Tag-arkiv: yoga

Særlig sensitives grænser og komfortzone, hvordan mærker man forskellen?

Efterår i haven

Efterår i haven

Efterår i haven

Efterår i haven

Efterår i haven

Verden larmer stadig, og der skal ikke meget til at slå mig ud. Det suser for mine ører og mine øjne er tunge. Jeg har haft et par dage, hvor jeg har lænet mig lidt tilbage, ikke forventet ret meget af mig selv, andet end at passe på. Ronja og Bertram var hjemme i onsdags. De hostede og snottede, og mentalt havde de virkelig brug for en dag hjemme! Skolestart er rigtig hårdt. Vi trak stikket og lavede ingenting. Vi brugte et par timer på et tæppe om eftermiddagen udenfor, vi havde marsvinene med, vi læste bøger og spiste is. Noget af tiden lavede vi virkelig ingenting, og det er mine børn faktisk ikke ret vænnet til. De brokkede sig over, at de ikke måtte det ene og det andet, men vi havde helt ærlig brug for ingenting lige der. Og de endte med at nyde det, vi havde en rigtig dejlig dag.

De virker presset og lidt stresset over skolestart og alt det der følger med, og tænk hvis de er lige så fyldte som mig, så er en dag hjemme godt givet ud. Der er i hvert fald ikke plads til mere i mig. Lige nu hvor jeg sidder og skriver,  skulle jeg have været til yoga. Mit elskede yoga, som jeg glæder mig til hver eneste gang. I dag kunne jeg bare ikke. Der er en anden lærer end normalt, en virkelig dygtig englænder, som jeg sikkert ville få en masse godt ud af. Hun skal holde ayurveda workshop hele weekenden, noget jeg ville elske at være med til, men bare at tage et morgenhold, med en fremmede lærer, det kan jeg bare ikke i dag! Som jeg har skrevet om tidligere, så er jeg helt med på at komme ud af komfortzonen, udfordre sig selv, rykke nogle grænser. Det her havde måske været en mulighed. Men for mig var det for meget, og jeg valgte at lytte til min mavefornemmelse, der sagde mig, at det her var der ikke plads til i dag.

Det er virkelig svært at forklare, hvis ikke man ved, hvad jeg taler om. I dag ville det bare være grænseoverskridende på den forkerte måde, det ville koste mig mere end det ville give mig. Der er noget med at finde balancen mellem på den ene side at rykke grænserne for komfortzonen, og på den anden side respektere, når der bare ikke skal rykkes ved mere lige nu!

Det er en del af, at være særlig sensitiv (jeg er stadig træt af den betegnelse btw, ordet særlig generer mig meget, men anyway…) det med at blive fyldt op af indtryk, at tage det hele ind, uden filter. Det kan være så svært, at rumme verden, når verden larmer for meget og der er ikke andet for, end jeg må trække mig, lade op og så stikke næsen frem, når jeg igen er klar. Det skal på ingen måde blive en sovepude, men jeg ved, der er andre som mig, der gang på gang har overskredet egne grænser for at tilpasse sig normen, og det behøver vi faktisk slet ikke! Jeg ser det så tydeligt på Ronja. Hun er på mange måder en mini mig, og det er hun især, når det kommer til sensitivitet.

Ronja og Bertram startede til svømning i går. Jeg havde ikke regnet med, at Ronja overhovedet ville komme i vandet første gang. Inden svømning startede plaskede de rundt i den anden ende af bassinet og legede med en fra klassen, som også startede i går. Hun var frisk og kæk og på en måde på hjemmebane. Da svømning startede gik klappen ned. Hun kunne slet ikke rumme det, men det var jeg forberedt på. Bertram tager en ting af gangen, og så lukker han resten ude. Det kan Ronja ikke, hun tager det hele ind på en gang. 14 børn hun ikke kender, larm i svømmehallen, 3 fremmede instruktører, svømning hun ikke kunne finde ud af osv. Det hele kommer bragende på én gang som et godstog. Så Ronja sad på kanten i 20 min. og fandt hoved og hale i det hele. Vi snakkede, hun dyppede sig, op igen, snakke, og til sidst hoppede hun i! Hun gjorde det, og hun var SÅ stolt bagefter, at hun havde været til svømning. Og JEG var stolt.

Moren til den anden dreng fra klassen var blevet meget overrasket over, at hun var gået helt i baglås, eftersom hun havde været så kæk i det andet bassin. Og det er lige præcis det, der kan være så forbandet svært ved at være den nyhedssøgende særlig sensitive (ja, der er mange fine betegnelser og etiketter, I know), for med mindre man ved det, så ser man det ikke, og derfor opdages det ikke, hvis hun gentagne gange overskrider sine egne grænser på den forkerte måde. Og det bliver ikke forstået, når hun endelig siger fra. Og det er for pokker en god ting, når hun kan sige fra. Jeg har ikke kunne det som barn, jeg er først ved at lære det nu. Og det er helt ok med mig, hvis hun lærer det noget før!

Nå, nok snak for i dag. Jeg vil bruge resten af min yogatime på at læse. Jeg skal til supervision på uddannelsen på mandag, og jeg føler mig ikke helt i topform endnu.

Rigtig god weekend derude. Og som altid bliver jeg utrolig glad for en kommentar, hvis du har lyst. Og ellers, så tak fordi du læser med!

