Tag-arkiv: kræft

Når kosten bliver til underholdning i stedet for næring

I går efter yoga havde jeg en snak med min skønne yogalærer. Det tog udgangspunkt i, at jeg gerne vil vide noget mere om ayurveda, og det ved hun noget om. Snakken udviklede sig, på den der fede måde, hvor vi fandt ud af, at vi havde en hel del til fælles omkring vores tilgang til sundhed og verden.

Vi kom til at snakke om, hvordan mange mennesker i dag forholder sig til kosten. Den handler for mange ikke ret meget om nærring, om forebyggelse, om kroppens behov, det handler i stedet om lyst, om smag og om underholdning. Jeg mener, at den underholdende del af kosten for alvor satte ind, inden vi ramlede ind i det der finanskrise. Mand, der var livsnyderi på alle planer, både når det galdt nye biler, huse og fladskærme, men så sandelig også når det galdt rødvin, kød på weber grillen, special øl og høj cigarføring. Der var noget rigtig godt markedsføring bag det her livsnyderi. Det var smart at være livsnyder, og det gav friere rammer og grænserne for sund fornuft blev rykket og nogle gange helt udvisket.

Vi er blevet så vant til, at maden er noget, der skal give os et fix, noget der skal stille et behov her og nu, at vi egentlig ikke tænker ret meget over, hvad kosten betyder for os i det lange løb. Hvad betyder halvfabrikata for vores evne til at detoxe? Hvilke konsekvenser har al den kemi, der er vores mad? Hvor sløret bliver vores hjerne af vores høje sukkerforbrug? Ligesom vi er ved at miste den generation, der oplevede 2. verdenskrig med egne øjne, så er vi også ved at miste de mennesker, der engang spiste den diæt, som vi mennesker egentlig burde spise. Det er ved at blive en del af historiebøgerne, at vi spiste det, vi dyrkede og det vi handlede med hinanden. Vi spiste det, der var i lokalområdet, vi spiste efter årstiderne. Det gør vi ikke længere, nu spiser vi for vores fornøjelses skyld, og luksusvarer er en del af hverdagen, og bliver ikke gemt til en særlig lejlighed.

Jeg kan godt se, at der er fornuft i, at spise det, som kroppen fortæller, den har brug for. Men når vi har brugt de sidste 20-30 år på at ændre kemien i vores krop, ved at fodre den med fødevarer, der ikke er friske , grønne og i sæson, jamen så er kroppen forvirret på sine behov, og derfor sender den nogle helt andre signaler end den burde. Mange af os får flere gange om dagen signaler om, at nu skal vi have noget med sukker i, eller andet der kan omdannes til glukose. Det er vi vant til at genkende enten som raffineret sukker, som brød, som pasta osv, men går vi bare 100 år tilbage i tiden, så bad hjernen sjældent om Matadormix eller Magnumis, den bad om rigtig mad, for det er det, vi er skabt til at spise. Vi er ikke lavet til at spise en pose labre laver i bilen hver dag, eller lige snuppe en Milkshake på McD på vejen hjem fra arbejde. Vores krops kemi er helt forvirret, og vi spiser derfor primært mad for underholdningens skyld, ikke for den grundlæggende energi vi skal have ud af den, ikke fordi vi har brug for særlige vitaminer, mineraler, fedtstoffer, proteiner osv. Vi spiser og drikker som livsnydere, der hver dag skal have klaret det umiddelbare behov for hurtig tilfredsstillelse. Vi har flere og flere fødevarer og drikkevarer, som vi bliver afhængige af, vi kan ikke undvære dem, og vi accepterer det, for det er blevet hverdag.

