Tag-arkiv: sult

Kan du tolke dine egne behov?

Jeg har svært ved det ind i mellem. Jeg har levet helt ude af trit med min krop og med mine behov i så mange år, at jeg ikke altid kan finde ud af, at tolke de signaler jeg får. Det burde være helt simpelt, at kunne mærke, om man er tørstig, ikke? Alene det, at jeg sjældent mærker tørst (og jeg drikker ikke ret meget), burde være et vink med en vognstang og få mig til at se, at der må være signaler, jeg overser?

Jeg kan sagtens tro, at jeg sulten, men egentlig var jeg tørstig. Jeg kan sagtens tro, jeg har brug for noget sødt, men egentlig havde jeg brug for et kram. Jeg kan sagtens få lyst til mad, men egentlig var det fordi, jeg var vred, jeg kan sagtens tro, jeg er træt, men egentlig havde jeg brug for at gå en tur osv osv osv.

Jeg har ignoreret mine behov i så mange år, spist helt tosset uden fedtstof, drukket cola light i lange baner, røget cigaretter, været inaktiv, spist hjemmebag til det stod mig ud af ørerne. Alt har været med til at dulme, dæmpe signaler, overse, overhøre, jeg har simpelthen ikke kunne mærke noget. Jeg har haft brug for at lægge låg på min verden, så hver gang der dukkede noget ubehageligt op, så tog jeg en lur, drak et glas cola, røg en cigaret eller spiste en bolle. Problemet er bare, at det er lidt, som at tisse i bukserne. Det varmer i ca. 4 sekunder, og så bliver det bare værre, og starter møllen forfra.

Jeg har på fornemmelsen, at det kommer til at tage et stykke tid, det her med at mærke efter igen, men jeg husker jævnligt på den her:

addgoodstuff

Det giver virkelig god mening, synes du ikke? Både når det gælder kost, drikkevarer, vaner, omgivelser, venner? Og selvom det virker fuldstændig logisk for mig nu, så var det virkelig en øjenåbner. Jeg har tidligere haft det sådan, at for at noget var godt og virkede, så måtte jeg fjerne noget. Jeg skulle fjerne fedtet det var dengang jeg mente fedt var farligt, colaen, cigaretterne, sukkeret, følelserne osv. Til sidst var der bare ikke noget tilbage, ikke andet end en virkelig sur udgave af mig. Sur og træt, og helt forvirret på signalerne. Men ved at tilføje det gode ting, fik jeg mindre og mindre lyst til de dårlige ting. Når jeg pludselig mærkede, hvordan de gode ting gjorde mig godt, så var der egentlig ikke nogen vej tilbage.

Og helt ærligt, jeg plasker stadig i med en pose chips eller hjemmebagte boller, og sådan er det. Jeg kan se, at mange rundt omkring kalder det at synde, det har jeg nu aldrig forstået. For mig er det ingen synd. Det er et dårligt valg, men et valg, og nogle gange vælger jeg bare at tage følgerne af det valg med. Andre gange tillægger jeg det den slags lagring i min hjerne, som Charlotte skriver om her.

Jeg synes langsomt, jeg begynder at løsne op for den knude, der er bundet omkring mine signaler og behov. Jeg synes langsomt, jeg finder ud af, at det hjælper ikke, at spise når jeg er tørstig eller at sove, når jeg skal have luft, men det kan virkelig være svært at lære. Og det gælder jo ikke kun i forhold til sult og tørst, det gælder også i forhold til omsorg, i forhold til at sige til og fra, ja og nej. Det har krævet meget mere af mig, end bare at begynde at spise fedtstof, men det var en start! Ind med fedtet, ud med colaen, det i sig selv gjorde en kæmpe forskel. Men det kræver også, at jeg tør se de ting i øjnene, som jeg har dulmet og lagt låg på så længe, og det er mindst en lige så hård omgang.

Kan du genkende, det jeg skriver om? Lad mig endelig høre i en kommentar, hvis du har lyst til at dele.