Brainstorm på stress symptomer

I går til yoga, da vi lå i restorativ*, kunne jeg mærke et ekstra stort behov for at blive liggende. Jeg lå, som altid, med en øjenpude på, og var helt inde i min egen verden. Jeg ville bare så gerne trække tiden ud, ligge der så længe, jeg havde brug for det. Da tiden var gået, var det nærmest grænseoverskridende for mig, at vende tilbage til rummet. Jeg ville bare så gerne blive i roen. Sådan foregår det desværre ikke, yogatimen sluttede, men jeg måtte bruge lidt tid til at tænke over, hvorfor jeg lige i går havde det store behov for at forsvinde ind i min ro, ind i min egen verden.

Og det var rigtig svært at indrømme over for mig selv, men jeg må nok indse, at jeg på det seneste har fået et par af de pokkers stress symptomer igen, og tankerne er begyndt at hobe sig op og blive filtret ind i hinanden. Det er ikke stort og alvorligt og farligt lige nu, men det bliver det, hvis ikke jeg stopper op nu, finder ud af, hvad det drejer sig om, og viser, at jeg er blevet klogere end sidst. Mine symptomer på en stress, der ligger og lurer er en indvendig sitren i hele kroppen, for høj puls, for mange tanker, træthed, meget overfladisk vejrtrækning, øget behov for at spise på følelserne.

På en måde kommer det bag på mig. Jeg har fået bildt mig selv ind, at jeg havde styr på det nu. Det har jeg i det store hele også, og jeg regner da med, at bide den her over, inden den får ordenligt fat. Men det kan jeg kun, hvis jeg finder ud af, hvad det handler om.

Jeg har brainstormet lidt på det, bare for at få styr på, hvad det egentlig er, jeg går og tænker på for tiden. For der er ikke synderligt meget, der har ændret sig i min hverdag som sådan. Eller måske er der.

Jeg vil gerne dele min brainstorm med jer, måske kan I bruge det, måske kan I ikke. Jeg mener, at en brainstorm er et yderst virkningsfuldt værkstøj, til at få tankerne ud af hovedet og ned på papir. Få det hele med, også det du synes lyder fjollet eller ubrugeligt. Skriv det ned, kig på det, gå væk, kig på det igen dagen efter, føl efter i maven. Hvad reagerer du på, af det du har skrevet ned? Er der noget, der giver et sug i maven, tårer i øjnene eller andre fysiske signaler? Hvilke vil du gerne krybe udenom, og hvilke kan du nemt slette igen?

Brainstorm på mulige årsager til stress symptomer, uden filter.

-børnenes skolestart

-ny struktur herhjemme

-rod på kontoret

-kost der ikke nærer mig optimalt

-alt for lidt vand

-urolig søvn

-for mange jern i ilden

-en følelse af utilstrækkelighed

-utålmodighed

-perfektionisme

-spørgsmål omkring egen virksomhed

-tanker omkring mine evner

-følelsen af at være bagud

-for lidt ro

-mangel på meditation

-for meget kaffe

-følelsen af at skulle være noget for nogen meget af min tid

-mine besøg af selvindsigt den seneste tid

-nye relationer, hvordan skal de være fremover

-gamle relationer, hvad gør godt og hvad gør ikke

-præstationsangst

-følelsen af forkerthed

-iver efter at ville det hele på den halve tid

-følelsen af at give uden at modtage

-en masse ny viden på meget kort tid

-har svært ved at sætte grænser

 

Jeg skriver alt det ned, som jeg forbinder med en ubalance i mit liv for tiden, også det jeg ellers ikke ville forbinde med stress. Bliv ved at skrive ned, til du har siddet 5 minutter uden at kunne finde på mere. Vær sikker på, du har det hele med, også det du ikke har lyst til at skrive ned og se i øjnene. Listen er til dig alene, ingen andre behøver at se den, så du kan godt skrive det hemmelige og det grimme ned også. Det meste kan måske slettes igen, men det er ligegyldigt, det handler om, at få belyst, hvad der rører sig i livet for tiden, som kan bidrage til en ubalance. Derefter kan vi arbejde med det, flytte noget hen på nogle andre pladser, slette noget, og fremhæve noget andet. Alle tingene på listen, fylder noget i mit liv lige nu, og når jeg får skrevet det ned på den måde, så kan jeg se, at det faktisk er ret mange tanker på en gang. Det kan også være, det er et enkelt område, der skal kigges på, og så er det overstået.

Tankemylderet mærkes ved, at jeg tænker alle tankerne på en gang, og ikke en af gangen, som jeg helst vil kunne, og som jeg ellers har kunne siden januar. Nu får jeg alle tankerne filtret ind i et garnnøgle i hovedet hele tiden, og jeg skal stille og roligt vikle dem ud igen. Det her skal løses, inden det sætter sig, det er der ingen tvivl om. Tidligere havde jeg tankemylder, når jeg gik i seng, det har jeg ikke nu. Jeg falder fint i søvn, men vågner til gengæld flere gange om natten og tænker og tænker, og kan ikke falde i søvn igen.

De næste par dage vil jeg bruge på at kigge på min liste ind i mellem, overstrege noget, understrege noget andet. Og så vil jeg bruge lidt tid på, at finde ind til roen i min egen verden, der hvor jeg var i går, og se om jeg kan tage noget af det med mig tilbage til virkeligheden.

Synes du det giver mening, at lave en brainstorm på den slags symptomer i livet? Lad mig endelig høre.

shavasana

*restorativ er de 5-15 minutter efter aftenens yogapraksis, hvor vi ligger i en afslappende, modtagelig stilling, ofter den der hedder shavasana, som du kan se på billedet herover, men det kan også være andre utrolig givende stillinger. Det er i restorativ, vi høster frugterne af den praksis, vi lige har været igennem, det er her, der sker noget helt særligt i krop og sind.