Det har bare nogle konsekvenser, som vi ikke rigtig ser i øjnene. Vi får kræft, vi får diabetes, vi bliver overvægtige, får depressioner, stress, sclerose, fibromyalgi, psoreasis, eksem, astma, allergi, dårlige knogler, kronisk træthed osv. Så får vi nogle piller, og de færreste læger sætter spørgsmålstegn ved, hvad vi spiser og drikker. Nogle af dem jeg betegner som kloge hoveder mener, at vi kan spise os ud af 70% af alle sygdomme i dag, men jeg er ikke sikker på gennemsnitsmennesket tror på det. Vi har accepteret sygdom som en del af livet, og så går vi til lægen og får piller. Det er vi hverken blevet gladere eller raskere af. Lad os nu for pokker prøve at se på, hvad der påvirker os hver eneste dag, og det er det, vi drikker, spiser og hvor meget vi bevæger os. Vores krop er ikke bare en pæn skal, der er en hel verden inden i den af organer, celler, knogler osv, som alle har en funktion for dig. Den har ikke brug for aspartam, e-numre, pulvermad, farvestoffer eller andet nemt og underholdende mad, der stiller vores her og nu behov, men som gør os syge, den har brug for næring, ægte næring fra ægte mad. Så kan den faktisk reperere det meste selv, det er nemlig det, kroppen er designet til at kunne.

ayurvedisk ordsprog

Noget om forebyggelse, kræft og livsstil

Det er nu 3 år og 6 måneder siden jeg fik konstateret livmoderhalskræft, og det er 3 år og 2 måneder siden jeg blev erklæret rask efter 4 måneders behandling med operation, kemoterapi, stråler og hvad der ellers følger med i den cocktail. Siden da har jeg fulgt to bloggere, som er døde af kræft, en skuespiller har mistet livet, og to andre bloggere har fået diagnosen, og er nu i behandling. Min frisør fik konstateret livmoderhalskræft, lige som jeg var færdig med behandling, og efter et noget længere forløb end mit, blev også hun erklæret rask. Hun er nu tilbage i strålebehandling her 3 år efter.

I dag har jeg været til kontrol på Riget, og selvom det måske kan virke som noget, jeg bare gør fordi jeg får besked på det, for der er jo ikke noget at komme efter, så tager jeg intet for givet! Intet! Hver gang får jeg ondt i maven, hver gang kommer det hele op til overfladen, hver gang er det tungt.

Jeg blev heldigvis frikendt igen i dag, det er jeg uendelig glad for! Det er altid altid altid en lettelse, og det er ikke noget, der er blevet hverdag i vores liv. Jeg arbejder hver dag på at forbedre mit liv, så jeg forebygger så godt jeg kan, men som sagt, jeg tager intet for givet.

Jeg var på mange måder et levende bevis på, at det de kloge siger omkring mulige årsager til kræft passer. Sådan er det ikke helt længere. Jeg vil tage aktiv del i at forebygge, for der er virkelig meget, vi selv kan gøre. Jeg siger ikke, at alle der får kræft eller anden alvorlig sygdom, selv er skyld i det, men ved visse kræftformer og ved visse andre sygdomme, så har vi altså mulighed for at forebygge. Det kræver noget, det er ikke noget, man kan klare ved at spise en pille, men jeg tror på, det er det værd.

Jeg så en film i går The healing effect, hvor der blandt andet tales om, at folk ikke kan finde tid og energi til at lave sund mad og motionere, men man kan godt finde tid til 5 timers dialyse om ugen, når nyrerne svigter. Vi bruger simpelthen for meget krudt på helbredelse, og alt for lidt krudt på forebyggelse. Det er en rigtig kedelig udvikling.

Min mand har ændret rigtig mange ting i sit liv radikalt over det sidste år. Meget af det stammer absolut fra tankerne omkring min sygdom, hvordan man behandler sig selv, hvordan man får det optimale liv. Han ville have mere ud af livet, så han tog en beslutning om at ændre det. Han laver en eller anden form for træning hver dag enten løb, boksning, svømning, hvad han har lyst til. Han står op kl. 5 om morgenen for at få det maksimale ud af sin dag, han spiser virkelig sundt, han drikker ikke alkohol, han spiser stort set ikke sukker, han fylder godt op med grøntsager og fisk, drikker vand i rå mængder, går i seng kl. 22, og han har aldrig haft det bedre. Alligevel sætter mange mennesker spørgsmålstegn ved hans valg. Nogen har spurgt “hvad sidder du af”. Nogen mener det kræver virkelig store mængder cola og porno at opveje sådan et liv.

