Tag-arkiv: syning

Jeg har sørme syet en jakke.

Nu bliver det altså vildt, det her syning. Jeg har simpelthen syet en jakke til mig selv! Jeg er ikke god til jakker, jeg finder sjældent en, jeg kan lide, men hey, så lavede jeg da bare en selv. Jeg er vildt glad for den, og jeg har endnu en gang lært en masse nyt. Den er syet i noget filtet uld, det har et smart navn, som jeg ikke kan huske. Der er for af limegrønt hør i hætten, men ikke i resten af jakken. Måske det kommer, jeg ser lige tiden an. Den bliver lukket med små hægter, men dem skal jeg have skiftet ud med nogle større, de er lige små nok. Den skulle have haft nogle spænder foran til at lukke med, men jeg synes, det blev for rodet oven i det grafiske mønster. Den er syet efter endnu et Onion mønster. De styrer altså bare, de mønstre. De er enkle og nemme at gå til.

Der er ingen modelfotos i den her omgang. Jeg har været alene hjemme (altså med børn, ik) i et par dage, så der har ikke været nogle til at tage billeder.

Jeg har syet!!

Og ikke nok med det, jeg har faktisk syet til mig selv. Det er edderbroderme længe siden. Jeg startede op til syning i går, efter en lang sommerferie. Vi var kun 3, det var en ren fornøjelse. Jeg havde min ynglingsbluse med hjemmefra, og fik hjælp til at lave et mønster af den, for den skal jeg have flere af. Jeg nåede både mønster, klip og syning, så jeg havde en færdig bluse med hjem i går.

Den ser måske ikke ud af meget, det kan jeg godt se, men jeg er stolt og tilfreds. Jeg har kun syet på overlock, og det er første gang i jersey. Jeg lærte en del nyt, ved at sy den her bluse, og det er det sytimerne handler om for mig.

Grå er min farve for tiden, så den er selvfølgelig syet i mørkegrå jersey. Ærmerne er ekstra lange, men de er tætsiddende, så de sidder og rynker ved håndleddet, giver det mening? Blusen går lidt op foran, og lidt ned bagpå. Den har en stor bådudskæring, som jeg er vild med. Den er i det hele taget bare rigtig lækker, og det er ikke den sidste, jeg laver af den slags. Næste bluse skal der lidt frække detaljer på, det er jeg spændt på.

To fine cupcake kjoler klar til aflevering

I går blev jeg færdig med de to cupcakekjoler, de er nu klar til sommerferie med et par tvillingepiger.

Uh, hvor jeg håber, de bliver glade for dem. Jeg har ikke syet så meget til andre børn end mine egne, så jeg kan godt blive lidt nervøs, når jeg skal give noget videre til andre. Jeg krydser fingrer og håber, de får glæde af dem.

Jeg har syet dem efter et Onion mønster, som jeg har lavet rigtig meget om på. Jeg skulle bare bruge en grundform, og jeg har så skåret mønsteret op både på langs og på tværs, og er endt med den her model. Hvis nogen vil vide mere eller se billeder af det, så sig til.

Vitaminer, cupcakes og roser

Jeg har lige taget mig et ordenlig skud vitaminer, i håb om, at smide den her forkølelse på porten. Det er egentlig ikke så meget det med den stoppede næse, det er den der osteklokke fornemmelse i hovedet, der kan gøre mig helt vanvittig! Jeg gider ikke mere af det der små skranteri. Ryggen brokker sig stadig, forkølelsen sidder fast og for at det ikke skal være løgn, så fik jeg i går fjernet en knop under den ene arm, og er blevet syet med 3 sting! Det er muligvis mere, end hvad en enkelt vitaminjuice kan klare, men jeg må starte et sted.

Spinat, persille, rucola, ingefær og appelsin

Jeg syr, og jeg skal lige love for, at det går langsomt. Nogle gange er det lige før det går baglæns. Det driller mig, og tager alt for lang tid. Det er cupcakekjolerne, så det er ikke fordi, jeg ikke har prøvet det før. Men maskinen driller, og jeg er træt i mit hoved. Jeg har bare lovet, at de ville være færdige fredag, og det vil jeg altså holde! Det går bare lidt langsommere end planlagt.