 

Smid badevægten ud og skriv en sundhedsdagbog i stedet.

Smid badevægten ud

Jeg kan huske engang, for mange år siden, jeg fandt ud af, at en af mine tætte veninder ikke havde en badevægt! Jeg kunne slet ikke begribe det. Hvordan kunne hun så vide, hvor meget hun vejede? Hvad var så hendes omdrejningspunkt i livet? Jeg vejede mig jo både morgen og aften, vidste hvor meget mit forskellige tøj vejede, vejede mig før og efter motion osv. Og så stod hun der og sagde, at hun ingen vægt havde? Kunne man overhovedet det? Ja, det kunne man åbenbart, og der skulle gå en hulens masse år, før jeg fandt ud af, at livet bare er så meget federe, når man IKKE har en badevægt. For der er da ved Gud ikke noget, der er mere ligegyldigt, end hvor meget vi vejer?! Jeg siger ikke, at overvægt er uden betydning, men det er tallet på vægten. Det, der har betydning er, hvor meget jeg bevæger mig, hvor meget vand jeg drikker, hvor mange grøntsager jeg spiser, hvor glad jeg er, hvor godt jeg sover om natten, hvor meget energi jeg har. Og det kan ingen vægt i verden fortælle mig, og alligevel var det den forbandede vægt, der dag ud og dag ind i mange mange år, var udgangspunktet for, om jeg havde det godt eller ej, om jeg var på rette vej mod vægttab forstås, for vægttab var alt, om jeg var sund i det hele taget.

Så kan man mene, at den er god at måle fremskridt på, den er god til at motivere, når man har tabt sig osv. jeg er bare fuldstændig uenig. Mål i stedet din sundhed på, hvor godt du sover om natten, hvor god din fordøjelse er, hvor træt du er i ulvetimen, hvor meget sukker du har trang til, hvor godt dit humør er. Jeg ved godt, det kan lyde helt grænseoverskridende og fuldstændig utopisk, men virkelig, din sundhed har intet med en badevægt at gøre, den overskygger i stedet alle de andre ting, som du skal lægge mærke til i dit liv.

Hvis det er lidt for angstprovokerende, at smide den ud, så start med at stille den i skuret, på loftet, hos naboen, eller hvad du nu synes, prøv det af, og begynd at måle din sundhed på andre parametre, som giver dig langt mere glæde, og som i sidste ende, er det, der tæller. Mand, det har taget mig lang tid at nå hertil, men jeg kan se nu, at uanset hvilket tal, der står på vægten, så har det ingen betydning, hvis jeg har ondt i min krop, sover dårligt, er sur og træt osv. Vægten er fuldstændig overflødig, fandt jeg ud af efter at have vejet mig dagligt i 20 år. Jeg har ikke savnet den en eneste gang!

Hvordan kan jeg så måle mine fremskridt?

Nogle siger, at i stedet for at veje dig, så kan du måle dig med et målebånd, skrive dine mål ned, og så sammenligne senere. Her er jeg heller ikke enig. Jeg mener, det har samme effekt, for omdrejningspunktet er vægttab, ikke sundhed og det gode helbred. Betyder det noget, om du kan måle dig frem til, at du er blevet 1 cm. mindre eller større om overarmene? Det er du jo, uanset om du måler det eller ej.

Jeg synes hellere, du skal lave dig en sundhedsbog, og holde øje med, hvordan de her 5 områder af dit liv udvikler sig:

-Hvor godt sover du om natten?

-Hvor frisk er du om morgenen?

-Hvor god er din fordøjelse?

-Hvor godt er dit humør?

-Hvordan føles din krop?

Du er selvfølgelig velkommen, til at føje flere områder til listen, hvis der er andre ting, du mener, ville have godt af ekstra fokus i dit liv.

Du kan gøre det på forskellige måder. Du kan enten lave en helt simpel 1-10 skala, under hver punkt, og tegne ind på skalaen, hvor du er lige nu på hver område. Du kan gøre det en gang om ugen, lige tage en status, det er virkelig nemt og enkelt på den måde. Det vil give dig et rigtig fint overblik på, hvad der halter, og hvad der går godt. Du vil kunne følge din udvikling, og du vil kunne gå tilbage og se, at du faktisk har rykket dig, på de dage, hvor du tror noget helt andet.

Du kan også vælge at skrive ned i dagbogsform. Jeg vil stadig anbefale dig, at lave 1-10 skalaen, for den er lige til at slå op på, når du kigger tilbage, men det kan være en rigtig god idé, at skrive et par ord, eller en masse, om hvordan du har det, hvad der er fedt lige nu, om du har gjort noget ekstra godt for din sundhed, hvordan det føles, at få en god nats søvn eller at vågne frisk om morgenen.

Du kan også virkelig give den gas, og både lave 1-10 skalaen, skrive dagbog og sætte billeder eller citater ind i din sundhedsbog. Ikke billeder af kvinder i bikini fra damebladene btw, lad være at købe dem overhovedet (eller mænd i badebukser og 6-pack, hvis jeg har mandlige læsere?) men billeder af, hvad du forbinder med fysisk og mental sundhed. Billeder af friske grøntsager, af en yogastilling, en der løber, en skovsø, en der mediterer, en solopgang, hvad du nu forbinder med sundhed. Ved at tage det ekstra skridt, at du helt lavpraktisk klipper et billede ud, limer det ind i din bog, og kigger på det jævnligt, så sker der noget visuelt i din hjerne, som forstærker dine tanker i den retning.