Jeg siger ikke, andre skal gøre som ham, det står såmænd alle frit for, jeg mener bare, at det er en uheldig udvikling, hvis det at han tager ansvar for sit liv, i langt højere grad end han gjorde tidligere, får folk til at undre sig. Der var ingen, der havde nogen kommentarer, da han røg, spiste chips, drak øl og rødvin, var inaktiv og sov så længe han kunne slippe af sted med. Og hvordan andre tager ansvar for deres liv, skal jeg ikke vurdere eller dømme, så der er såmænd ingen, der skal tage det her ilde op. Jeg synes bare, der er noget, der er gået skævt her?

Mange af os kunne virkelig godt trænge til en opstrammer, når det kommer til sundhed og forebyggelse. Det er vores krop, vores liv det gælder. Jeg er i den grad glad for mit, jeg vil gerne beholde det, og jeg vil hver dag gøre lidt mere for at sikre mig, at jeg også har et godt liv om 50 år. Det er min nemlig beskedne plan, jeg vil have et godt sundt liv hele vejen til 90! :) Hvordan vi hver især mener, vores gode liv er, det er individuelt, bare sørg for det føles godt.

 quit sugar

Billedet er snuppet fra Madbandittens facebookside

Fem favoritter på væggen

Nej, hvad er nu det? En ny kategori på bloggen? Ja, det er lige det, det er. Fem favoritter.

Her er fem favoritter på væggene i stuen.

Woody Allen Manhattan

Jeg er helt tosset med Woody Allen og hans univers. Både nye og gamle film kan jeg se igen og igen, men især de gamle klassikere har en stor plads i mit Woody Allen elskende hjerte.

Ronja og Bertrams malerier

Ronja og Bertram har malet fine malerier over temaet hav. Fine ik?

Vi sidder bare her 

Vi sidder bare her. 3 mænd, der både hver for sig og tilsammen er ganske særlige. Jeg er vild med deres idé, og i særdeleshed med det produkt, der kommer ud af det i sidste ende. Plakaten her er signeret af de tre herrer. Jeg snakkede mig til den, efter vi havde set dem live på Jazz House i København. Det var en usigneret reklameplakat, der hang på væggen, som jeg fik lov at få af den unge mand, der solgte deres cd´er efter koncerten. Han fik desuden gode drikkepenge, for at få den signeret.

Minder om Malta

Det her maleri købte min mand og jeg sammen, den dag jeg fik konstateret kræft. Måske en lidt skør ting, men den dag virkede det helt rigtigt. Det minder os om bugten i den by på Malta, hvor vi boede i 5 år.

Hundertwasser

Den her Hundertwasser havde jeg kigget på og sukket efter længe. Under mit kemoforløb indførte min svigerinde, at jeg fik en gave hver onsdag, når jeg kom hjem fra kemo, enten af hende eller af min mand. Det her billede fik jeg den sidste onsdag af min mand.

Det var mine første fem favoritter. De har alle stor betydning for mig og jeg kigger på dem hver dag. Kigger og tænker et par glade tanker.

Endnu en kontrol veloverstået på en iskold smuk vinterdag

Sikke en smuk morgen vi havde i dag hva? Her var helt stille, iskoldt og bare så flot. Jeg fik taget et par billeder på vej hjem fra børnehaven. Ja, I har sikkert set det samme, der hvor I var, men jeg deler nu alligevel.

Jeg har været til min sidste 3 måneders kontrol i dag. Det gik godt. Jeg endte faktisk med at føle mig ekstra fin down there, så meget ros fik jeg af onkologen. Nu er der 6 måneder til næste kontrol. Det betyder, at jeg er rykket i en anden statestik over tilbagefald, og det er længe ventet. Og jeg føler mig heldig. Jeg gik rundt derinde på Rigshospitalet og så så mange skæbner. Børn, unge, voksne og olderne. De fejler alt herfra og til månden. Og jeg følte mig heldig. Jeg gik også tænkte på Mira Wanting, hun har vel også haft sin gang derinde. Ligesom så mange andre har. Nogle slipper igennem, så heldig var jeg. Nogle er syge i mange år, nogle bliver aldrig raske. Der er mange skæbner sådan et sted, og jeg følte mig i den grad heldig.

