Tag-arkiv: Håndarbejde

Den lille strikkede cardigan…

…bliver ikke længere strikket. Det der strikkeri drev mig til VANVID!! Første gang jeg taber et par masker, så står der røg og damp ud af mine ører, og man har bare at holde sig i en vis afstand af sikkerhedsmæssige årsager. Så af hensyn til mig selv, familien og de næremste naboer, er strikke projektet stoppet. Det betyder heldigvis ikke, at der ikke er en cardigan undervejs, jeg har bare ændret taktik, så nu bliver den hæklet. Det er meget mere til mit temperament, nu nyder jeg det rent faktisk igen.

Jeg får ikke hæklet på den hver dag. Jeg hækler i fri hånd, laver designet undervejs, piller lidt op, hækler lidt mere. Lige nu er den gode hæklenål væk! Jeg har en reserve, men den er bare ikke lige så lækker. Jeg må have mig en ekstra af de gode, for det kan ikke passe, at jeg kan gå ned på udstyr, når vi snakker hækling, der rent faktisk kun består af to ting, garn og hæklenål.

Og nu jeg har dig, hvad sker der så for vejret? Lige nu er mine unger ude og lege i termotøj og gummistøvler, og det er altså 2. juni!! Misforstå mig ikke, jeg er sjældent ked af en regnskylle eller en tordensky, men vejrudsigten siger altså regn de næste 400 dage, og jeg skal holde 2 x fødselsdag i næste uge. Øv med øv på, jeg siger det bare. Jeg har rent faktisk tændt for varmen i dag. Ikke om jeg vil fryse endnu en dag, bare fordi vejrguderne er faldet i søvn foran tv´et eller er stukket af til Thailand. Kryds lige fingrer for at onsdag og søndag bliver dage, hvor det ikke er nødvendigt med hverken gummistøvler eller tændt varme.

Så fik Bertram nye hjemmelavet shorts

Det allerførste jeg kastede mig ud i at sy i denne omgang, var et par shorts til Bertram. Han havde slet ikke nogle. Jeg er altid bagud med sådan noget. Mine børn er den der forsømte slags, der får det hele alt for sent. Det kommer vist altid bag på mig, at nu er det nu. Jeg kigger tidligt efter sandaler osv, men ender alligevel med at få købt det hele for sent. Nå, men nu har drengen altså to par shorts plus det par jeans jeg klippede til shorts i morges i mangel af bedre. Det ene par, er et par afklippede bukser, jeg lavede til ham for 100 år siden, som nu var lidt for små. Jeg har bare klippet dem af og syet kantebånd forneden. Det andet par har jeg lavet af en stofrest efter mit sædvanelige Onion buksermønster, bare kortere selvfølgelig. De fik også et kantbånd på, jeg kan godt lide de der farvekontraster, så det ikke bliver alt for pænt og kedeligt.

Sikke jeg nyder, at brede mig på min næsten nye plads på kontoret. I eftermiddag kommer ham faren hjem igen fra Dublin, og så må jeg nok pakke mit habbengut sammen og rykke ud for en tid, men ikke mere end en uge, for så er han nemlig den, der er smuttet igen.

Bertram er så lækker i de fine nye shorts. De går lige ned under knæet, de er løse og luftige, gode at bevæge sig i. Jeg har forsøgt at få et billede af ham med dem på, men hold op det er svært at få sådan en rod til at stå stille mere end 3 sekunder, så jeg droppede det igen.

Ny cupcake nederdel til nabopigen

Jeg har syet!! Jeg har simpelthen syet. Manden er i Dublin, og inden han tog afsted, ryddede han sit bord og satte min symaskine derind, så der var helt klar til, at jeg teste hans plads, nu hvor ryggen er i bedring. Hans plads er klart bedre end min sædvanelige plads ved spisebordet, hvor jeg absolut ikke længere kan sidde og sy. Vi er enige om, at går det godt med at sy ved hans bord, så overtager jeg den, og han rykker hen til et andet, endnu ikke indkøbt, bord. Og det gør det bestemt. Nøj, hvor er det dejligt på alle mulige måder. Jeg sidder bedre på hans stol, og i den rigtige højde, jeg kan gå fra det og komme tilbage om aftenen uden at skulle rydde alt til side, fordi vi skal spise, og sidst men bestemt ikke mindst, så er bordet min min kære mormors (som ikke er her længere) gamle sybord. Perfekt ik? Uh, hvor jeg glæder mig, til pladsen bliver min, sådan rigtigt.

Min liste af projekter jeg skal have lavet, er længere, end jeg orker at tænke, men i dag har jeg fået krydset et enkelt af listen. Jeg har for længe siden lovet naboens store pige, at jeg ville sy en nederdel til hende af samme stof som Ronjas kjole med cupcakes men så var det jeg røg på langs med ryggen, og det blev ikke til mere.

Jeg har et par bestillinger mere på cupcakekjolen så jeg har købt stof i lange baner.