Sæt dig gerne nogle mål.

Lav bogen til din helt egen, skriv i den, når du har brug for det, læs i den, når du har brug for det. Det vil give dig rigtig meget, som du kan måle på, hvis du har brug for at måle. Og har du brug for at sætte mål, jamen så skriv dine mål ned i bogen. Nu skal jeg ikke diktere, hvad dine mål skal og ikke skal være, men jeg vil foreslå, at dine mål ikke handler om din vægt, men i stedet kunne lyde i retning af:

-Jeg vil være frisk om eftermiddagen.

-Jeg vil bevæge mig i naturen 4 dage om ugen.

-Jeg vil sove godt 8 timer om natten.

-Jeg vil spise grønt til alle måltider.

-Jeg vil grine mere.

 

Noget i den stil. Prøv om du kan undgå ordet “ikke” i dine mål. I stedet for at skrive: “Jeg vil ikke være træt” så skriv “Jeg vil være frisk”…i stedet for at skrive “Jeg vil ikke være så sur” så skriv “Jeg vil være mere glad”.

Mine egne mål lyder noget i retning af:

-Jeg vil dyrke yoga to gange om ugen.

-Jeg vil bevæge mig i naturen 3 gange om ugen.

-Jeg vil vågne frisk om morgenen.

 

Tør du smide badevægten ud?

Tør du prøve? Tør du skifte badevægten ud med en sundhedsdagbog? Hvordan ville dine mål lyde?

Tror du, jeg tager fejl? Eller kunne der være noget om snakken?

Du må meget gerne skrive en kommentar til indlægget, både hvis du føler dig inspireret eller hvis du er lodret uenig.

Billederne nedenfor er eksempler, der inspirerer mig. Hvad inspirerer dig?

rawfoodpyramide

namaste

yoga transform

Og her er et billede, med stof til eftertanke!

badevægt

Dans som om ingen ser det

Helt uden jeg var klar over det, er jeg blevet mere og mere forkrampet som årene er gået. Min krop har fysisk trukket sig sammen, jeg har meget svært ved at give slip og være afslappet, som i RIGTIG afslappet. Ikke på den der nu har jeg ædt julemiddag og smider mig på sofaen afslappet, men som noget, der kommer indefra. Der, hvor man slipper hæmningerne og lader kroppen gå derhen, hvor den gerne vil.

To helt fysiske oplevelser er med til at få min krop til at give slip. Den ene er yogaen, som kræver af mig, at jeg er fuldt til stede, og at jeg giver kroppen frit spil. Jeg bruger hver en muskel, hver en celle i kroppen under sådan en yogapraksis, det er som om min krop bliver vækket til live efter den har ligget i hi. Jeg elsker det, virkelig! Jeg kan give mig hen til yogaen, jeg overgiver mig, og netop når det er Prana flow yoga, så er der hele tiden en mindre eller større bevægelse i gang, og det kan føles som en dans. Jeg kan også mærke, at jeg bliver dygtigere, og det nyder jeg i den grad også. Jeg bruger mindre og mindre energi på, hvad de forskellige stillinger hedder, selvom de for det meste bliver nævnt ved deres oprindelige navn og ikke en dansk version. Yogaen bliver mere flydende for mig, og jeg håber, jeg med små skridt får det integreret mere og mere i mit daglige liv. Ikke kun yogastillingerne (asanas), men hele yogalivet med karmayoga, meditationen, kosten osv, for det er som at komme hjem.

En anden ting, der får mig til at give slip er dans. Vi danser på ID-lifecoach uddannelsen. Vi rykker alle stolene ud til siden, (vi har et virkelig dejligt stort lyst lokale på Østerbrogade) musikken bliver skruet op, og det kan være alt fra afrikansk stammemusik til Danser med drenge. Det var SÅ grænseoverskridende den første gang. 20 fremmede stod der, kiggede ned i gulvet og tænkte pis pis pis!!!! Jeg troede et kort øjeblik, at jeg ville besvime, hvem ved, måske ville jeg faktisk falde død om! Jeg var ANGST! Men jeg gjorde det, og på dag 4 glædede jeg mig, til vi skulle danse.

Vi mødes så kun 4 dage hver 2. måned, men alligevel har det gjort en kæmpe forskel for mig. Det har åbnet en dør, dansen har vist mig noget, jeg havde pakket væk. Det handler om kropsfornemmelse, det handler om at komme ud af komfortzonen, om at rykke grænser, om at give slip, om at turde noget, jeg ikke turde før. Det handler ikke om, at se tjekket ud, at se fjollet ud, at være god til det eller noget andet. Det handler bare om at være, og det er helt vildt fedt! Tænk, det havde jeg glemt. Jeg havde glemt, hvordan det føles at give slip, at mærke min krop. Det at mærke min krop, hvad den kan, hvad den gør, hvad den vil, har været sådan en øjenåbner for mig. Det har givet mit et helt andet forhold til min krop. I mange år har jeg hadet min krop, jeg følte mig altid bare som den tykke, klodsede, utjekkede og jeg blev ked af det, når jeg så på mig selv. Sådan har jeg det slet ikke længere. Jeg nyder min krop nu! I stedet for at dømme den på vægten, så fejrer jeg den og glædes over, hvad den kan. Den kan SÅ meget!  Der er en hel verden inden i kroppen, som hver eneste dag, gør hvad den skal for at passe på mig. I alt for mange år så jeg den som en skal, der enten kunne være tyk eller slank, ikke andet. Det er helt forsvundet, og noget af det, der virkelig har ændret det, har været dansen og yogaen.

