Tag-arkiv: Bryllupsdag

15 år sgu!

roser roser roser roser roser

I sidste uge havde min mand og jeg både 3 års bryllupsdag og 15 års kærestedag. Det er alligevel noget hva? 15 år. Vi er stadig i udvikling, vi har stadig vores kampe, men vi har også en tro på det her projekt. Vi er ikke verdensmestre i det her med far, mor og børn, men kærligheden er der, og den er der altid nok af. Vi er den slags familie, hvor bølgerne går højt, stemmerne hæves og dørene kan såmænd også smækkes, men vi har også uendelig mange kys og kram os alle 4 i mellem, vi elsker hinanden højt og det lægger vi ikke skjul på. Vi kan græde af frustration, men vi kan også tisse i bukserne af grin. Jeg tager det hele med, for jeg elsker min lille familie herfra og til verdens ende.

Jeg er heller ikke verdensmester til at få blomster foræret. Det er noget, der går tilbage til da jeg havde kræft, og jeg fik så uendelig mange smukke og skønne blomster, men pludselig kunne jeg næsten ikke åbne døren, når det bankede på, af frygt for flere blomster. Det lyder måske utaknemmeligt, men det er det på ingen måde. Nå, sidespring….det jeg ville sige var, at jeg derfor ikke ret ofte får blomster, men jeg blev nu glad og rørt over, at B kom hjem med den her smukke buket roser. Det er som regel mig, der husker vores særlige dage, men den her gang glemte jeg det helt, men han huskede det. Han kom også med lækker chokolade, og det er jeg til gengæld verdensmester i at få. Jeg nåede ikke engang at få et billede, før jeg havde flået pakken op og spist de første stykker. Det var jo fra Peter Beier, så skal det smages!

Ja, der er rod i baggrunden på billedet af blomsterne, og det kunne jeg måske have fjernet, men jeg havde brug for, at billederne er ærlige. For der ER rod i vores liv, både på spisebordet og inde hovedet ind i mellem. Så sådan er det.

Kære Dagbog – Min mand er ikke en rigtig mand.

Kærlighed

I går så jeg So fucking special på DR1. Jeg er voldsom tv snob, og der er ikke meget, jeg gider se i fjernsynet, men når jeg husker det, så ser jeg det her lidt spøjse program med den skøre Christine Feldthaus. Nå, men i går handlede det så om mænd i køkkenet, sådan på nørdemåden. Mænd og gourmet, I ved. Der var bl.a. noget med et slagtekursus jaja, det var ikke lige topemnet til vegetaren her og selvfølgelig kom der en af de der tåbelige udtalelser, fra en tåbelig mand “Ja, det er lige før man kan sige, at et mand, der ikke laver mad, er ikke en rigtig mand”. Øh nå? Hvem er det lige, der finder på de kriterier? De samme som siger, at en mand, der ikke spiser kød, ikke er en rigtig mand!? Så dvs. at den høje, bredskulderede, stærke, kærlige mand, jeg er gift med, i virkeligheden slet ikke er en mand? For han spiser ikke kød, og han laver ikke mad. Bevares, han laver en god pastasovs, og han steger en lækker fisk, men at gå så langt som at sige, at han “laver mad” er nok at drive det for vidt.

Hvad mon han så er? Ja, undskyld hvis jeg træder nogle over tæerne her, men han er i hvert fald ikke en vat arm, der arbejder i Nykredit eller med pensionsordninger, og han giver heller ikke et slattent fugtigt håndtryk. Han går så absolut ikke på slagtekursus, men han fanger til gengæld sine egne fisk, og gokker dem i nøden med knytnæven.  Og det er ikke noget, han er blevet sendt ud i af konen, som alle de andre mænd på slagtekurset, hvis koner åbenbart mente, de trængte til et gavekort til noget mandigt. Der gik måske lige lovlig meget Nykredit i den derhjemme!

Jeg kunne jo bare være ligeglad med sådan nogle udtalelser. Men det er jeg ikke! Min mand har aldrig gjort tingene som alle andre. Han er sin egen, og har fundet sin egen vej. Han har en jernvilje og militærisk disciplin. Han lader sig ikke snøre, han lader sig ikke overtale. Ikke af andre end vores børn.  Han gør mig tryg. Han passer på os. Han vil beskytte os herfra og til verdens ende. Han sørger for et tag over vores hoveder, og han sørger for mad på bordet. Han giver mig frie tøjler og bakker mig op. Han elsker mig. Han elsker os. Han elsker os mere end noget andet i hele verden, ham min store bredskuldrede stærke mand, der ikke laver mad og ikke spiser kød!! Og INGEN skal komme og sige, at han ikke er en rigtig mand!!

Benjamin, jeg elsker dig! Herfra og til verdens ende. Tillykke med bryllupsdagen.