I dag har jeg endelig fået lavet den. En lille nederdel var et overskueligt projekt. Nu er den færdig, jeg er vældig tilfreds. Jeg håber sådan, at den passer hende, for den er vist lige det mindste om livet. Vi får se. Jeg håber, hun bliver glad for den.

Nederdel er syet efter et Onion mønster, som stort set alt mit hjemmelavede børnetøj.

En lille strikket cardigan undervejs

Jeg har været i træningslejr hos Nina. Jeg har det her strikkeprojekt, som jeg har kastet mig ud i, men jeg har stort set glemt alt om at strikke siden sidst, så jeg måtte op til Nina og lære, for jeg skulle strikke huller, og det har jeg ikke prøvet før. Og er der nogen, der kan strikke, så er det Nina. Nu kan også jeg strikke huller.

Det er den lille lyseblå sag her, som jeg forsøger at lave en ny version af. Det er en yndig lille cardigan, som min kære mands farmor strikkede til ham som baby. Grunden til jeg skal lave en ny er, at Ronja er helt forelsket i den her lille trøje og faktisk kan hun bruge den. Det er ganske vist mere end kortærmet bolero, når hun har den på, men den er noget så yndig til hende. Jeg forsøger så at lave en version, der passer hende lidt bedre, men som stadig er en bolero agtig sag.

Jeg er stadig ikke blevet helt enig med mig selv om, om den skal være med huller eller perlestrik. Jeg prøvede begge dele i går aftes, og med det garn jeg har valgt, så var jeg faktisk mest til perlestrik. Men jeg har god tid til at beslutte det, for jeg måtte pille hele møjet op igen, da jeg først var kommet godt i gang. Jeg havde lavet en temmelig bøvlet fejl, så jeg må på den igen. Nu er jeg nået så langt:

Min tålmodighed er godt nok mere til at sy og hækle må jeg sige! Og grunden til jeg vælger at vise jer et projekt, hvor jeg nærmest ikke engang er begyndt, er fordi så har jeg noget, til at holde mig op på det. For jeg har det altså med at gå kold i det strikkeri. Hvis jeg kunne, så havde jeg syet i stedet, men det kan jeg ikke. Jeg er ganske vist på højkant igen, men jeg kan langt fra sidde på en stol så længe, at jeg kan få syet noget som helst. Jeg har ellers en liste så lang over projekter, jeg skal have lavet, og jeg har abstinenser der kan sammenlignes med rygestop!

Jeg beklager mit fravær den seneste tid, hvis nogle skulle have kigget forgæves forbi. Jeg har ganske vist været ude af sengen, men det er netop det, der har været problemet. Jeg kan stadig kun sidde med computeren i sengen, godt støttet af elevation i begge ender, og når nu muligheden har været der for, at jeg kunne komme ned i køkkenet og lave noget, og endda komme ud i den virkelige verden, så har jeg slet ikke orket, at ligge i min seng.

Kjole med smock og cupcakes

Så blev jeg færdig med Ronjas fine cupcake kjole. Grunden til at det har taget 100 år, er fordi jeg endnu ikke har en overlock herhjemme, og det skulle jeg altså bruge, så jeg måtte pænt vente til det blev en lige mandag igen.

Den er syet efter et onion mønster, som jeg ikke kan huske nummeret på. Den er så lagt ud i bredden, så der var stof nok til at lave smock. Jeg tror der er sat 20-25 cm. ekstra på. Det gør man ved at skære mønsteret (papiret) op på langs, og så indsætte et ekstra stykke mønsterpapir i den ekstra bredde man skal bruge. Giver det på nogen måde mening? Ellers må jeg finde det frem og tage et billede af det.

Den er også skåret over på tværs, for jeg ville have to forskellige stykker stof. Ja, der er faktisk ikke meget tilbage af det oprindelige mønster.

Jeg har syet en stribe bånd på forneden med sommerfugle på, bare fordi jeg havde lyst. Jeg er rigtig glad for resultatet. Det håber jeg Ronja også bliver.

Kjolen ser måske en smule stiv ud, men det er fordi den endnu ikke er vasket. Som regel vasker jeg alt mit stof inden jeg går i gang, men den her gang købte jeg det, mens jeg var til syning (sidder på 1. salen i en stofbutik), så jeg fik det ikke vasket.

At sy smock

Det har jeg lært i dag til syning. Jeg havde godt hørt en lille fugl synge om, at det var sådan det skulle gøres, men jeg havde ikke kastet mig ud i det. Nu har jeg lært det, det er jeg rigtig glad for. Jeg bestemmer selv, hvad jeg vil lave til syning, og nu blev det smock til en kjole til lillemusen. Jeg glæder mig til at få den færdig, jeg tror den bliver noget så fin.

I alt sin enkelthed, spoler man tynd elastik på undertrådsspolen i hånden, temmelig stramt. Overtrådens farver kommer du til at se. Så syr du, der hvor smocken skal være, på retsiden. Strækker stoffet godt ud. Og så laver du bare så mange rækker, som du vil.