Så, en opfordring herfra. Dans! Prøv at danse helt for dig selv derhjemme. Skru op for musikken, rul gardinenerne ned, hvis du har brug for det, luk øjnene, hav bare tæer, så du får kontakt til underlaget og bare stille og roligt prøv at give slip. Se hvad der sker, når dansen starter i armene eller bagdelen, se hvad der sker, når du bevæger hele kroppen på en gang, se hvad der sker, når du hopper. Du hopper måske ikke første gang, måske vrikker du bare med tæerne første gang, det er også helt fint, men prøv det nogle gange, og se om du finder en eller anden form for forløsning ved det. Jo mere modstand du føler mod at prøve, jo mere trænger du måske til at prøve det? Jo mere det provokerer dig, jo mere ville det måske gøre dig godt?

Jeg vil virkelig gerne høre om det, hvis du prøver det af, så smid mig en kommentar enten om dine tanker omkring det, din modstand eller dit forsøg. God fornøjelse.

dance

Når kosten bliver til underholdning i stedet for næring

I går efter yoga havde jeg en snak med min skønne yogalærer. Det tog udgangspunkt i, at jeg gerne vil vide noget mere om ayurveda, og det ved hun noget om. Snakken udviklede sig, på den der fede måde, hvor vi fandt ud af, at vi havde en hel del til fælles omkring vores tilgang til sundhed og verden.

Vi kom til at snakke om, hvordan mange mennesker i dag forholder sig til kosten. Den handler for mange ikke ret meget om nærring, om forebyggelse, om kroppens behov, det handler i stedet om lyst, om smag og om underholdning. Jeg mener, at den underholdende del af kosten for alvor satte ind, inden vi ramlede ind i det der finanskrise. Mand, der var livsnyderi på alle planer, både når det galdt nye biler, huse og fladskærme, men så sandelig også når det galdt rødvin, kød på weber grillen, special øl og høj cigarføring. Der var noget rigtig godt markedsføring bag det her livsnyderi. Det var smart at være livsnyder, og det gav friere rammer og grænserne for sund fornuft blev rykket og nogle gange helt udvisket.

Vi er blevet så vant til, at maden er noget, der skal give os et fix, noget der skal stille et behov her og nu, at vi egentlig ikke tænker ret meget over, hvad kosten betyder for os i det lange løb. Hvad betyder halvfabrikata for vores evne til at detoxe? Hvilke konsekvenser har al den kemi, der er vores mad? Hvor sløret bliver vores hjerne af vores høje sukkerforbrug? Ligesom vi er ved at miste den generation, der oplevede 2. verdenskrig med egne øjne, så er vi også ved at miste de mennesker, der engang spiste den diæt, som vi mennesker egentlig burde spise. Det er ved at blive en del af historiebøgerne, at vi spiste det, vi dyrkede og det vi handlede med hinanden. Vi spiste det, der var i lokalområdet, vi spiste efter årstiderne. Det gør vi ikke længere, nu spiser vi for vores fornøjelses skyld, og luksusvarer er en del af hverdagen, og bliver ikke gemt til en særlig lejlighed.

Jeg kan godt se, at der er fornuft i, at spise det, som kroppen fortæller, den har brug for. Men når vi har brugt de sidste 20-30 år på at ændre kemien i vores krop, ved at fodre den med fødevarer, der ikke er friske , grønne og i sæson, jamen så er kroppen forvirret på sine behov, og derfor sender den nogle helt andre signaler end den burde. Mange af os får flere gange om dagen signaler om, at nu skal vi have noget med sukker i, eller andet der kan omdannes til glukose. Det er vi vant til at genkende enten som raffineret sukker, som brød, som pasta osv, men går vi bare 100 år tilbage i tiden, så bad hjernen sjældent om Matadormix eller Magnumis, den bad om rigtig mad, for det er det, vi er skabt til at spise. Vi er ikke lavet til at spise en pose labre laver i bilen hver dag, eller lige snuppe en Milkshake på McD på vejen hjem fra arbejde. Vores krops kemi er helt forvirret, og vi spiser derfor primært mad for underholdningens skyld, ikke for den grundlæggende energi vi skal have ud af den, ikke fordi vi har brug for særlige vitaminer, mineraler, fedtstoffer, proteiner osv. Vi spiser og drikker som livsnydere, der hver dag skal have klaret det umiddelbare behov for hurtig tilfredsstillelse. Vi har flere og flere fødevarer og drikkevarer, som vi bliver afhængige af, vi kan ikke undvære dem, og vi accepterer det, for det er blevet hverdag.

