Tag-arkiv: chokoladegave

Et lille stykke chokoladehimmel

Og den overskrift lover på ingen måde for meget. Jeg er helt tosset med den her chokolade. Den er blød, den er sprød, den er cremet og knasende. Og så er den inspireret af Madbanditten  så kan det ligesom ikke gå helt galt.  

Til min version af en fornuftig portion chokoladehimmel har jeg brugt:

140 gram 70% chokolade

en god håndfuld paranødder (eller andre nødder)

1 stor spsk. crunchy peanutbutter

Rist nødderne på en tør pande, lad dem køle lidt ned, fjern så meget skal du kan, og hak dem i den størrelse du foretrækker. Smelt chokolade og peanutbutter over vandbad. Tag chokoladen af varmen, sørg for der ikke kommer vand i fra vandbadet. Vend nødderne i. Hæld chokoladeblandingen i et lille fad med bagepapir eller smørrebrødspapir i. Stil det på køl og lad det blive helt koldt. Når du absolut ikke kan vente længere, så vend det ud på et skærebræt og skær det i passende tern.

Den her portion passede lige til et fyldt glas til en gave og en rimelig rest til gavegiveren. Glem endelig ikke at lave rigeligt, så der også er til dig selv, hvis du skal bruge det til en gave. Chokoladegaver er noget af det bedste der findes i min verden, den går man vist aldrig helt galt i byen med, men man skal dælme ikke snyde sig selv, eller ikke for at lave en helt portion til sig selv, bare fordi.