Tag-arkiv: sommerkjoler

To fine cupcake kjoler klar til aflevering

I går blev jeg færdig med de to cupcakekjoler, de er nu klar til sommerferie med et par tvillingepiger.

Uh, hvor jeg håber, de bliver glade for dem. Jeg har ikke syet så meget til andre børn end mine egne, så jeg kan godt blive lidt nervøs, når jeg skal give noget videre til andre. Jeg krydser fingrer og håber, de får glæde af dem.

Jeg har syet dem efter et Onion mønster, som jeg har lavet rigtig meget om på. Jeg skulle bare bruge en grundform, og jeg har så skåret mønsteret op både på langs og på tværs, og er endt med den her model. Hvis nogen vil vide mere eller se billeder af det, så sig til.