Det har bare nogle konsekvenser, som vi ikke rigtig ser i øjnene. Vi får kræft, vi får diabetes, vi bliver overvægtige, får depressioner, stress, sclerose, fibromyalgi, psoreasis, eksem, astma, allergi, dårlige knogler, kronisk træthed osv. Så får vi nogle piller, og de færreste læger sætter spørgsmålstegn ved, hvad vi spiser og drikker. Nogle af dem jeg betegner som kloge hoveder mener, at vi kan spise os ud af 70% af alle sygdomme i dag, men jeg er ikke sikker på gennemsnitsmennesket tror på det. Vi har accepteret sygdom som en del af livet, og så går vi til lægen og får piller. Det er vi hverken blevet gladere eller raskere af. Lad os nu for pokker prøve at se på, hvad der påvirker os hver eneste dag, og det er det, vi drikker, spiser og hvor meget vi bevæger os. Vores krop er ikke bare en pæn skal, der er en hel verden inden i den af organer, celler, knogler osv, som alle har en funktion for dig. Den har ikke brug for aspartam, e-numre, pulvermad, farvestoffer eller andet nemt og underholdende mad, der stiller vores her og nu behov, men som gør os syge, den har brug for næring, ægte næring fra ægte mad. Så kan den faktisk reperere det meste selv, det er nemlig det, kroppen er designet til at kunne.

ayurvedisk ordsprog

Noget om overbevisninger

Jeg har nu været på 2. modul af ID-life coach uddannelsen. Det har været en rutsjebanetur. Egentlig var det stille og roligt op og ned, mens jeg var der, men dagene derefter har været et ordenligt dyk ned, og jeg er stadig fuldstændig drænet. Vi lærte, på det her modul, om overbevisninger, og noget om at give slip på fortiden. Én ting er, at man skal lære en masse, men samtidig skal jeg også forholde mig til 19 andre elever, OG jeg skal stille op som klient hver dag og blive pillet fra hinanden uden altid at blive sat rigtig sammen igen. Jeg siger jer bare, så bliver man altså træt!

Jeg har lært en hel del om at finde frem til andres overbevisninger, men jeg har så sandelig også lært en masse om mine egne! Hvis du er i tvivl om, hvad jeg mener med overbevisninger, så er det de små sætninger, vi går og fortæller os selv hele tiden, sætninger som begrænser os i vores udvikling. Det kan f.eks. være “jeg er ikke god nok til det”, “jeg har ikke tillid til andre mennesker” eller “andre mennesker kan ikke rigtig lide mig”…sætninger i den stil. Overbevisninger er noget vi har troet på længe, og pludselig er det blevet til vores sandhed. Og selvom der måske skulle sidde en enkelt eller to derude, som tænker at de ingen overbevisninger har, så tro mig, det har alle!

Overbevisninger kan bestemt også være positive, men vi koncentrerede os selvklart mest om de negative, for det er dem, der er hæmmende for os, det er dem, der begrænser os, men i en vis grad også beskytter os. Overbevisninger er konklusioner, vi har draget på baggrund af vores erfaringer. Det kan bestemt både være godt og skidt, men de gode hæmmer os ikke i vores liv, det gør de negative så absolut.

Selvom jeg synes, det er rigtig hårdt at stå model til det her, så er det også helt utrolig lærerigt. Jeg lærer så meget, og jeg suger det hele til mig som en svamp. Men det er godt nok tomt og underligt at sidde i stilhed efter 4 så intense dage, og ikke have nogen i sin nærhed, som ved, hvad jeg lige har været igennem. Jeg kan ikke forklare det her til nogen. Det er sikkert også fint nok, og om et par dage, så letter det lidt, men lige nu, der er det svært.

Jeg glæder mig så vildt til at prøve det her på nogen. Jeg har selvfølgelig prøvet det på nogle af de andre elever, og jeg havde en vildt god oplevelse med en af dem, hvor vi faktisk fik fuldstændig fjernet en af hendes meget hæmmende overbevisninger. Den gik simpelthen i opløsning. Det var fedt!! Men jeg glæder mig til at prøve det på helt andre mennesker, jeg glæder mig til at se, hvad det kan føre med sig.

I går aftes var jeg til yoga. Jeg glædede mig rigtig meget, for det giver mig mere, end jeg havde troet muligt. Jeg har det hver gang som om, jeg kommer hjem, når jeg er til yoga. Altså ikke som at mit hjem ikke er hjemme, men hjem i mig selv. Tingene falder på plads, jeg falder på plads. Krop, sjæl, mening, formål mødes på samme tid i mig. Sådan var det også i går, og det trængte jeg i den grad til efter weekendens udfordringer.

body mind

Derudover, så har der været stille her på kanalen, for vi har været en tur på Mallorca. Vi gik all in på charter, men det kan være, der kommer billeder fra det en anden dag.

En Kapha ude af balance

Jeg går ret meget op i det der yoga for tiden. Ikke kun tirsdag aften, men i det hele taget som en del af mit liv. Jeg prøver at ændre nogle mønstre, indføre nogle gode rene vaner, og droppe dem jeg ikke længere har brug for.

I den forbindelse har jeg også kastet mig over Begynder Yogabogen af Karen Pallisgaard, som jeg har lånt af den her labre larve. Jeg har ikke læst bogen færdig, og vil ikke vurdere om det er en god eller ligegyldig bog. Det jeg vil, er at dele et afsnit med jer, eller rettere resultatet af en test. En test i ren damebladsstil, men jeg synes, den ramte så plet, at jeg må dele det med jer.

Først får I lige en ultra kort forklaring på, hvad dosha er, ellers giver det ingen mening. Og hvis du også har brug for at vide, hvad ayurveda er, så må du lige slå det op eller læse bogen.

Uddrag af Begynder Yogabogen: ” Ayurveda siger, at hvert et menneske har en unik konstitution. Den hedder din prakuti. Den repræsenterer hele dit helbred, viser hvordan din krop bedst arbejder på at være sund og viser, hvilke tendenser og konsekvenser det har, når du kommer ud af balance. Din prakuti er din særlige kombination af fysiske og mentale kendetegn, og den er uforanderlig, du kan se den som din (ayurvediske) DNA:

Prakuti er sammensat af tre livsenergier, som hedder doshaer, og styrer kroppens og sindets funktioner og aktiviteter. Og hold nu tungen lige i munden; hvert af de tre doshaer består af to af naturens fem elementer. Hvert dosha har sine egne fysiske og psykologiske kendetegn, og alle mennesker har deres egen dosering af doshaer –  det er din prakuti. Vi har alle tre doshaer i os, men vil typisk have et eller to dominerende – nogen mennesker har dog fuldstændig ligevægt mellem de tre dosha i deres prakuti.”