Om man kan spole det på på maskinen, det ved jeg ikke, det kan være andre gør det sådan, men det her er i hvert fald den version, jeg brugte i dag, og jeg er yderst tilfreds med resultatet.

Jeg har også lært at ændre i et mønster, så det bliver som jeg vil have det, og som de fleste, der kender mig, nok kan regne ud, så er det yderst nødvendigt for mig, at kunne foretage visse justeringer.

Lige nu læser jeg…

Jeg er endelig kommet rigtig i gang med at læse igen, efter min behandling sluttede (og det er faktisk næsten et år siden). Inden da læste jeg meget, men jeg kunne slet ikke koncentrere mig og finde energi efter behandlingen. Jeg kom godt i gang på Tenerife i januar, der fik jeg læst 250 sider i en rigtig voksenbog! Den er jeg for længst færdig med (det var Twillight), og nu er jeg godt i gang med Niceville, som er rigtig interessant. Derudover, så læser jeg dagligt i Naturens spisekammer, som jeg fik i julegave. Det er ved at være tid til, at naturen disker op med en sæsons lækkerier, så jeg må være godt klædt på, så jeg kan komme ud og få glæde af de gratis goder, mens det står på. Og så har jeg endnu en gang slået mig på Rollinger og Roulader. Jeg er ved at finde inpsiration til noget påskehygge her i rækkehuskvarteret, og det er lige i Sifs boldgade.

Når jeg ikke læser om aftenen, så hækler jeg. Det er længe siden, jeg har gjort det, for ærlig talt er jeg ikke ret god til det. Jeg synes, det er rigtig svært. Men min kære Nina har hjulpet mig med at knække koden til en hæklet hue, så der er en forårshue undervejs til Ronja, jeg tror, den bliver færdig i aften. Lige i hælene følger en til Bertram, og der kommer gult i, spændende om knægten vil gå med den så.

Jeg er stået helt af på tv. Jeg gider det simpelthen ikke. Der er det ene elendige program efter det andet. Jeg gider at se debatten, når det handler om noget, jeg finder interessant, jeg gider at se smagsdommerne, når jeg kan holde mig vågen til det, og så gider jeg at se Sagen genåbnet, når jeg husker det. Det er vist det. River Cottage er slut for denne gang desværre, for var bestemt toppen af poppen for mig. Så jeg er glad for, at jeg igen har fundet overskuddet frem til at læse.

Bukser med Lynet Mcqueen

Endnu et par bukser til Bertram. Det virker måske som om, drengen er ved at drukne i bukser, men det er han bestemt ikke. Han er vokset ud af alle sine bukser over-night, så han var i akut bukse nød. Nu kan han klare sig lidt, men han skal have et par stykker mere.

Bertram er, ligesom de fleste andre drenge, rigtig glad for Lynet Mcqueen. Jeg har fundet det her fine stof i min lokale stofbutik, Englestof. Det var lige det jeg skulle bruge, for at få et par potientielt meget kedelige jeans peppet lidt op. Bertram har ikke set dem endnu, for jeg er netop blevet færdig, men mon ikke de bliver taget godt imod.

På mandag starter jeg på sykursus i Englestof, jeg glæder mig rigtig meget. Min mål er at lære flere små detaljer. Jeg kan grundlæggende godt sy, men jeg mangler et par fif til de helt små nørklerier, fra en der har syet i mange mange år. Og det har Karen, som jeg skal på kursus hos. Karen gik på mit taskekursus i efteråret, hende er jeg vældig glad for, og jeg er slet ikke i tvivl om, at hun er knald dygtig. Jeg ser frem til mandag med glæde.

En fin nederdel

Ronja er blevet en nederdel rigere. Det er første gang jeg har givet mig i kast med sådan en i børnestørrelse. Den her er foret, dvs. den har fået en ballon effekt, fordi jeg har lavet foret lidt kortere end det yderste. Jeg er rigtig tilfreds med resultatet, det er Ronja heldigvis også.

Grundmønsteret er fra Onion 20021, men det er lavet en del om. Jeg har foret den, sat lidt ekstra længde på og udskiftet linningen med en rib, for det er meget mere behageligt for en børnehavepige med krudt i. Jeg vil se om jeg kan få et billede af hende med den på, for jeg synes ikke rigtig, den kommer til sin ret her.

Jeg er fææærdiiiig

Endelig endelig endelig blev jeg færdig med den næste taske i rækken. Jeg er rigtig glad for den. Den er min. Jeg glæder mig til at tage den i brug. Den har kostet mange timers arbejde, hjertebanken, blod, sved og tårer, men nu er den der, og jeg er tilfreds.

Desværre blev billederne ikke helt så skarpe som jeg kunne ønske, og jeg kan slet ikke få vist alle de fine detaljer, men her er den i hvert fald, med label og det hele. Jeg er klar til at give mig i kast med endnu en. Jeg glæder mig.