Tag-arkiv: hjemmesyet bluse

Jeg har syet!!

Og ikke nok med det, jeg har faktisk syet til mig selv. Det er edderbroderme længe siden. Jeg startede op til syning i går, efter en lang sommerferie. Vi var kun 3, det var en ren fornøjelse. Jeg havde min ynglingsbluse med hjemmefra, og fik hjælp til at lave et mønster af den, for den skal jeg have flere af. Jeg nåede både mønster, klip og syning, så jeg havde en færdig bluse med hjem i går.

Den ser måske ikke ud af meget, det kan jeg godt se, men jeg er stolt og tilfreds. Jeg har kun syet på overlock, og det er første gang i jersey. Jeg lærte en del nyt, ved at sy den her bluse, og det er det sytimerne handler om for mig.

Grå er min farve for tiden, så den er selvfølgelig syet i mørkegrå jersey. Ærmerne er ekstra lange, men de er tætsiddende, så de sidder og rynker ved håndleddet, giver det mening? Blusen går lidt op foran, og lidt ned bagpå. Den har en stor bådudskæring, som jeg er vild med. Den er i det hele taget bare rigtig lækker, og det er ikke den sidste, jeg laver af den slags. Næste bluse skal der lidt frække detaljer på, det er jeg spændt på.