være slut. Altså så snart jeg slipper af med den her fordømte halsbetændelse.

Og så er det jo snart fastelavn. Vi holder ikke noget i år, som vi gjorde sidste år. Jeg har bare ikke energien til det lige nu. For meget sygdom og for meget stress de sidste måneder, har taget en stor del af mit overskud. Men fastelavn kommer jo uanset hvad, og hurra for det. Børnene elsker det. I år skal Bertram være grøn Ninjago. Jeg har syet et grønt sæt til ham, det ligner mest bare grønt nattøj, men heldigvis er drengen meget imponeret. Så var det jo, han skulle have haft et ægte Ninjago sværd, men skæbnen vil noget andet. Jeg har ellers købt det én gang, men det kom ham faren til at smide på forbrændingen i papkassen, det blev leveret i. Og nu er det udgået. Noget siger mig, at det ikke, er det sværd han skulle ende med. Løsningen viser sig forhåbentlig snart, for det er på torsdag, det skal være klar. Ronja skal være Klokkeblomt. Hun fik en rigtig fin Klokkeblomst kjole i julegave, som hun gerne vil have på den dag. Så det var der ikke mange ben i. Heldigvis.

Og så er der det med fastelavnsbollerne. De skal laves, om vi holder fastelavnsfest eller ej. Og der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken to gange, så jeg vil bare minde jer om min rigtig lækre opskrift på hjemmelavede fastelavnsboller fra sidste år. De kan laves i god tid og fryses, hvis der er brug for det, det sker der ingen skade ved.

Nu har jeg sådan set ikke mere at sige, men det har også indtil videre været et sindsoprivende spændende indlæg med sygdom og en genbrugsopskrift. Bær over med mig, jeg er på piller, ok!

Jeg håber, I får en forrygende weekend derude. Der er jo helt forårsagtigt udenfor, skønt. Om jeg kommer mere ud i dag, det vil vise sig. Jeg kan da drømme om det. Og ellers vil jeg nyde mine tulipaner, som jeg købte i går. Jeg orkede ikke kun at komme hjem med penicillin, jeg måtte også have noget rart.

På strandtur i januar, ja tak!

Noget af det bedste, vi nogensinde har indført, i vores lille familie, er sol og varme i januar måned. Det er nu 2. år vi flygter sydpå her midt i vinterkulden. Det udsprang af, at jeg som de fleste nok ved efterhånden  fik konstateret livmoderhalskræft i januar 2011, og da vi nærmede os januar 2012 så skulle den altså være anderledes end året før! Sidste år gik turen til Tenerife, i år valgte vi Gran Canaria. Vi har ikke lyst til at rejse alt for langt, mens ungerne stadig er så små, for de er altså ikke nemme på en lang flytur. Og jeg skal lige love for, vi valgte rigtigt i år. Vi boede på Radisson Blu på sydkysten i en lille rolig by. Og hold nu kæft, det var lækkert! Alt var bare i orden, og vi bor hellere end gerne på et af Radissons hoteller igen.

Vi har i den grad nydt livet. Vi har ikke lavet andet end at bade, dase, spise, se Bennys badekar, læse og sårn. Jeg fik endda læst et par blade ved poolkanten, og jeg nød i fulde drag, at mine børn er blevet lidt større, så jeg lige kunne trække vejret ind i mellem.

Vi havde ca. 23 grader hver dag, dvs. der var ca. 30 graders temperaturforskel på her og der. Tror I det var koldt, da jeg skulle ud og hente bilen på P15 torsdag nat, da vi landede 4 timer forsinket? Og så havde jeg i øvrigt glemt min jakke i kufferten. Shit jeg frøs! Men jeg klager ikke, ikke det mindste. Vi har haft en skøn skøn uge.

I skal selvfølgelig se billeder. Her er et lille udpluk af dem fra kameraet, jeg er ikke nået til dem fra telefonen endnu, og så er der også dem, ham faren har taget, så der kommer måske en omgang mere en af dagene. For der er da ikke noget bedre, end at se andres feriebilleder vel?

