Tag-arkiv: sukkerfri

Hvilken betydning har miljøet omkring os ved en livsstilsændring?

Jeg læser med ovre hos The Food Club, og Ditte sætter i den her uge spot på sukker. Jeg er altid frisk på at bakke om den slags, og en af grundene er, at jeg nyder det så meget, når jeg møder folk rundt omkring i blogverdenen, som sætter fokus på, at sukker måske ikke er Guds gave til mennesket, men faktisk har udviklet sig til at være et stort problem for os mennesker. Grunden til jeg nyder det så meget, er at jeg ikke ret ofte møder folk i den virkelige verden, som har samme holdning som mig. Vi behøver på ingen måde have den samme holdning alle sammen, men kender I til den ensomhed, man kan føle, når man står alene med noget? Det kan virkelig være op af bakke.

Og det er ikke kun ensomheden omkring holdningerne, der kan være svært. Det kan være utrolig svært, at gennemføre den pokkers livsstilsændring, hvis man hele tiden bevæger sig i et miljø, der er af en anden overbevisning. Sådan er det i hvert fald for mig, og jeg er helt sikker på, mange andre har det på samme måde, her er jeg desværre ikke alene.

Jeg var til yoga i går, og brugte noget af tiden i restorative (de sidste 10 min, hvor vi ligger i en næsten meditativ tilstand, hvis altså man ikke ligger og tænker på alt mulig andet) til at tænke over, hvor meget miljøet omkring os påvirker os. Det havde noget relevans for min dag i går, og det var åbenbart noget, der skulle tænkes igennem, siden det var det, jeg brugte min restorative på. Jeg tænkte på mig selv, og de ændringer jeg forsøger at udføre, jeg tænker på, hvor svært jeg synes, det kan være, når jeg hele tiden føler mig alene med mine overbevisninger. Min mand og jeg er til dels enige, men ikke hele vejen, mine børn er slet ikke enige med mig, for de bliver også påvirket af miljøet omkring sig, min familie og svigerfamilie har også andre overbevisninger. Sådan er det jo med mennesker, vi er forskellige og har forskellige holdninger.

Når jeg træder ind i yogastudiet, så har jeg det som om, jeg er kommet hjem. Jeg ånder lettet op. Jeg går ind i en boble, hvor jeg er skærmet fra omverdenen og dens fristelser, hvor der er andre, der har det ligesom mig. Jeg kan slappe af, og skal ikke tænke på, om jeg er anderledes, om jeg har de forkerte holdninger, om jeg spiser det rigtige, om jeg nu igen skal takke nej eller spise af høflighed, eller fordi jeg bliver så fristet. Det er som at være ryger, der vil stoppe, men hele tiden bevæger sig med udelukkende rygere, og hver gang vi samles, så ryges der ekstra meget. Der er det godt nok også svært, at være den der skal stoppe ikke? Det kan de fleste rygere og eksrygere i hvert fald sætte sig ind i.

Så, jeg falder i gang på gang, og det er SÅ svært for mig, at komme ud af det igen. Jeg er ved, at være virkelig voldsomt frustreret. Jeg mener ikke, at min omverden skal lave noget som helst om for min skyld, det mener jeg faktisk ikke, jeg har bare brug for et værktøj til, hvordan i alverden, jeg så håndterer det?! Jeg kan melde mig ud, men det gør nok ikke det store ved ensomhedsfølelsen i længden vel? Jeg kan tage min egen mad med, når jeg skal nogle steder? Det er på en eller anden måde også virkelig træls, især for dem jeg besøger. Hvis det nu opfattes som om, jeg ikke mener, de gør det godt nok? Men når nu jeg for pokker ved, at jeg hver gang jeg spiser sukker og hvedemel, så har det så store konsekvenser for mig, bør jeg så ikke gøre noget ved det?

Det har virkelig stor betydning for menneskers livsstilsændringer, at der er opbakning i miljøet omkring os, udfordringen ligger bare i, at det ikke miljøet omkring os, der foretager den ændring! Jeg tænker da nogle gange, at jeg ikke orker, for jeg VED, at jeg falder i igen, jeg VED, jeg snart skal noget socialt, der inkluderer mad, jeg VED, jeg snart skal på ferie, hvor jeg spiser is osv. Er det så besværet værd?

Et gammelt japansk ordsprog siger “Fall down 7 times, get up 8″ Et ordsprog jeg faldt for, første gang jeg stødte på det på Pinterest. Jeg overvejede det som en tatovering på et tidspunkt. Det er et relevant ordsprog her, for ja, det ER besværet værd. Jeg VIL knække koden for, hvordan jeg gennemfører mine valg, selvom miljøet omkring mig tager andre valg. Jeg må finde min støtte, hvor jeg kan, og jeg VIL tage de valg, der er gode for mig, og holde fast i dem. Det dur ikke, at et af de eneste steder, jeg føler mig lettet og i ro er i yogastudiet, jeg vil tage det med mig ud i verden. Jeg har de vilkår, jeg har, det kan jeg ikke ændre ved, men jeg kan tage mine valg og stå ved dem. Jeg vil i en bestemt retning med mit liv, og det nytter ikke noget, at jeg hele tiden føler en elastik, der hiver mig tilbage. Jeg må kappe dem elastik, og starte forfra, så jeg føler mig hjemme, uanset hvor jeg er. Hvis du har nogle gode råd, så skal de være så hjertelig velkommen, for jeg er klar til at rejse mig igen.

nevergiveup