Så, nu har du en idé om, hvad dosha er. Jeg har taget testen, og min dominerende dosha er kapha. De to andre er vata og pitta. Resultatet af testen omfatter både noget med den bedste kost for kapha, typsike kendetegn, gode rutiner osv.  Jeg kender ikke lige damebladsbranchen eller hvordan man laver den slags test, så det kan da være, det er total simpelt at give mig følelsen af, at det var en god test med et brugbart resultat, men under alle omstændigheder, så kan jeg bruge det her resultat til noget. Den omfatter også kendetegn for en kapha ude af balance, og det er den del af svaret, jeg gerne vil dele med jer. Det er spot on mig, det her. Ja, det er de typsike kendetegn også, men nu vælger jeg den her del.

Så, en kapha ude af balance:

Kunne bo i sin pyjamas, depressiv, grådig, doven, trækker sig ind i sig selv, slimdannelser, lungeproblemer, langsom, sover mere end 9 timer pr. nat, føler sig tung i krop og sind, orker ikke at tage initiativ, passiv, sofakartoffel, trøstespiser, forandringsangst. Tager på i vægt, astma, hudorme, cyster, væskeophobninger, bærer nag, misundelig, tilbagetrukken.

Godt, så fik vi lige konstateret, at jeg er ude af balance!! Bortset fra astma og hudorme, så er det ret meget mig, det der. Ikke det hele på en gang, og ikke hele tiden, men meget af det slæber jeg rundt på i alt for stor grad. Tænk hvis man kunne ryste det af sig? Som en hund, der kommer op af vandet.

Og jeg har altså gennemlæst de andre dosha også, og de lyder helt anderledes, det er ikke sådan at alle passer på alle. Der er ikke noget revolutionerende i det her, men jeg KAN bruge det til noget. F.eks. har jeg i noget tid gået og tænkt, at jeg har brug for en pause fra mælkeprodukter. Jeg har ikke lyst til dem længere og ja, det gælder også smør, og jeg tror, der er en grund til det, når den slags kommer dumpende. I testens resultat under kost, står der så, at jeg skal undgå mælkeprodukter helt. Så, det tror jeg, jeg prøver i en periode. Det bliver vist ikke svært, for jeg har allerede skåret gevaldigt ned, simpelthen fordi jeg ikke har lyst.

Der står mange andre fine ting, som ville gavne sådan en som mig, men jeg kan desværre ikke citere det hele, så hvis du vil vide mere, så må du læse bogen, ik´.

dosha

Billedet er ikke taget fra bogen, det er fundet på Pinterest

Prana flow yoga

Kan I huske, at jeg for noget tid tilbage meldte mig til yoga? Det går jeg stadig til hver tirsdag aften, og jeg er helt forelsket i det. Jeg går til prana flow yoga, og det viser sig, at det er lige præcis den yoga stil, som min krop havde brug for. Jeg har jo været ret tilbageholden med at starte, fordi jeg var bange for, hvordan både min ryg og mine fødder reagerede, men de bekymringer har næsten jeg ikke længere. Jeg skal nemlig ikke holde hårde stillinger, for prana flow er, som navnet antyder, flydende. Man er hele tiden i bevægelse. Den version jeg går til hedder blid prana flow, så det er nærmest så mildt, som det kan blive.

Men det virker! Altså ikke sådan at jeg nu ikke længere har ondt i ryggen eller skæve fødder, men på den måde, at min krop elsker det. Jeg har det som om, der er forår inden i mig. Alle mine celler åbner sig som bøgeblade, mine muskler bliver vækket til live, jeg kan trække vejret fuldstændig frit. Den her krop på 36 år har været udsat for lidt af hvert. Jeg har ikke været god ved den, og det har sat sine spor. Jeg har røget i 15 år, jeg har drukket cola light i 10 år (KUN cola light), jeg har ikke motioneret, jeg har spist med varierende omtanke, jeg har haft en depression, jeg har haft stress, jeg har haft kræft, jeg har fået hormonbehandlinger for barnløshed etc. Det er ikke ligefrem det, der giver en sund sjæl i en sund krop, men måske er det det, der giver en vågen sjæl i en hårdt brugt krop. Jeg er så bevist om, hvad jeg skal og ikke skal nu, og der er ingen vej tilbage, men det tager tid, at ændre vaner, at bryde dårlige mønstre og jeg skal ikke forlange mere af mig selv, end jeg kan klare. Men jeg har vist mig selv, at jeg kan. Jeg troede faktisk ikke, at jeg ville få bugt med den cola light vane, men det gjorde jeg. Jeg fik nok af at drikke hvad jeg mener er giftig sodavand hver dag, og så stoppede jeg, jeg har ikke set mig tilbage, det er nu 4 år siden.

Så jeg tror på, jeg kan, det er bare et spørgsmål om, hvornår tiden er rigtig og jeg er klar. Nu er jeg så klar til prana flow. Hvis du vil se, hvad prana flow går ud på, så se med her. Ok, det er ikke sådan jeg ser ud, når jeg er til yoga kan jeg godt afsløre, Christine May på videoen har vist dyrket det længere end 6 uger haha. Er det ikke smukt?