Gran Canaria januar 2013

Gran Canaria januar 2013 Gran Canaria januar 2013 Gran Canaria januar 2013 Gran Canaria januar 2013 Gran Canaria januar 2013 Gran Canaria januar 2013 Gran Canaria januar 2013 Gran Canaria januar 2013 Gran Canaria januar 2013 Gran Canaria januar 2013 Gran Canaria januar 2013 Gran Canaria januar 2013 Gran Canaria januar 2013 Gran Canaria januar 2013 Gran Canaria januar 2013 Gran Canaria januar 2013 Gran Canaria januar 2013 Gran Canaria januar 2013

Krydderkagefigurer som børnene kan stikke ud

Jeg er færdig med at bage, jeg siger det bare. Jeg bager ikke mere kage i år lige bortset fra kransekage. Og ungerne har vist også opbrugt deres udstikskvote for denne december. Jeg har halveret antallet af småkager, jeg plejer at bage, og alligevel er jeg træt af det nu. Det har måske noget at gøre med, at jeg faktisk havde mere eller mindre droppet både sukker og hvede, og nu har det møg fået mig ned med nakken igen. Jeg går rundt i en sukkerosteklokke og er konstant frisk på en morfar. Tja, det har vel været meget godt at få bekræftet, at jeg i den grad har det bedre uden de to ting i mit liv. Sidespring…tilbage på sporet. Det med småkagerne har måske også noget at gøre med, at mine vanillekranse splattede ud jeg bager dem altså ikke næste år, så det sagt!! og mine pebernødder smager af mindre end de plejer, fordi alle krydderierne er skiftet ud med økokrydderier, der er noget mildere i smagen. Men når nu Urtekram endelig har fået et fornuftigt sortiment, så må Santa Maria altså vige pladsen og ryge ud til højre.

Ronja bager krydderkagefigurer

Anyway, i går bagte vi så til ungernes stue i børnehaven. Vi havde spurgt på forhånd, om det var ok, vi havde noget med, for sidste år havde de ikke lyst, og det er også helt rimeligt. Men det var helt fint, de har vist også kun fået noget en enkelt anden dag. Og er der noget børn mangler i den her tid, så er det da bagværk?! Nej, pjat, jeg valgte bare at lade mine børns glæde ved at dele noget ud, de selv havde bagt, trumfe mine principper, det skal der være plads til i vores liv ind i mellem. Så vi bagte krydderkagefigurer. Jeg havde ikke prøvet opskriften før, men jeg kunne godt fornemme, der ikke ville være nok krydderi, i dén jeg havde fundet hos Mette Blomsterberg, så jeg ændrede lidt på forholdene. Her er den opskrift jeg endte ud med.

Bertram bager krydderkagefigurer

Krydderkager til 3 bageplader:

350 gram  mel

200 gram stuetempereret smør

150 gram flormelis

3 tsk. kanel

1 tsk. kardemomme

1/2 tsk. stødt nellike

1 tsk. stødt ingefær

3 bægrer pasteuriseret æggeblommer (eller bare 4-5 æggeblommer fra hele æg)

 

Bland mel, smør, flormelis, og krydderier til det er ensartet. Tilsæt æg, bland godt og stil på køl i en times tid eller mere. Rul dejen tyndt ud på et meldrysset bord, og stik dem ud. Bag ca. 6 min. ved 175 grader.

Kagerne bliver ret ok. Den var fin nok at arbejde med for børnene, og det var det vigtigste. Jeg lavede nogle tidligere på måneden med ungerne efter en anden opskrift, og den var simpelthen så tør og kedelig i smagen, det var den her ikke.

Herhjemme pyntede drillenissen kagerne med glasur i nat, det gav ligesom lidt mere fest over dem.

Krydderkagefigurer klar til uddeling i børnehaven

Glimt fra Krogerup

Ungerne og jeg har været på Krogerup Avlsgård i dag, som er en del af Aarstiderne. En hyggelig tur i overskyet, men ellers fornuftigt efterårsvejr. Vi startede med en ordenlig omgang leg i halmballerne, det virker bare hver gang.

Jeg havde lovet ungerne en tur i caféen, så vi gik ind og varmede os og fik kage, varm chokolade og kaffe. Stedet er simpelthen så hyggeligt, roligt og indbydende, at jeg næsten ikke nænner at kritisere, men det var altså ikke det hele der spillede. Ingen af ungerne kunne lide den varme chokolade, og det var helt sikkert fordi, den var grynet. Mælken var ikke varm nok, da den blev hældt over chokoladen, så den smeltede ikke ordenligt. Romkuglen synes jeg, var hvinende sød, men det er jo en smagssag, der var ellers god smag i den af kanel og andre lækkerier, og så var der små stykker chokolade i, og dét spillede. Det skal jeg huske, til min næste omgang romkugler. Banankagen var en god én af slagsen, og begge kager røg hurtigt ned hos ungerne.

Til sidst var vi en tur i gårdbutikken for at proviantere. En citruskasse, lidt svampe og nogle lækre gule peberfrugter blev det til. Men alt så lækker og indbydende ud, jeg kunne nemt købe mig fattig i den butik.

