Tag-arkiv: Anbefalinger

Opfølgning på sparemåneden i marts og en anbefaling af spiir

Som tidligere beskrevet var marts sparemåned for mig og jeg lovede, at komme med en opfølgning. Det gik relativt godt. Jeg blev den mere bevidste forbruger, jeg holdt skarpt øje med mine udgifter og kiggede oftere forbi netbanken end jeg plejer. Og jeg sparede faktisk. Og det ved jeg, uden den store regnskabsviden, for jeg er blevet introduceret for Spiir . Med Spiir fik jeg mere overblik over min økonomi på en time, end jeg nogensinde har haft. Nej, måske ikke så meget min økonomi, som mit forbrug. For pokker det er smart. I Spiir kan jeg se samtlige poster i mit forbrug sat op på en måde, så det giver mening. Jeg kan følge mit forbrug måned for måned både i tal og grafer. Jeg kan følge, hvordan det er gået op og ned. Jeg kan se, hvilke poster der virkelig koster noget på forbruget, og hvilke der fylder overraskende lidt. Jeg er blevet meget klogere end jeg var. Jeg vil ikke gå mere i detaljer med programmet, for det er så nemt at bruge, at det er langt hurtigere, at du bare prøver det, end at jeg skal forklare i detaljer.

At jeg kunne følge mit forbrug så tæt, gjorde at jeg fik sparet. Marts var en af de laveste forbrugsmåneder i lang tid. Det handler selvfølgelig også om, at jeg var meget bevist om det, og at min intention var at sætte forbruget ned, og ikke kun at jeg kunne se, hvor pengene forsvandt hen. Samtidig har vi lavet om i vores konti og den måde de skal administreres fremover. Også det har givet mere overblik og en bedre fornemmelse. Så selvom jeg har sparet nogle penge i marts, så følger jeg sådan set mest at marts blev en “få økonomisk overblik” måned. Jeg fortsætter den gode stil fremover, men jeg tror ikke, mit (vores) forbrug kommer ret meget længere ned, uden det så ville betyde, at vi skal give afkald på nogle af de ting, som betyder mest for os (som f.eks. ækologi), og så længe vi kan undgå det, så er det det, vi gør.

Følg mig på Pinterest

Efter mange forsøg på at overbevise mig, lykkedes det Nina at få mig på Pinterest

Jeg har nu set lyset, Pinterest er i den grad smart. Det er en online opslagstavle, hvor man kan smide stort set alt op.

Man kan tilføje billeder som man finder rundt omkring på nettet, men man kan også downloade en pinterest app (hvis man har en smartphone, that is), og så bruge den til at tage et billede af ting man møder på sin vej, og smide det direkte på et af sine boards på Pinterest. I går så jeg f.eks. den her fantastiske krukke i Notre Dame i København, og eftersom det stadig er marts og sparemåned, og krukker bestemt ikke er på Benjamins need to have listen, så lod jeg den pænt stå, men jeg smed den på min ønskeliste, så den ikke går i glemmebogen. Fin er den i hvert fald.

Jeg får rigtig meget inspiration af at kigge mig omkring derinde, måske du gør det samme.

Man skal have en invitation for at komme med, og den kan man få fra Pinterest selv, men det tog ærlig talt for lang tid til min tålmodighed, så Nina sendte mig en. Så kom jeg på med det samme, det tog et øjeblik. Når man er oprettet, så kan man følge hinanden, det er vældig hyggeligt.

Hvis du gerne vil have en invitation, så sig til, jeg inviterer gerne. God weekend herfra.

Essie neglelak, en anbefaling

Nu har jeg prøvet at skrive en tekst til den her anbefaling flere gange, men hver gang ender jeg op med at lyde som en radio reklame for vaskepulver eller skopuds engang i 50´erne, og det er virkelig ikke min hensigt. Men jeg dropper den ikke helt alligevel, for jeg vil rigtig gerne dele min erfaring med den her neglelak med jer.

For den er nemlig noget helt særligt. Den virker! Og det er faktisk de færreste neglelak(ker?) man kan sige det om. I hvert fald af dem jeg har prøvet. Den er nem at lægge på, den flyder rigtig flot ud, tørrer vældig flot op, og den holder utrolig godt.  Den skal have to lag, det kommer man ikke udenom. Jeg bruger en klar basecoat og en klar topcoat også, så holder den bedre og det er nemmere at tage den af. Så vidt jeg husker,  koster den 99 kr. og jeg køber den i Matas. Peace out.