 

 

Lever vi det der liv, eller går dagene bare?

I går faldt jeg over en artikel fra BT, som fortæller om en sygeplejerske på et hospice, der har skrevet en bog, der handler om top 5 over de ting, folk fortryder på deres dødsleje. Gør dig selv en tjeneste, og læs artiklen. Det tager et øjeblik. Endnu mere interessant kunne det være, at læse bogen, men så langt er jeg ikke endnu.

Det fik mig til at tænke over igen, hvad vi vælger at bruge vores liv på og hvad vi vælger, ikke at bruge vores liv på. Da jeg stod og skulle vælge, om jeg ville starte på ID life-coach uddannelsen, tænkte jeg en del gange, at det var nok også for sent. For jeg er jo hele 36 år. Egentlig handlede den undskyldning nok mest om frygt for det ukendte, men ikke desto mindre, så dukkede det op flere gange. Men for pokker, det nytter jo ikke noget, at putte mig selv ned i en kasse, og så bo i den kasse for evigt. Jeg lever forhåbentligt 50 år endnu, og de skal vel ikke alle leves på samme måde som nu?

Jeg er sikker på, jeg også har ting, jeg fortryder, når det er en dag er mig, der ligger og venter på døden. Men jeg vil dælme ikke fortryde, at jeg ikke sprang ud af kassen ind i mellem, og prøvede en anden. Vi bliver frygtelig fastlåste i vores liv, for vi låser os selv fast, efter min mening. Vi tager en uddannelse i vores unge år, og så lever vi de næste 50 år ud fra den. Hvis vi tager beslutningen om at tage en ny uddannelse 10 år senere, ja så er det jo nærmest en beslutning, der kan måles på Richter skalaen. Jeg ved godt, at en del gør det, men nu snakker jeg om majoriteten. Ja, og ellers tager vi ikke en uddannelse i vores unge år, og så lever vi ud fra den beslutning de næste 50 år. Vi gemmer os bag undskyldninger og bortforklaringer om økonomi, og hvad med børnene, og nu har vi jo købt hus, og bilen skal også betales. Så kan vi da ikke bare pakke kufferten og rejse jorden rundt. Nej, det er måske ikke alle forundt, at rejse jorden rundt. Og det er heller ikke alle der har lyst. Men alle har da lyst til NOGET! Og jeg synes virkelig, det giver mere mening, at mærke efter, når man er 36 år, om det er tid til, at livet skal tage en ny retning, få noget nyt indhold, end det er at mærke det, når man er 86.

Selvfølgelig er det ikke sådan, at alle er kede af det liv, de lever. Jeg er heller ikke ked af mit. Men det betyder ikke, at jeg ikke kan ryste posen lidt, og se hvad der sker. Som eksempel, så har jeg haft stående længe i min sidebar, at jeg gerne vil være god til yoga. Ja, det vil jeg virkelig gerne. Det er en drøm, jeg altid har haft. Men hey, ville det så ikke være en god idé, at DYRKE yoga? Jo, det tror jeg nok, det ville. Der er mange ting, jeg gerne vil, men det sker jo ikke, så længe jeg ikke gør noget ved det. Og så kan jeg sidde der på et hospice, og fortælle en sygeplejerske om 50 år, at jeg ville sådan ønske, jeg var blevet god til yoga, eller i det mindste var begyndt til yoga, og holdt ved det.

Jeg vil også rigtig gerne have meditation som en fast del af min hverdag. Men hey, ville det så ikke være smart, at begynde at meditere noget mere? Jo, det ville det nok. Det er jo ikke uoverkommelige ønsker, der er på min liste lige nu vel? Kom dog i gang!!

Jeg har en drøm om, at tage ud og rejse et halvt års tid, når ungerne er 10-12 år. Men der går de jo i skole! De er puttet i skolekassen fra de starter om 5 måneder og så de næste 10 år som minimum. De næste 10 år har jeg i princippet ikke råderet over mine børns liv, udover de uger om året, som samfundet har valgt, jeg kan råde over. Jeg er bestemt fortaler for skolen, det skal der ikke være tvivl om, men jeg er også fortaler for, at vi nogle gange, gør noget andet. Springer ud i livet. Springer ud af kassen. Jeg tror næppe, at det, at mine børn rejser rundt i verden et halvt år i deres skolealder, gør dem fortabt for evigt. Tvært imod. Men for pokker, hvor kan man vælge, at se mange forhindringer i sådan en beslutning. Drømmen lever, så må jeg se, om vi også får udlevet den.

Jeg skal ikke gøre mig til dommer over, om andres liv er et liv, de ikke fortryder, når de en dag er ved vejs ende. Men jeg vil gerne slå et slag for, at man tænker sig om. Hvis man har en hverdag, hvor man konstant glæder sig til det bliver fredag, så man kan holde weekend, så går man jo glip af så meget. Med det mener jeg ikke, at hver dag skal være en fest, at hver dag skal leves som var det den sidste. Livet går op og ned, og nogle dage går bare, men hvis dagene bare går i 20 år, så er det pludselig en anden snak.

Måske er 36 år den helt rigtige alder, at få startet på at skrive den der bucket list. Og ikke bare skrive den, men rent faktisk også udføre nogle af de ting, jeg går og drømmer om.

Og inden jeg fik afsluttet det her indlæg, har jeg meldt mig til yoga i aften kl. 18.30. Bum!

life