Jeg vinder ikke DM i billedekvalitet for den her serie, men bered jer på billedspam alligevel.

Efter besøget på Krogerup kørte vi hjem langs strandvejen i det flottevejr og endte på havnen, hvor vi skulle købe fisk. Vi gik lige en runde og blev blæst godt igennem af den friske havluft. Åbne vidder med efterårsluft, det er noget der rykker, der føler jeg virkelig jeg lever. Jeg er vild med det.

 Jeg var så stolt af mine unger i dag. Vi snakkede en del om i bilen, det der med at høre efter, at tage det roligt, at lade være at plage og få et hysterisk anfald, hvis man ikke får sin vilje. Og de var bare så gode!! For en gangs skyld var det ikke mig, der stod med et kropumuligt barn eller to, næh nej, det lod jeg en anden mor om, mens jeg nød mine egne unger i fulde drag. Årh mand, det var skønt.

Alle de voksne, der er vilde med Lalandia rækker hånden op

Det kan dælme ikke være mange? Årh mand, jeg trænger til ferie. Lalandia er ikke for tøsedrenge, jeg siger det bare. Det er heller ikke for forældre. Man går altså noget mere stresset derfra end man ankom. Hold-nu-op en larm. Jeg er usædvanelig støj sensitiv hurra for tvillinger, der har larmet konstant i 4 år, og det er klart blevet værre efter jeg fik kemo sidste år, og så er et sted som Lalandia bare ikke godt for den indre ro. Jeg kunne nok skrive en mindre afhandling, om de noget trælse sider ved Lalandia, men det gør jeg ikke. Positiv fokus Rikke, positiv fokus. Jeg vil i stedet fortælle om en dreng, der i den grad har rykket nogle grænser i vandet. Bertram har længe været meget forsigtig med vand, men han nåede lige at få samlet lidt mod den sidste dag på vores badeferie i sommers. Jeg var nervøs for, han var tilbage ved nul, men nej, det tog ham en lille times tid, så var han faktisk klar til de vilde vover sammen med ham faren. Vi er vidt forskellige i vandet, faren og jeg. Jeg er absolut på ingen måde nogen stor fan af vand, jeg har aldrig været det, og bliver det nok heller aldrig. Heldigvis er faren stik modsat. Han er tosset med vand, bølger, hop og spring, han elsker det er vildt og har altid gjort det. Så vi hiver lidt i hver sin retning. Hos mig tager man det roligt, prøver tingene af i eget tempo, og hos faren bliver man presset lidt og rykker nogle flere grænser, og begge dele er rigtig fint. Jeg skal i hvert fald love for, jeg så en hel anden side af Bertram i de dage. Han kastede sig i bølgebassinet, drønede ned af vandrutsjebaner, svømmer den ene runde efter den anden i bassinet med strøm. Vi så også en ny side af Ronja, men det var bare det stik modsatte. Hun plejer at være den modige af de to, men hun var slet ikke med på den. Hun ville helst dase og svømme lidt rundt henne i det store varme boblebad i hjørnet, hvor der var knap så meget larm. Jeg levede med det. Jeg tror faktisk, der var for meget uro for hende. Der er for meget fart på i det badeland. Alting handler om at være vildt og voldsomt, der er ingen ro at finde, og det havde hun og jeg altså brug for.

Juice af gulerødder, æbler, citron og peberfrugter

Nå, nok om det. Vi er hjemme igen efter 5 hektiske dage. Det første jeg gjorde, da vi kom hjem, var at tømme grønsagsskuffen for rester, og lave den her lækkerbisken. For selvom vi ikke spiste i det der Lalandia, så er det blevet til for meget junk, for meget sukker og for lidt af det, kroppen har godt af.

Som du kan se her, så var vi endda på Burger King på vejen hjem. Det har vi ikke været i mange år, jeg ved faktisk ikke, hvornår jeg sidst har været der. Tror det har været en nat på vej hjem fra byen, da vi boede på Malta, og bestemt inden vi fik børn. Helt ærlig, så er det virkelig skræmmende, hvilke muligheder man ikke har, når man bevæger sig på de danske motorveje. På vejen derhen, havde vi pakket madkurven hjemmefra, for at undgå det, men det fik vi bare ikke gjort på vej hjem. Og med mindre, man lige kender, det rigtige sted at holde ind, så er der faktisk ikke andet at vælge mellem end elendige burgersteder eller de der frygtelige Monarc restauranter, som har inficeret det danske motorvejsnet. Det er virkelig sørgeligt, og jeg håber, der på et tidspunkt sker noget nyt på den front. Hvad gør I andre, på sådan en tur?