Jeg er også i gang med en kjole til Ronja. En kjole med roser på. Jeg startede på den i mandags til syning. Den byder på en masse udfordringer, lige som jeg kan lide det. Jeg glæder mig, til at se den færdig. Den ser ud til at blive rigtig fin. Men først og fremmest gælder det de to cupcakekjoler, som jeg har lovet færdig til fredag, så pigerne kan få dem med på ferie. Så, peace out, jeg må videre.

Så fik Bertram nye hjemmelavet shorts

Det allerførste jeg kastede mig ud i at sy i denne omgang, var et par shorts til Bertram. Han havde slet ikke nogle. Jeg er altid bagud med sådan noget. Mine børn er den der forsømte slags, der får det hele alt for sent. Det kommer vist altid bag på mig, at nu er det nu. Jeg kigger tidligt efter sandaler osv, men ender alligevel med at få købt det hele for sent. Nå, men nu har drengen altså to par shorts plus det par jeans jeg klippede til shorts i morges i mangel af bedre. Det ene par, er et par afklippede bukser, jeg lavede til ham for 100 år siden, som nu var lidt for små. Jeg har bare klippet dem af og syet kantebånd forneden. Det andet par har jeg lavet af en stofrest efter mit sædvanelige Onion buksermønster, bare kortere selvfølgelig. De fik også et kantbånd på, jeg kan godt lide de der farvekontraster, så det ikke bliver alt for pænt og kedeligt.

Sikke jeg nyder, at brede mig på min næsten nye plads på kontoret. I eftermiddag kommer ham faren hjem igen fra Dublin, og så må jeg nok pakke mit habbengut sammen og rykke ud for en tid, men ikke mere end en uge, for så er han nemlig den, der er smuttet igen.

Bertram er så lækker i de fine nye shorts. De går lige ned under knæet, de er løse og luftige, gode at bevæge sig i. Jeg har forsøgt at få et billede af ham med dem på, men hold op det er svært at få sådan en rod til at stå stille mere end 3 sekunder, så jeg droppede det igen.

Ny cupcake nederdel til nabopigen

Jeg har syet!! Jeg har simpelthen syet. Manden er i Dublin, og inden han tog afsted, ryddede han sit bord og satte min symaskine derind, så der var helt klar til, at jeg teste hans plads, nu hvor ryggen er i bedring. Hans plads er klart bedre end min sædvanelige plads ved spisebordet, hvor jeg absolut ikke længere kan sidde og sy. Vi er enige om, at går det godt med at sy ved hans bord, så overtager jeg den, og han rykker hen til et andet, endnu ikke indkøbt, bord. Og det gør det bestemt. Nøj, hvor er det dejligt på alle mulige måder. Jeg sidder bedre på hans stol, og i den rigtige højde, jeg kan gå fra det og komme tilbage om aftenen uden at skulle rydde alt til side, fordi vi skal spise, og sidst men bestemt ikke mindst, så er bordet min min kære mormors (som ikke er her længere) gamle sybord. Perfekt ik? Uh, hvor jeg glæder mig, til pladsen bliver min, sådan rigtigt.

Min liste af projekter jeg skal have lavet, er længere, end jeg orker at tænke, men i dag har jeg fået krydset et enkelt af listen. Jeg har for længe siden lovet naboens store pige, at jeg ville sy en nederdel til hende af samme stof som Ronjas kjole med cupcakes men så var det jeg røg på langs med ryggen, og det blev ikke til mere.

Jeg har et par bestillinger mere på cupcakekjolen så jeg har købt stof i lange baner.

I dag har jeg endelig fået lavet den. En lille nederdel var et overskueligt projekt. Nu er den færdig, jeg er vældig tilfreds. Jeg håber sådan, at den passer hende, for den er vist lige det mindste om livet. Vi får se. Jeg håber, hun bliver glad for den.

Nederdel er syet efter et Onion mønster, som stort set alt mit hjemmelavede børnetøj.