Og jeg skal lige love for, jeg var lettet efter min kontrol. Jeg vidste faktisk ikke, hvor meget det havde presset mig i de sidste dage, men da jeg var færdig, forsvandt min kvalme og en stor knude i maven. Så selvom jeg egentlig ikke troede det, så havde jeg været nervøs. Nu er jeg ikke længere nervøs, nu føler jeg mig ekstra fin. Og heldig.

Vinter januar 2013 Vinter januar 2013 Vinter januar 2013 Vinter januar 2013 Vinter januar 2013 Vinter januar 2013 Vinter januar 2013 Vinter januar 2013 Vinter januar 2013 Vinter januar 2013 Vinter januar 2013

Lidt fredagssnak om sygdom, kage, kys og kram.

Lys i januar

Herhjemme er vi syge igen. I hvert fald halvdelen af os. Nogen har feber, og nogen skal holde sig i temmelig fornuftig afstand af toilettet. Vi er faktisk ikke kommet os rigtig over juleferiens influenza, og måske det gør os ekstra sårbare, for vi er ellers ret sjældent syge herhjemme. I hvert fald ikke noget i stil med en influenza. Nej, her har det de sidste par år været kræft, diskus prolaps, et skævt bækken og andet i den stil. Man kan i virkeligheden blive helt taknemmelig for bare at have mavepine.

Jeg skulle have været på Riget i dag. Min sidste 3 måneders kontrol. Herefter overgår jeg til 6 måneders kontrol, det glæder jeg mig til. Så føler jeg, jeg hører til en anden statestik. Jeg hører til en gruppe, hvor der er endnu mindre risiko for tilbagefald. Den gruppe vil jeg gerne være en del af. Kontrollen på Riget i dag er udsat et par uger. Jeg ville ellers gerne have det overstået. Om et par dage, er det to år siden jeg fik konstateret livmoderhalskræft, så ligesom sidste januar, så fylder det lidt ekstra i min bevidsthed i de her dage. Der er bare noget ved mærkedage, der gør noget ved én. Man tænker lidt ekstra, det fylder lidt mere. Og den sørgelige besked om Mira Wanting gjorde selvfølgelig også noget ved mig. Jeg må endnu en gang opfordre både kvinder og mænd til at få den HPV-vaccine. Der er faktisk ikke nogen undskyldninger. Jeg vil virkelig gerne høre fra den, der har en undskyldning, der holder vand? Bare afsted med jer, og husk også at få de årlige celleskrab, ik?

Nå, nu skal det hele ikke gå op i sygdom elendighed vel, det er trods alt fredag, det er da også noget. Jeg har planer om en fredagskage, nu må vi se, om det bliver til noget. Jeg har gået rundt med en kage i hovedet i en uges tid, og den trænger til at blive bagt meget underlig sætning, jeg kan godt høre det! Uanset sygdom, så er der jo nogen, der insisterer på fredagsguf, jaja, det gør jeg også, så jeg skal have bikset noget sammen. Og en klistret chokoladekage med creme fraiche til lyder da temmelig fornuftig, ik? Kig ind senere, så er der måske kage på menuen.

Så du for øvrigt det nye program “Du skal dø” med den skønne Anders Lund Madsen i går? Tankevækkende program. Det kan vist nok få nogle til at give et ekstra kys eller kram.

Og hey, det slår mig lige, at 3 af mine absolut top favoritter inden for tv og underholdning hedder Anders. Anders Lund Madsen, Anders Matthesen og Anders Agger. Lidt skørt.

Og så har jeg vist ikke mere at sige for nu, bortset fra at I skal huske at nyde fredagen og hinanden og lidt kage derude. Giv et kram, fordi I kan. Giv et kys, fordi I har lyst. Rigtig god weekend til dig og dine.