Tag-arkiv: diy opslagstavle

Ny opslagstavle

Hjemmelavet opslagstavle

Hjemmelavet opslagstavle

Mand, jeg har et dårligt kamera! Og jeg kan ikke finde ud af at redigere billederne, så de bliver, som jeg vil have dem. Jeg er godt klar over, at jeg ikke vinder VM i at tage billeder, men jeg ville i det mindste gerne have teknikken på plads. Nå, det må blive et af de fremtidige projekter. Indtil da må I stille jer tilfredse med mine uredigerede, over og underbelyste billeder fra vinkler, der til tider er mere skøre end skønne.

I hvert fald, her er den nye opslagstavle jeg har fået lavet til hulen. Jeg er stadig tosset med “love birds” stoffet, men har nu snart brugt det op, og det ser ikke ud til, jeg får mere af det lige foreløbig. Jeg VILLE bare have det på den opslagstavle, også selvom det tog en stor bid af det skønne stof.

Den er blevet indviet med et hjerter fra min polter for 2,5 år siden, og en skøn tegning af Rapunzel. Ja, det er Rapunzel, der var bare en lille mus, der havde et uheld med håret, da hun blev klippet ud. Hvis du kigger godt efter, kan du se en grøn streg i højre side af tegningen. Det er det lange fine hår, som desværre ikke overlevede hele vejen rundt. Sådan kan det gå, og det blev Rapunzel i mine øjne bare endnu skønnere af.

Den måler 70×90 cm. Den er lavet af blød masonit med stof klipset på, Helt enkelt og nemt projekt. Hvis du selv vil prøve, så har jeg en diy til en hjemmelavet opslagstave her på bloggen.