Tag-arkiv: kokosmakroner

Kokosmakroner

Jeg var ikke helt tilfreds med de kokosmakroner, jeg lavede til min fødselsdag. De var såmænd gode nok, men de havde ikke helt den konsistens, jeg var ude efter. Jagten fortsatte, så jeg endte med min egen version, og de var lige præcis, som de skulle være. Jeg lavede en ordentlig portion, og så fik ungerne de fleste med i børnehave, så de kunne dele ud. Ellers havde jeg jo bare spist dem alle sammen selv, og det dur altså ikke, når jeg jævnligt tester bageopskrifter. De vakte også stor begejstring hos både børn og voksne i børnehaven, så jeg giver gerne opskriften videre.

Til ca. 40 stk:

200 gram kokosmel

200 gram sukker

4 æggehvider

50 gram smør

Ca. 1 dl. groft revet marcipan

korn af 1 stang vanilje

Det hele blandes i en gryde og røres godt rundt til smøret er smeltet, og det er blevet en ensartet masse. Sæt små toppe på en bageplade med en ske og bag dem ved 200 grader til de er gyldne, ca. 10-12 minutter. Sæt en ekstra bageplade sammen med den med kokosmakroner på, så der er dobbelt bund, så slipper du for at kokosmakronerne bliver sorte i bunden.

Du kan selvfølgelig dyppe bunden i smeltet mørk chokolade. Jeg gjorde det ikke, jeg kan bedre lide dem uden.

De ser lidt brændte ud på billedet, men det snyder, de var bare fine gyldne. De er nemme, hurtige og virkelig gode. Rigtig god fornøjelse.

Kærnemælkshorn og kokosmakroner

Til min fødselsdag bagte jeg kærnemælkshorn og kokosmakroner. Og egentlig endte det med, at det slet ikke var det, jeg havde lyst til, men der var det ligesom for sent. Jeg lavede kærnemælkshorn efter Brdr. Prices opskrift og gæsterne var vældig tilfredse. Skal jeg lave dem igen, vil jeg klart bruge mindre smør, for jeg synes, de blev lige butterdejsagtige nok, men smagen var dejlig og dejen var god at arbejde med.

Den originale opskrift:

500 gram hvedemel

500 gram smør (vil nok foretrække 300 gram)

2 dl. kærnemælk

50 gram sukker

hakkede mandler

perlesukker

æg til pensling

Smør og sukker til remonce

Ca. 250 gram marcipan (jeg brugte nok nærmere 150 gram)

Mel og sukker smuldres med margarinen og tilsættes 2 dl kærnemælk. Saml dejen hurtigt og sæt den i køleskabet i nogle timer, gerne natten over.

Når dejen har hvilet, rulles den ud og skæres i trekanter ca. 15 x 15 x 10. Læg en klat remonce og en lille klump marcipan på hver. (Remoncen laves af lige dele sukker og smør som røres blødt og afkøles lidt inden brug.)

Så rulles trekanterne sammen til horn og der pensles med æg og drysses med hakkede mandler og perlesukker. Bag dem ved 180 grader i ca 20 min. men hold øje med dem, de må ikke blive for mørke.

Mine justeringer ville klart være at bruge mindre smør, og så brugte jeg heller ikke 250 gram marcipan. Jeg blandede ca. 150 gram marcipan i remoncen. Det skal ikke blandes alt for grundigt, så kan det skille, men bare lige blandes hurtigt med hænderne.

 

Jeg lavede også kokosmakroner, og det har jeg aldrig prøvet før. Lidt underligt, når man tænker på, hvor nemt det er, og hvor godt det smager. Jeg fandt den her opskrift som jeg stort set fulgte.

Kokosmakroner.

20 stk.

150 gr revet marcipan

250 gr sukker

250 gr kokosmel

3/4 spsk hvedemel

2 æg (jeg brugte 2 plus en ekstra hvide)

Det hele blandes og formes til kugler, sættes på pladen og bages i ca. 10 min. Sæt gerne 2 bageplader oven på hinanden, for sukkeret kan nemt brænde på i bunden ellers. Dyp dem evt. i smeltet chokolade.

Grunden til at jeg valgte den opskrift var fordi, der er marcipan i, og så kan man vel ikke gå helt i byen? De blev helt udemærket, men jeg vil gerne have dem lidt mere luftige næste gang, så det må jeg løse. Måske er det lige præcis det med marcipanen der gør, at de bliver lidt tunge, og man kan vist ikke få det hele? Jeg tror, den her opskrift er perfekt til nogle tykke småkager, nogle kokos-marcipan småkager. Lyder det ikke lækkert?

Et år ældre og måske også et år klogere?

Nå, men siden sidst har jeg så haft fødselsdag. I fredags blev jeg 35 år. Så nu sidder jeg her og er 35. Jeg er nu lige pladask midt i 30´erne. Og det er helt ok med mig. Nu er det ikke fordi, det skal handle om sygdom, død og ødelæggelse det her, men for mig er det svært at skrive om min fødselsdag uden også at nævne, hvor glad jeg er for, at jeg overhovedet er her til at fejre min fødselsdag. Jeg er glad, glad og taknemmelig. Det kunne så nemt have været helt anderledes. Så jeg føler mig rigtig heldig, og nyder at være blevet 35 år.

Ud over at jeg er blevet et år ældre og måske klogere?, så er jeg også blevet et ur rigere. Et Triwa ur, som jeg har ønsket mig længe. Pludselig er det mit, og jeg er vild med det. Det er altså ikke nemt at få taget et godt billede af, mens det sidder på håndleddet, men ellers kan I se det på Pinterest, hvor jeg selvfølgelig har rykket det fra min ønskeliste til et andet board. Jeg var også heldig at få et par Mano tallerkener fra Kähler i knaldgul, nogle grønne glas jeg havde ønsket, en stor smuk Omaggio skål, også fra Kähler, og et gavekort blev det også til.

Jeg havde egentlig ikke planer om at holde noget halløj, men i sidste sekund fik jeg alligevel lige spurgt en del af familien, om de kiggede forbi til kaffe og kage. Det ville de heldigvis gerne.

Nogle gange ender sådan en fødselsdag med, at jeg står i køkkenet og okser, lige indtil der kommer gæster, og det gad jeg ikke i år. Jeg ville bare have lov, at tage det stille og roligt, uden stress og uden opvask over alt. Så det blev helt simpelt. Jeg bagte kærnemælkshorn og kokosmakroner. To ting jeg gerne har ville bage længe. Kærnemælkshorn har jeg ikke bagt i 100 år, og kokosmakroner har jeg faktisk aldrig bagt før. Jeg var ikke ubetinget tilfreds med resultatet, men så kan jeg jo lære, at gennemprøve opskrifter, inden jeg serverer dem for gæster. På den anden side, så er det jo det, jeg synes er sjovt. At prøve noget nyt, og så må jeg tage chancen med resultatet. Men så vidt jeg kunne forstå, så var alle andre vældig tilfredse, og fadet var ryddet, da de gik hjem. Opskrifterne vender jeg tilbage til.

Om et par uger, har jeg invitereret den hårde kerne af unge kvinder i mit liv til fødselsdagskomsammen. Desværre er det ikke alle, der kan komme, men sikke jeg glæder mig. Sammensætningen er lidt anderledes end tidligere, der er kommet et par nye til, og der er faldet et par gamle fra. Sådan må livet nok være, og båndet til dem der hænger ved, føles stærkere end nogensinde før. Det føles bare helt ok, at være 35 år.